Sag C-301/12

Cascina Tre Pini Ss

mod

Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — miljø — bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter — direktiv 92/43/EØF — lokaliteter af fællesskabsbetydning — revision af en sådan lokalitets status i tilfælde af forurening eller forringelse af miljøet — national lovgivning, der ikke indeholder mulighed for de pågældende personer for at anmode om en sådan revision — tildeling af en skønsbeføjelse til de kompetente nationale myndigheder til at indlede en procedure om revision af den nævnte status«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2014

1. Miljø – bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – lokaliteter af fællesskabsbetydning – afklassificering af en lokalitet, der er opført på listen over berørte lokaliteter – anmodning fra en ejer af et område, der er omfattet af denne lokalitet – nationale myndigheders forpligtelse til at foreslå Kommissionen, at den nævnte lokalitet afklassificeres – betingelser

   (Rådets direktiv 92/43, art. 4, art. 6, stk. 2-4, art. 9 og 11)

2. Miljø – bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – lokaliteter af fællesskabsbetydning – kompetence til at foreslå tilpasning af listen over berørte lokaliteter – national lovgivning, der alene fastlægger denne kompetence for de lokale og regionale myndigheder – lovlig – betingelse

   (Art. 288, stk. 3, TEUF; Rådets direktiv 92/43, art. 4, stk. 1, art. 9 og 11)

3. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – generelle eller hypotetiske spørgsmål – spørgsmål af abstrakt og rent hypotetisk karakter i forhold til genstanden for tvisten i hovedsagen – afvisning

   (Art. 267 TEUF)

1.  Artikel 4, stk. 1, og artikel 9 og 11 i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at medlemsstaternes kompetente myndigheder er forpligtede til at foreslå Kommissionen en afklassificering af en lokalitet, der er opført på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, når disse myndigheder har modtaget en anmodning fra en ejer af et område, der er omfattet af denne lokalitet, der hævder, at der foreligger en miljømæssig forringelse af denne lokalitet, forudsat at denne anmodning er støttet på den omstændighed, at denne lokalitet til trods for, at artikel 6, stk. 2-4, i dette direktiv overholdes, definitivt ikke længere kan bidrage til bevaringen af naturtyper samt vilde dyr og planter eller til oprettelsen af Natura 2000-nettet.

   Når en lokalitet, der er opført på listen over lokalitet af fællesskabsbetydning, således definitivt ikke længere kan bidrage til opfyldelsen af formålene med direktiv 92/43, og det derfor ikke længere er berettiget, at denne lokalitet er undergivet bestemmelserne i dette direktiv, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at foreslå Kommissionen, at den nævnte lokalitet afklassificeres. Denne forpligtelse gælder så meget desto mere, når denne lokalitet omfatter et område, der tilhører en ejer, hvis udøvelse af ejendomsretten er begrænset som følge af denne opførelse, for så vidt som en fortsat begrænsning af udnyttelsen kan føre til en tilsidesættelse af ejendomsretten.

   Enhver forringelse af en lokalitet, der er opført på listen over lokalitet af fællesskabsbetydning, begrunder imidlertid ikke dens afklassificering. De kompetente nationale myndigheder er nemlig kun forpligtede til at foreslå afklassificeringen af en lokalitet, hvis denne til trods for, at disse forpligtelser overholdes, i uoprettelig grad er blevet uegnet til at opfylde direktivets formål.

   (jf. præmis 28, 29, 31, 35 og 36 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 4, stk. 1, og artikel 9 og 11 i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der alene fastlægger en kompetence for de lokale og regionale myndigheder til at foreslå tilpasning af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning og ikke, i det mindste som en subsidiær ret i tilfælde af passivitet fra de lokale og regionale myndigheders side, for staten, for så vidt som denne tildeling af kompetencer sikrer en korrekt anvendelse af det nævnte direktiv.

   I mangel af en sådan præcisering i direktiv 92/43 af retningslinjerne for tildelingen af kompetencen i national ret til at foreslå tilpasning af listen over lokalitet af fællesskabsbetydning kræver EU-retten, nærmere bestemt artikel 288, stk. 3, TEUF, alene, at gennemførelsen af direktiv 92/43 i national ret, herunder hvad angår udpegning af de kompetente nationale myndigheder, som er ansvarlige for opfyldelsen af direktivets forpligtelser, sikrer, at direktivet anvendes fuldt ud på en tilstrækkelig klar og præcis måde.

   (jf. præmis 39-41 og 44 samt domskonkl. 2)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45-48)

Sag C-301/12

Cascina Tre Pini Ss

mod

Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — miljø — bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter — direktiv 92/43/EØF — lokaliteter af fællesskabsbetydning — revision af en sådan lokalitets status i tilfælde af forurening eller forringelse af miljøet — national lovgivning, der ikke indeholder mulighed for de pågældende personer for at anmode om en sådan revision — tildeling af en skønsbeføjelse til de kompetente nationale myndigheder til at indlede en procedure om revision af den nævnte status«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2014

1. Miljø — bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter — direktiv 92/43 — lokaliteter af fællesskabsbetydning — afklassificering af en lokalitet, der er opført på listen over berørte lokaliteter — anmodning fra en ejer af et område, der er omfattet af denne lokalitet — nationale myndigheders forpligtelse til at foreslå Kommissionen, at den nævnte lokalitet afklassificeres — betingelser

   (Rådets direktiv 92/43, art. 4, art. 6, stk. 2-4, art. 9 og 11)

2. Miljø — bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter — direktiv 92/43 — lokaliteter af fællesskabsbetydning — kompetence til at foreslå tilpasning af listen over berørte lokaliteter — national lovgivning, der alene fastlægger denne kompetence for de lokale og regionale myndigheder — lovlig — betingelse

   (Art. 288, stk. 3, TEUF; Rådets direktiv 92/43, art. 4, stk. 1, art. 9 og 11)

3. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — generelle eller hypotetiske spørgsmål — spørgsmål af abstrakt og rent hypotetisk karakter i forhold til genstanden for tvisten i hovedsagen — afvisning

   (Art. 267 TEUF)

1.  Artikel 4, stk. 1, og artikel 9 og 11 i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at medlemsstaternes kompetente myndigheder er forpligtede til at foreslå Kommissionen en afklassificering af en lokalitet, der er opført på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, når disse myndigheder har modtaget en anmodning fra en ejer af et område, der er omfattet af denne lokalitet, der hævder, at der foreligger en miljømæssig forringelse af denne lokalitet, forudsat at denne anmodning er støttet på den omstændighed, at denne lokalitet til trods for, at artikel 6, stk. 2-4, i dette direktiv overholdes, definitivt ikke længere kan bidrage til bevaringen af naturtyper samt vilde dyr og planter eller til oprettelsen af Natura 2000-nettet.

   Når en lokalitet, der er opført på listen over lokalitet af fællesskabsbetydning, således definitivt ikke længere kan bidrage til opfyldelsen af formålene med direktiv 92/43, og det derfor ikke længere er berettiget, at denne lokalitet er undergivet bestemmelserne i dette direktiv, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at foreslå Kommissionen, at den nævnte lokalitet afklassificeres. Denne forpligtelse gælder så meget desto mere, når denne lokalitet omfatter et område, der tilhører en ejer, hvis udøvelse af ejendomsretten er begrænset som følge af denne opførelse, for så vidt som en fortsat begrænsning af udnyttelsen kan føre til en tilsidesættelse af ejendomsretten.

   Enhver forringelse af en lokalitet, der er opført på listen over lokalitet af fællesskabsbetydning, begrunder imidlertid ikke dens afklassificering. De kompetente nationale myndigheder er nemlig kun forpligtede til at foreslå afklassificeringen af en lokalitet, hvis denne til trods for, at disse forpligtelser overholdes, i uoprettelig grad er blevet uegnet til at opfylde direktivets formål.

   (jf. præmis 28, 29, 31, 35 og 36 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 4, stk. 1, og artikel 9 og 11 i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der alene fastlægger en kompetence for de lokale og regionale myndigheder til at foreslå tilpasning af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning og ikke, i det mindste som en subsidiær ret i tilfælde af passivitet fra de lokale og regionale myndigheders side, for staten, for så vidt som denne tildeling af kompetencer sikrer en korrekt anvendelse af det nævnte direktiv.

   I mangel af en sådan præcisering i direktiv 92/43 af retningslinjerne for tildelingen af kompetencen i national ret til at foreslå tilpasning af listen over lokalitet af fællesskabsbetydning kræver EU-retten, nærmere bestemt artikel 288, stk. 3, TEUF, alene, at gennemførelsen af direktiv 92/43 i national ret, herunder hvad angår udpegning af de kompetente nationale myndigheder, som er ansvarlige for opfyldelsen af direktivets forpligtelser, sikrer, at direktivet anvendes fuldt ud på en tilstrækkelig klar og præcis måde.

   (jf. præmis 39-41 og 44 samt domskonkl. 2)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45-48)