Sag C-375/12

Margaretha Bouanich

mod

Directeur des services fiscaux de la Drôme

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal administratif de Grenoble)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 63 TEUF — frie kapitalbevægelser — artikel 49 TEUF — etableringsfrihed — personindkomstskat — ordning med loft for direkte skat på grundlag af indtægt — bilateral beskatningsoverenskomst med henblik på at undgå dobbeltbeskatning — beskatning af udbytte, der udbetales af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, og som allerede er undergivet kildebeskatning — manglende eller delvis medregning af skat betalt i denne anden medlemsstat i beregningen af skatteloftet — artikel 65 TEUF — restriktion — begrundelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. marts 2014

1. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde – national bestemmelse, der indfører et loft for visse direkte skatter på grundlag af indtægt (skatteskjold) – beskatning af udbytte, der udbetales til en statsborger i denne medlemsstat af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, og som allerede er undergivet kildebeskatning – skattelovgivning, der finder anvendelse, uanset størrelsen på de kapitalandele, der ejes i nævne selskab – anvendeligheden af bestemmelser, der regulerer såvel etableringsfriheden som de frie kapitalbevægelser

   (Art. 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF)

2. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – national bestemmelse, der indfører et loft for visse direkte skatter på grundlag af indtægt (skatteskjold) – beskatning af udbytte, der udbetales til en statsborger i denne medlemsstat af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, og som allerede er undergivet kildebeskatning – ulemper, der skyldes, at medlemsstaterne udøver deres beskatningskompetencer sideløbende med hinanden – foreligger ikke

   (Art. 63 TEUF og 65 TEUF)

3. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – national bestemmelse, der indfører et loft for visse direkte skatter på grundlag af indtægt (skatteskjold) – beskatning af udbytte, der udbetales til en statsborger i denne medlemsstat af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat – manglende eller delvis medregning af skat betalt i denne anden medlemsstat i beregningen af loftet – ikke tilladt – begrundelserne – nødvendigheden af at bevare sammenhængen i skattesystemet – afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – foreligger ikke

   (Art. 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 24-31)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37-39, 56, 59 og 60)

3.  Artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der i forbindelse med et loft for forskellige direkte skatter på en vis procentdel af den indkomst, der er modtaget i et år – når en person, som er hjemmehørende i denne medlemsstat og aktionær i et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, modtager udbytte, som beskattes i begge stater, og dobbeltbeskatningen reguleres således, at der i den stat, hvor personen er hjemmehørende, gives et skattefradrag på et beløb svarende til den skat, der er betalt i den stat, hvor det udloddende selskab har hjemsted – ikke tages højde for, eller kun delvis højde for, den skat, som er betalt i den stat, hvor det udloddende selskab har hjemsted.

   For det første kan en sådan lovgivning på grund af den forskellige behandling, som den indfører, mellem hjemmehørende skatteydere, i forhold til, om de modtager udbytte fra et selskab med hjemsted på det nationale område eller fra et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, afholde skattepligtige fysiske personer, der er fuldt indkomstskattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, fra at investere deres kapital i selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat, og den udgør en restriktion for de frie kapitelbevægelser, som i princippet er forbudt i følge artikel 63 TEUF.

   For det andet vil en sådan forskellig skattemæssig behandling af udbytte kunne udgøre en restriktion for etableringsfriheden, som i princippet er forbudt ifølge artikel 49 TEUF, for så vidt som den gør det mindre attraktivt for medlemsstatens statsborgere at etablere sig i en anden medlemsstat.

   En sådan restriktion kan hverken begrundes i nødvendigheden af at sikre sammenhængen i det nationale skattesystem eller i nødvendigheden af at sikre fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne.

   Hvad angår nødvendigheden af at bevare sammenhængen i skattesystemet kræver det, for at et anbringende, der bygger på en sådan begrundelse, kan tages til følge, at der foreligger en direkte forbindelse mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning, idet den direkte karakter af denne forbindelse desuden skal vurderes under hensyn til det formål, der forfølges med den pågældende lovgivning. Der foreligger således ikke en sammenhæng mellem den skattefordel, som den tilbagebetaling af skat, som denne ordning vil kunne medføre for skatteyderen, repræsenterer, og udligningen af denne fordel ved en bestemt opkrævning. Det skattebeløb, der tilbagebetales som følge af skatteskjoldet, afhænger nemlig af det samlede beløb i direkte skatter, der er betalt af skatteyderen, og af spørgsmålet om, hvorvidt dette beløb overstiger den i lovgivningen fastsatte tærskel. Den omhandlede skattefordel ydes dermed ikke svarende til en vis opkrævet skat, men kun hvis det beløb, der er betalt i forhold til alle de omhandlede skatter, overstiger en vis procentdel af skatteydernes årlige indkomst. Det følger heraf, at der ikke kan fastslås en direkte sammenhæng mellem den omhandlede skattefordel og en bestemt skatteopkrævning.

   Hvad angår nødvendigheden af at bevare en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne berører en sådan skatteloftsordning ikke den omhandlede medlemsstats mulighed for at beskatte virksomhed, der udøves på dens område, og hæmmer ikke i yderligere omfang denne medlemsstats mulighed for at beskatte indkomst, der er erhvervet i en anden medlemsstat. Hvad angår betingelserne for anvendelse af denne skatteordning melder spørgsmålet om nogen form for fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne sig således ikke.

   (jf. præmis 55, 56, 59, 69, 72, 74 og 85-88 samt domskonkl.)