Sag C-421/12

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Belgien

»Traktatbrud — forbrugerbeskyttelse — urimelig handelspraksis — direktiv 2005/29/EF — fuldstændig harmonisering — udelukkelse af liberale erhverv, tandlæger og fysioterapeuter — bestemmelser om annoncering af rabatter — begrænsning af eller forbud mod visse former for salg uden fast forretningssted«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juli 2014

1. Traktatbrudssøgsmål – stævning – angivelse af klagepunkter og anbringender – formkrav – sammenhængende og detaljeret redegørelse – manglende klarhed i stævningen som følge af en tilsidesættelse af det oplysningskrav, som er pålagt medlemsstaterne i et direktiv – formaliteten

   [art. 4, stk. 3, TEU, og art. 17, stk. 1, TEU; art. 258 TEUF; statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 120, litra c); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 19]

2. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktiver – traktatbrud – begrundet i interne forhold – ikke tilladt

   (Art. 258 TEUF)

3. Traktatbrudssøgsmål – nationale foranstaltninger, der er uforenelige med EU-retten – retsmidler i henhold til national ret – ingen betydning for anlæggelsen af et traktatbrudssøgsmål

   (Art. 258 TEUF)

4. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

   (Art. 258 TEUF)

5. Institutionernes retsakter – direktiver – medlemsstaternes gennemførelse – gennemførelse af et direktiv uden vedtagelse af lovgivning – betingelser – generel retlig ramme, som sikrer, at direktivet efterleves fuldt ud – national retspraksis, hvorefter bestemmelser i national ret fortolkes i overensstemmelse med de krav, der opstilles i direktivet, ikke tilstrækkelig

   (Art. 258 TEUF og 288 TEUF)

6. Forbrugerbeskyttelse – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – mere restriktiv national lovgivning om annoncering af rabatter – traktatbrud

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, 17. betragtning og art. 2, litra d), art. 4 og art. 5, stk. 5, samt bilag I]

7. Forbrugerbeskyttelse – forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer – direktiv 98/6 – anvendelsesområde – national lovgivning, hvorefter annoncerede rabatter skal udgøre ægte prisnedsættelser – ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6, art. 10)

8. Forbrugerbeskyttelse – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – overgangsordning – ikke anvendelig på national lovgivning, som er trådt i kraft efter direktivets ikrafttræden

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 3, stk. 5)

9. Forbrugerbeskyttelse – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – national lovgivning, som udelukker visse erhverv fra gennemførelseslovens anvendelsesområde, og som opretholder mere restriktive foranstaltninger vedrørende annonceringen af rabatter og salg uden fast forretningssted – traktatbrud

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 2, litra b) og d), og art. 3 og 4]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 30, 33 og 34)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 44)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 46)

6.  Direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere på det indre marked udgør en udtømmende harmonisering på EU-plan af reglerne om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne. Medlemsstaterne kan, som det udtrykkeligt fastslås i det nævnte direktivs artikel 4, derfor ikke vedtage foranstaltninger, der er mere restriktive end dem, der fremgår af dette direktiv, ej heller med henblik på at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.

   I den sammenhæng indeholder direktiv 2005/29 i sit bilag I en udtømmende liste over 31 former for handelspraksis, som i henhold til direktivets artikel 5, stk. 5, bliver betragtet som urimelige »under alle omstændigheder«. Som det udtrykkeligt præciseres i 17. betragtning til direktivet, er disse former for handelspraksis derfor de eneste, der kan anses for urimelige, uden først i hvert enkelt tilfælde at være blevet vurderet i forhold til bestemmelserne i artikel 5-9 i direktiv 2005/29.

   En national lovgivning, hvorefter annoncerede rabatter skal udgøre ægte prisnedsættelser, og som generelt forbyder praksis, der ikke er nævnt i bilag I til direktiv 2005/29, uden at foretage en individuel undersøgelse af dens »urimelige« karakter på grundlag af kriterierne i dette direktivs artikel 5-9, er følgelig i strid med dette direktivs artikel 4 og strider imod det formål om fuldstændig harmonisering, som det nævnte direktiv forfølger, selv når denne lovgivning har til formål at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.

   (jf. præmis 55, 56 og 61)

7.  Direktiv 98/6 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer har ikke til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med angivelse af priser generelt eller i forbindelse med et krav om, at annoncerede rabatter skal udgøre ægte prisnedsættelser, men i forbindelse med angivelse af priser på varer ved henvisning til forskellige måleenheder. Nationale bestemmelser, hvorefter annoncerede rabatter skal udgøre ægte prisnedsættelser, er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 98/6.

   (jf. præmis 59 og 60)

8.  Det fremgår klart af artikel 3, stk. 5, i direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere på det indre marked, at medlemsstaterne kun har mulighed for at fortsætte med at anvende de nationale bestemmelser, som er mere restriktive eller præskriptive, som allerede eksisterede på tidspunktet for direktiv 2005/29’s ikrafttræden.

   (jf. præmis 73)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 78 og domskonkl.)