Sag C-285/12

Aboubacar Diakité

mod

Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien))

»Direktiv 2004/38/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelsesstatus — artikel 15, litra c) — alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt — begrebet »intern væbnet konflikt« — selvstændig fortolkning på grundlag af den humanitære folkeret — bedømmelseskriterier«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. januar 2014

Grænsekontrol, asyl og indvandring — asylpolitik — flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — direktiv 2004/83 — betingelser for at være berettiget til subsidiær beskyttelse — artikel 2, litra e), og artikel 15, litra c) — alvorlig og individuel trussel — begrebet intern væbnet konflikt — selvstændig fortolkning på grundlag af den humanitære folkeret — bedømmelseskriterier

[Rådets direktiv 2004/83, art. 2, litra e), og art. 15, litra c)]

Artikel 15, litra c), i direktiv 2004/38 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at der for så vidt angår anvendelsen af denne bestemmelse foreligger en væbnet konflikt, når en stats almindelige styrker støder sammen med en eller flere væbnede grupper, eller to eller flere væbnede grupper støder sammen med hinanden, uden at denne konflikt nødvendigvis kan betegnes som en international væbnet konflikt i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den humanitære folkeret, og uden at intensiteten af de væbnede sammenstød, de tilstedeværende væbnede styrkers organiseringsgrad eller konfliktens varighed gøres til genstand for en anden vurdering end den, der foretages af graden af vold i det omhandlede område.

Den humanitære folkeret og ordningen med subsidiær beskyttelse i direktiv 2004/83 forfølger således forskellige formål og opretter klart adskilte beskyttelsesmekanismer. Medmindre de respektive områder for de to beskyttelsesordninger, der er defineret i henholdsvis den humanitære folkeret og i direktivets artikel 2, litra e), sammenholdt med direktivets artikel 5, litra c), tilsidesættes, kan det derfor ikke være en betingelse for at være berettiget til sidstnævnte ordning, at det konstateres, at betingelserne for at anvende den første ordning ikke er opfyldt.

Fastlæggelsen af, om der foreligger en væbnet konflikt, bør ikke være betinget af de tilstedeværende væbnede styrkers organiseringsgrad eller af konfliktens varighed, eftersom disse er tilstrækkelige til, at de sammenstød, som disse styrker er involveret i, medfører en grad af vilkårlig vold, som når et niveau, der er så højt, at der er alvorlig grund til at antage, at en civilperson, der sendes tilbage til det pågældende land, eller i givet fald den pågældende region, alene som følge af sin tilstedeværelse på dette lands eller denne regions område vil løbe en reel risiko for at være udsat for en alvorlig og individuel trussel mod sit liv og fysiske integritet, hvilket således vil skabe et reelt behov hos ansøgeren for international beskyttelse.

(jf. præmis 24, 26, 30, 34 og 35 samt domskonkl.)

Sag C-285/12

Aboubacar Diakité

mod

Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien))

»Direktiv 2004/38/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelsesstatus — artikel 15, litra c) — alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt — begrebet »intern væbnet konflikt« — selvstændig fortolkning på grundlag af den humanitære folkeret — bedømmelseskriterier«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. januar 2014

Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – betingelser for at være berettiget til subsidiær beskyttelse – artikel 2, litra e), og artikel 15, litra c) – alvorlig og individuel trussel – begrebet intern væbnet konflikt – selvstændig fortolkning på grundlag af den humanitære folkeret – bedømmelseskriterier

[Rådets direktiv 2004/83, art. 2, litra e), og art. 15, litra c)]

Artikel 15, litra c), i direktiv 2004/38 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at der for så vidt angår anvendelsen af denne bestemmelse foreligger en væbnet konflikt, når en stats almindelige styrker støder sammen med en eller flere væbnede grupper, eller to eller flere væbnede grupper støder sammen med hinanden, uden at denne konflikt nødvendigvis kan betegnes som en international væbnet konflikt i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den humanitære folkeret, og uden at intensiteten af de væbnede sammenstød, de tilstedeværende væbnede styrkers organiseringsgrad eller konfliktens varighed gøres til genstand for en anden vurdering end den, der foretages af graden af vold i det omhandlede område.

Den humanitære folkeret og ordningen med subsidiær beskyttelse i direktiv 2004/83 forfølger således forskellige formål og opretter klart adskilte beskyttelsesmekanismer. Medmindre de respektive områder for de to beskyttelsesordninger, der er defineret i henholdsvis den humanitære folkeret og i direktivets artikel 2, litra e), sammenholdt med direktivets artikel 5, litra c), tilsidesættes, kan det derfor ikke være en betingelse for at være berettiget til sidstnævnte ordning, at det konstateres, at betingelserne for at anvende den første ordning ikke er opfyldt.

Fastlæggelsen af, om der foreligger en væbnet konflikt, bør ikke være betinget af de tilstedeværende væbnede styrkers organiseringsgrad eller af konfliktens varighed, eftersom disse er tilstrækkelige til, at de sammenstød, som disse styrker er involveret i, medfører en grad af vilkårlig vold, som når et niveau, der er så højt, at der er alvorlig grund til at antage, at en civilperson, der sendes tilbage til det pågældende land, eller i givet fald den pågældende region, alene som følge af sin tilstedeværelse på dette lands eller denne regions område vil løbe en reel risiko for at være udsat for en alvorlig og individuel trussel mod sit liv og fysiske integritet, hvilket således vil skabe et reelt behov hos ansøgeren for international beskyttelse.

(jf. præmis 24, 26, 30, 34 og 35 samt domskonkl.)