Sag C‑408/12 P

YKK Corporation m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — karteller — markedet for lynlåse og andre fastgørelsesartikler samt påhæftningsmaskiner — flere på hinanden følgende ansvar — lovbestemt loft for bøden — artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 — begrebet »virksomhed« — personligt ansvar — proportionalitetsprincippet — afskrækkelsesfaktor«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. september 2014

1. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – konkret indvirkning på markedet – ikke afgørende kriterium

   (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

2. Appel – Domstolens kompetence – omgørelse af billighedsgrunde af Rettens skøn vedrørende størrelsen af de bøder, som er blevet pålagt virksomheder, der har overtrådt traktatens konkurrenceregler – udelukket

   (Art. 256 TEUF og 261 TEUF; Domstolens statut, art. 58; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 1, og art. 31)

3. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – Kommissionens skøn – udelukkelse af dobbelt belønning for de samme oplysninger

   (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelser 96/C 207/04, afsnit C og D, og 2002/C 45/03, punkt 21 og 23)

4. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

   (Art. 256 TEUF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1)

5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning – en virksomhed, der erhverves af en anden virksomhed, der udgjorde en særskilt økonomisk enhed på det tidspunkt, hvor overtrædelsen fandt sted – hensyntagen til hver af disse økonomiske enheders egen omsætning

   (Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

6. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – afskrækkende virkning – hensyntagen til den sanktionspålagte virksomheds størrelse og samlede ressourcer

   (Art. 81 EF; forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – sondring mellem bødens loft og afskrækkende karakter

   (Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

8. Appel – appellanten gives medhold – appelinstansens endelige afgørelse af sagen – betingelse – sagen moden til påkendelse

   (Domstolens statut, art. 61, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 26)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29)

3.  Såvel Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager af 1996, afsnit C og D, som Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager af 2002, punkt 21 og 23, kræver som betingelse for, at der kan indrømmes en nedsættelse af en bøde, som ellers ville være blevet pålagt, at de berørte virksomheder forsyner Kommissionen med bevismateriale, som bidrager til at fastslå overtrædelsens eksistens. I denne henseende kan oplysninger, som ikke opfylder betingelsen om, at de skal bidrage til at fastslå overtrædelsens eksistens som omhandlet i samarbejdsmeddelelsen af 1996, ikke udgøre bevismateriale, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, Kommissionen allerede er i besiddelse af som omhandlet i punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen af 2002.

   Desuden kan de berørte virksomheder ikke være berettigede til en dobbelt belønning for de samme oplysninger, dvs. de oplysninger, der gav anledning til en delvis fritagelse for den periode, som oplysningerne henviser til, hvis disse oplysninger ikke repræsenterer en merværdi for Kommissionens undersøgelse.

   (jf. præmis 42, 43 og 47)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 44)

5.  Når en virksomhed, der af Kommissionen anses for ansvarlig for en overtrædelse af artikel 81 EF, erhverves af en anden virksomhed, inden for hvilken den som datterselskab bevarer sin egenskab af særskilt økonomisk enhed, skal Kommissionen tage hver af disse økonomiske enheders egen omsætning i betragtning med henblik på i givet fald at anvende loftet på 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, som fastsat i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, på dem.

   I det tilfælde, hvor to selskaber udgjorde to særskilte enheder, før det ene selskab blev det andets datterselskab, kan de ikke i overtrædelsesperioden anses for en og samme virksomhed, hvis struktur og økonomiske kapacitet har udviklet sig over tid.

   I denne henseende er formålet med i artikel 23, stk. 2, at fastlægge et loft på 10% af omsætningen for hver virksomhed, der har deltaget i overtrædelsen, bl.a. at undgå at pålægge en bøde, der er højere end dette loft, som kan overskride virksomhedens betalingsevne på det tidspunkt, hvor den identificeres som ansvarlig for overtrædelsen, og hvor den pålægges en økonomisk sanktion. Denne konstatering støttes af artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, der med hensyn til loftet på 10% kræver, at dette loft beregnes på grundlag af det regnskabsår, der lå før Kommissionens beslutning om at pålægge en sanktion for en overtrædelse. Et sådant krav overholdes fuldt ud, når dette loft fastlægges alene på grundlag af datterselskabets omsætning hvad angår den bøde, som alene dette datterselskab pålægges, og som vedrører perioden, før det blev erhvervet af moderselskabet.

   Et selskab kan endvidere ikke holdes ansvarlig for overtrædelser, som blev begået selvstændigt af dets datterselskaber, inden de blev erhvervet, da disse datterselskaber selv må bære ansvaret for den retsstridige adfærd, de udviste, inden erhvervelsen, uden at moderselskabet kan anses for ansvarligt herfor.

   (jf. præmis 60-65)

6.  Begrebet »afskrækkelse« udgør et af de forhold, der tages i betragtning ved beregningen af størrelsen af en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne. I denne henseende kan forbindelsen mellem på den ene side virksomhedernes størrelse og samlede ressourcer og på den anden side nødvendigheden af at gøre den pålagte bøde afskrækkende ikke bestrides. Det er således den virkning, der tilstræbes over for den omhandlede virksomhed, der især kan begrunde, at der tages hensyn til denne virksomheds størrelse og samlede ressourcer med henblik på at give bøden en tilstrækkeligt afskrækkende virkning, idet sanktionen ikke bør være ubetydelig i forhold til bl.a. virksomhedens økonomiske kapacitet. Det følger heraf, at med henblik på at pålægge en bøde, der er egnet til at afskrække de berørte virksomheder fra at overtræde de EU-retlige konkurrenceregler i fremtiden, skal disse virksomheders størrelse og samlede ressourcer på tidspunktet for vedtagelsen af den omtvistede beslutning tages i betragtning.

   (jf. præmis 84-86)

7.  Loftet for en bøde, der pålægges en virksomhed for overtrædelse af konkurrencereglerne, på 10% af omsætningen, som fastsat i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, har til formål at tilpasse den pålagte bøde for den begåede overtrædelse til den ansvarligholdte virksomheds økonomiske kapacitet, selv om referenceperioden for beregningen af den omsætning, der skal tages i betragtning, er det regnskabsår, der lå før Kommissionens vedtagelse af den beslutning, der pålægger denne virksomhed en sanktion.

   På den anden side har den tilstræbte afskrækkende virkning af en økonomisk sanktion i det væsentlige til formål for fremtiden at disciplinere adfærden udvist af den økonomiske enhed, der er adressat for en kommissionsbeslutning. En sådan virkning skal nødvendigvis indtræffe for den berørte virksomhed i den stat, hvor den er beliggende på tidspunktet for vedtagelsen af denne beslutning.

   (jf. præmis 90 og 91)

8.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 95)