Sag C-288/12

Europa-Kommissionen

mod

Ungarn

»Traktatbrud — direktiv 95/46/EF — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger — artikel 28, stk. 1 — nationale tilsynsmyndigheder — uafhængighed — national lovgivning, som bringer tilsynsmyndighedens mandat til ophør før tiden — oprettelse af en ny tilsynsmyndighed og udnævnelse af en anden person til formand«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. april 2014

1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist – søgsmål anlagt til prøvelse af en national lovgivning, der fastsætter et ophør før tiden af mandatet for tilsynsmyndigheden for beskyttelsen af personoplysninger, hvilken periode ikke er udløbet før den dato, der er fastsat i den begrundede udtalelse – antagelse til realitetsbehandling

   (Art. 258, stk. 2, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 28, stk. 1 og 2)

2. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktiver – traktatbrud – begrundelse i henhold til intern retsorden, herunder på forfatningsniveau – ikke tilladt

   (Art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 28, stk. 1 og 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – direktiv 95/46 – nationale tilsynsmyndigheder – national lovgivning, som bringer tilsynsmyndighedens mandat til ophør før tiden – tilsidesættelse af kravet om uafhængighed – traktatbrud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 28, stk. 1)

1.  Et traktatbrudssøgsmål kan ikke antages til realitetsbehandling, hvis det påståede traktatbrud på datoen for udløbet af fristen i den begrundede udtalelse ikke længere har virkninger. Dette er ikke tilfældet og søgsmålet kan derfor antages til realitetsbehandling, når det traktatbrud, som Kommissionen gør gældende, beror på den omstændighed, at en tilsynsførende for beskyttelse af personoplysninger ikke har kunnet udøve sit mandat indtil dets udløb, og det står fast, at denne periode endnu ikke var udløbet på den dato, der var fastsat i den begrundede udtalelse.

   (jf. præmis 29-31)

2.  En medlemsstat kan ikke påberåbe sig bestemmelser i sin nationale retsorden, end ikke i forfatningen, til støtte for, at forpligtelser i EU-retten ikke overholdes.

   (jf. præmis 35)

3.  En medlemsstat, der bringer mandatet for tilsynsmyndigheden for beskyttelse af personoplysninger til ophør før tid, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

   Den uafhængighed, som de tilsynsmyndigheder, der er kompetente med hensyn til behandling af personoplysninger, skal have, udelukker bl.a. ethvert påbud og enhver anden ydre påvirkning – uanset formen, og hvad enten denne er direkte eller indirekte – der kan påvirke deres afgørelser, og som således kan skabe tvivl om udførelsen af de nævnte myndigheders opgave, der består i at skabe en ligevægt mellem beskyttelsen af retten til privatlivets fred og den frie udveksling af personoplysninger.

   Den funktionelle uafhængighed er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre myndighederne mod enhver udefrakommende påvirkning. I denne forbindelse er den blotte risiko for, at det statslige tilsyn kan påvirke tilsynsmyndighedernes beslutninger politisk tilstrækkelig til at hindre, at sidstnævnte kan udøve deres opgaver uafhængigt. Hvis en medlemsstat kunne bringe en tilsynsmyndigheds mandat til ophør før dets oprindeligt fastsatte udløb, uden at de regler og garantier, der er blevet opstillet med henblik herpå ved den gældende lovgivning, overholdes, ville truslen om et sådant ophør før tid, som en sådan myndighed ville blive udsat for i den periode, hvori den udøver sit mandat, kunne føre til en form for lydighed fra dennes side i forhold til den politiske magt, der er uforenelig med det nævnte krav om uafhængighed. I en sådan situation ville tilsynsmyndigheden heller ikke kunne anses for under alle omstændigheder at handle uden for enhver mistanke om partiskhed.

   (jf. præmis 51-55 og 62 samt domskonkl. 1)

Sag C-288/12

Europa-Kommissionen

mod

Ungarn

»Traktatbrud — direktiv 95/46/EF — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger — artikel 28, stk. 1 — nationale tilsynsmyndigheder — uafhængighed — national lovgivning, som bringer tilsynsmyndighedens mandat til ophør før tiden — oprettelse af en ny tilsynsmyndighed og udnævnelse af en anden person til formand«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. april 2014

1. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget — relevante forhold — forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist — søgsmål anlagt til prøvelse af en national lovgivning, der fastsætter et ophør før tiden af mandatet for tilsynsmyndigheden for beskyttelsen af personoplysninger, hvilken periode ikke er udløbet før den dato, der er fastsat i den begrundede udtalelse — antagelse til realitetsbehandling

   (Art. 258, stk. 2, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 28, stk. 1 og 2)

2. Medlemsstater — forpligtelser — gennemførelse af direktiver — traktatbrud — begrundelse i henhold til intern retsorden, herunder på forfatningsniveau — ikke tilladt

   (Art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 28, stk. 1 og 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — direktiv 95/46 — nationale tilsynsmyndigheder — national lovgivning, som bringer tilsynsmyndighedens mandat til ophør før tiden — tilsidesættelse af kravet om uafhængighed — traktatbrud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 28, stk. 1)

1.  Et traktatbrudssøgsmål kan ikke antages til realitetsbehandling, hvis det påståede traktatbrud på datoen for udløbet af fristen i den begrundede udtalelse ikke længere har virkninger. Dette er ikke tilfældet og søgsmålet kan derfor antages til realitetsbehandling, når det traktatbrud, som Kommissionen gør gældende, beror på den omstændighed, at en tilsynsførende for beskyttelse af personoplysninger ikke har kunnet udøve sit mandat indtil dets udløb, og det står fast, at denne periode endnu ikke var udløbet på den dato, der var fastsat i den begrundede udtalelse.

   (jf. præmis 29-31)

2.  En medlemsstat kan ikke påberåbe sig bestemmelser i sin nationale retsorden, end ikke i forfatningen, til støtte for, at forpligtelser i EU-retten ikke overholdes.

   (jf. præmis 35)

3.  En medlemsstat, der bringer mandatet for tilsynsmyndigheden for beskyttelse af personoplysninger til ophør før tid, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

   Den uafhængighed, som de tilsynsmyndigheder, der er kompetente med hensyn til behandling af personoplysninger, skal have, udelukker bl.a. ethvert påbud og enhver anden ydre påvirkning – uanset formen, og hvad enten denne er direkte eller indirekte – der kan påvirke deres afgørelser, og som således kan skabe tvivl om udførelsen af de nævnte myndigheders opgave, der består i at skabe en ligevægt mellem beskyttelsen af retten til privatlivets fred og den frie udveksling af personoplysninger.

   Den funktionelle uafhængighed er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre myndighederne mod enhver udefrakommende påvirkning. I denne forbindelse er den blotte risiko for, at det statslige tilsyn kan påvirke tilsynsmyndighedernes beslutninger politisk tilstrækkelig til at hindre, at sidstnævnte kan udøve deres opgaver uafhængigt. Hvis en medlemsstat kunne bringe en tilsynsmyndigheds mandat til ophør før dets oprindeligt fastsatte udløb, uden at de regler og garantier, der er blevet opstillet med henblik herpå ved den gældende lovgivning, overholdes, ville truslen om et sådant ophør før tid, som en sådan myndighed ville blive udsat for i den periode, hvori den udøver sit mandat, kunne føre til en form for lydighed fra dennes side i forhold til den politiske magt, der er uforenelig med det nævnte krav om uafhængighed. I en sådan situation ville tilsynsmyndigheden heller ikke kunne anses for under alle omstændigheder at handle uden for enhver mistanke om partiskhed.

   (jf. præmis 51-55 og 62 samt domskonkl. 1)