Forenede sager C-228/12 – C-232/12 og C-254/12 – C-258/12

Vodafone Omnitel NV (C-228/12, C-231/12 og C-258/12), Fastweb SpA (C-229/12 og C-232/12), Wind Telecomunicazioni SpA (C-230/12 og C-254/12), Telecom Italia SpA (C-255/12 og C-256/12) og Sky Italia srl (C-257/12)

mod

Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni, Presidenza del Consiglio dei Ministri (C-228/12 – C-232/12, C-255/12 og C-256/12), Commissione di Garanzia dell’Attuazione della Legge sullo Sciopero nei Servizi Pubblici Essenziali (C-229/12, C-232/12 og C-257/12) og Ministero dell’Economia e delle Finanze (C-230/12)

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale per il Lazio)

»Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/20/EF — artikel 12 — administrationsgebyrer, som afkræves virksomheder i den berørte sektor — national bestemmelse, der undergiver operatører inden for elektronisk kommunikation betaling af et gebyr til dækning af de nationale tilsynsmyndigheders driftsomkostninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. juli 2013

1. Retslig procedure – mundtlig forhandling – forpligtelse til at genåbne den mundtlige forhandling for at gøre det muligt for parterne at indgive indlæg vedrørende en ny faktisk omstændighed – foreligger ikke – begrundelse – der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse

   (Domstolens procesreglement, art. 76, stk. 2, og art. 83)

2. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng

   (art. 267 TEUF; statutten for Domstolen, art. 23)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – direktiv 2002/20 – gebyrer og afgifter, der finder anvendelse på virksomheder, som udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste eller et elektronisk kommunikationsnet – gebyr, der er bestemt til dækning af alle de af den nationale tilsynsmyndighed afholdte omkostninger – beregning på grundlag af de indtægter, som virksomhederne oppebærer – lovlig – betingelser – den nationale rets efterprøvelse

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20, art. 12)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-28)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 30-32)

3.  Artikel 12 i direktiv 2002/20 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, i medfør af hvilken virksomheder, der udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste eller et elektronisk kommunikationsnet, afkræves et gebyr, der er bestemt til dækning af alle de af den nationale tilsynsmyndighed afholdte omkostninger, som ikke finansieres af staten, hvorved disse gebyrers størrelse fastsættes på grundlag af de indtægter, som disse virksomheder oppebærer, under forudsætning af at dette gebyr udelukkende er bestemt til at dække omkostninger til de aktiviteter, der er nævnt i artikel 12, stk. 1, litra a), at de samlede indtægter i form af det pågældende gebyr ikke overstiger de samlede omkostninger i forbindelse med disse aktiviteter, og at virksomhederne pålægges disse gebyrer på en objektiv, transparent og forholdsmæssigt afpasset måde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   (jf. præmis 43 og domskonkl.)

Forenede sager C-228/12 – C-232/12 og C-254/12 – C-258/12

Vodafone Omnitel NV (C-228/12, C-231/12 og C-258/12), Fastweb SpA (C-229/12 og C-232/12), Wind Telecomunicazioni SpA (C-230/12 og C-254/12), Telecom Italia SpA (C-255/12 og C-256/12) og Sky Italia srl (C-257/12)

mod

Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni, Presidenza del Consiglio dei Ministri (C-228/12 – C-232/12, C-255/12 og C-256/12), Commissione di Garanzia dell’Attuazione della Legge sullo Sciopero nei Servizi Pubblici Essenziali (C-229/12, C-232/12 og C-257/12) og Ministero dell’Economia e delle Finanze (C-230/12)

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale per il Lazio)

»Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/20/EF — artikel 12 — administrationsgebyrer, som afkræves virksomheder i den berørte sektor — national bestemmelse, der undergiver operatører inden for elektronisk kommunikation betaling af et gebyr til dækning af de nationale tilsynsmyndigheders driftsomkostninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. juli 2013

1. Retslig procedure — mundtlig forhandling — forpligtelse til at genåbne den mundtlige forhandling for at gøre det muligt for parterne at indgive indlæg vedrørende en ny faktisk omstændighed — foreligger ikke — begrundelse — der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse

   (Domstolens procesreglement, art. 76, stk. 2, og art. 83)

2. Præjudicielle spørgsmål — formaliteten — nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng

   (art. 267 TEUF; statutten for Domstolen, art. 23)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikationssektoren — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/20 — gebyrer og afgifter, der finder anvendelse på virksomheder, som udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste eller et elektronisk kommunikationsnet — gebyr, der er bestemt til dækning af alle de af den nationale tilsynsmyndighed afholdte omkostninger — beregning på grundlag af de indtægter, som virksomhederne oppebærer — lovlig — betingelser — den nationale rets efterprøvelse

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20, art. 12)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-28)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 30-32)

3.  Artikel 12 i direktiv 2002/20 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, i medfør af hvilken virksomheder, der udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste eller et elektronisk kommunikationsnet, afkræves et gebyr, der er bestemt til dækning af alle de af den nationale tilsynsmyndighed afholdte omkostninger, som ikke finansieres af staten, hvorved disse gebyrers størrelse fastsættes på grundlag af de indtægter, som disse virksomheder oppebærer, under forudsætning af at dette gebyr udelukkende er bestemt til at dække omkostninger til de aktiviteter, der er nævnt i artikel 12, stk. 1, litra a), at de samlede indtægter i form af det pågældende gebyr ikke overstiger de samlede omkostninger i forbindelse med disse aktiviteter, og at virksomhederne pålægges disse gebyrer på en objektiv, transparent og forholdsmæssigt afpasset måde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   (jf. præmis 43 og domskonkl.)