Sag C-296/12

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Belgien

»Traktatbrud — fri udveksling af tjenesteydelser — frie kapitalbevægelser — indkomstskat — bidrag betalt i forbindelse med pensionsopsparing — skattenedsættelse, som kun finder anvendelse på betalinger til institutioner eller pensionskasser, der er hjemmehørende i samme medlemsstat — sammenhæng i skattesystemet — effektiv skattekontrol«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 23. januar 2014

Fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — skattelovgivning — indkomstskat — national lovgivning, hvorefter en skattenedsættelse for bidrag, der betales i forbindelse med pensionsopsparing, er forbeholdt betalinger til institutioner og pensionskasser, der er hjemmehørende i denne medlemsstat — ikke tilladt — begrundelse — foreligger ikke

(Art. 56 TEUF)

En medlemsstat, som har vedtaget og opretholdt en skattenedsættelse for bidrag, der betales i forbindelse med pensionsopsparing, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF, for så vidt som nedsættelsen kun finder anvendelse på betalinger til institutioner og pensionskasser, der er hjemmehørende i denne medlemsstat.

En sådan lovgivning kan således både afskrække skattepligtige i denne medlemsstat fra at oprette en individuel eller kollektiv opsparingskonto eller en forsikringsopsparing i finansielle institutioner, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og afskrække sidstnævnte institutioner fra at udbyde deres tjenesteydelser på markedet i førstnævnte medlemsstat. Lovgivningen udgør dermed en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.

En sådan lovgivning, der kan hæmme udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, kan dog tillades, såfremt den forfølger et formål af almen interesse, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.

Den hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, som denne lovgivning indebærer, kan ikke begrundes i formålet om at sikre en effektiv skattekontrol. Den omstændighed, at der oprettes en pensionsopsparing i en finansiel institution, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, kan desuden ikke i sig selv være til skade for sammenhængen i den omtvistede ordning. Der er således intet, der forhindrer sidstnævnte medlemsstat i at udøve sin beskatningskompetence på pensionsopsparingsindtægter, der udbetales af en finansiel institution, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, til en skattepligtig, der fortsat har bopæl i medlemsstaten på tidspunktet for udbetalingen af disse indtægter, som modsvarer bidrag, for hvilke der er blevet indrømmet en skattenedsættelse.

(jf. præmis 30-32, 39, 50 og 52 samt domskonkl.)

Sag C-296/12

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Belgien

»Traktatbrud — fri udveksling af tjenesteydelser — frie kapitalbevægelser — indkomstskat — bidrag betalt i forbindelse med pensionsopsparing — skattenedsættelse, som kun finder anvendelse på betalinger til institutioner eller pensionskasser, der er hjemmehørende i samme medlemsstat — sammenhæng i skattesystemet — effektiv skattekontrol«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 23. januar 2014

Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – skattelovgivning – indkomstskat – national lovgivning, hvorefter en skattenedsættelse for bidrag, der betales i forbindelse med pensionsopsparing, er forbeholdt betalinger til institutioner og pensionskasser, der er hjemmehørende i denne medlemsstat – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke

(Art. 56 TEUF)

En medlemsstat, som har vedtaget og opretholdt en skattenedsættelse for bidrag, der betales i forbindelse med pensionsopsparing, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF, for så vidt som nedsættelsen kun finder anvendelse på betalinger til institutioner og pensionskasser, der er hjemmehørende i denne medlemsstat.

En sådan lovgivning kan således både afskrække skattepligtige i denne medlemsstat fra at oprette en individuel eller kollektiv opsparingskonto eller en forsikringsopsparing i finansielle institutioner, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og afskrække sidstnævnte institutioner fra at udbyde deres tjenesteydelser på markedet i førstnævnte medlemsstat. Lovgivningen udgør dermed en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.

En sådan lovgivning, der kan hæmme udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, kan dog tillades, såfremt den forfølger et formål af almen interesse, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.

Den hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, som denne lovgivning indebærer, kan ikke begrundes i formålet om at sikre en effektiv skattekontrol. Den omstændighed, at der oprettes en pensionsopsparing i en finansiel institution, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, kan desuden ikke i sig selv være til skade for sammenhængen i den omtvistede ordning. Der er således intet, der forhindrer sidstnævnte medlemsstat i at udøve sin beskatningskompetence på pensionsopsparingsindtægter, der udbetales af en finansiel institution, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, til en skattepligtig, der fortsat har bopæl i medlemsstaten på tidspunktet for udbetalingen af disse indtægter, som modsvarer bidrag, for hvilke der er blevet indrømmet en skattenedsættelse.

(jf. præmis 30-32, 39, 50 og 52 samt domskonkl.)