Sag T-471/11

Éditions Odile Jacob SAS

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence — fusioner — markedet for bogudgivelser — afgørelse, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet på betingelse af genafståelser af aktiver — afgørelse om godkendelse af køberen af de afståede aktiver — afgørelse truffet efter Rettens annullation af den oprindelige afgørelse vedrørende den samme procedure — søgsmålsinteresse — tilsidesættelse af artikel 266 TEUF — tilsidesættelse af de i den betingede godkendelse fastsatte tilsagn — sondringen mellem betingelser og påbud — princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft — bedømmelse af erhververens ansøgning — erhververens uafhængighed i forhold til overdrageren — magtfordrejning — begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 5. september 2014

1. Retslig procedure – intervention – formalitetsindsigelse, som ikke er rejst af sagsøgte – afvisning

   (Statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4, og art. 53; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)

2. Retslig procedure – intervention – anbringender, der adskiller sig fra de anbringender, som den part, intervenienten er indtrådt til støtte for, har gjort gældende – afvisning

   (Statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4, og art. 53; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)

3. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – interesse, der vedrører en fremtidig, men vis situation – formaliteten

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

4. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – søgsmål fra adressaten for en af en af Unionens retsinstanser afsagt dom til prøvelse af en retsakt fra en institution, der er udstedt til opfyldelse af denne dom – formaliteten – grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

5. Retslig procedure – anbringender – retlig kvalificering af et anbringende, som adskiller sig fra den kvalificering, som er foretaget i en anden tvist – formaliteten

   (Art. 263, stk. 4, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

6. Annullationssøgsmål – annullationsdom – rækkevidde – retskraft – rækkevidde – hensyntagen til såvel begrundelsen som domskonklusionen – retligt spørgsmål, som udgør et obiter dictum, der er afgivet uden for rammerne af det søgsmål, der er blevet indbragt for Retten – ikke omfattet – virkningerne af dom om annullation – forpligtelsen for ophavsmanden til den nye afgørelse til at stille sig på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede retsakt og tage hensyn til de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser

   (Art. 264 TEUF og 266 TEUF)

7. Annullationssøgsmål – dom om annullation – gennemførelsesforanstaltninger – afvisning af at træffe andre foranstaltninger end udstedelse af en anden retsakt i stedet for den annullerede retsakt – tvist om rækkevidden af gennemførelsesforpligtelsen – retsmiddel – passivitetssøgsmål – anfægtelse af lovligheden af den retsakt, som er vedtaget til erstatning af den annullerede retsakt – retsmiddel – annullationssøgsmål

   (Art. 263 TEUF, 265 TEUF og 266 TEUF)

8. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – sondring mellem de betingelser og påbud, der pålægges virksomhederne i forbindelse med en procedure om tilladelse til en fusion på visse betingelser – retsvirkninger

   [Rådets forordning nr. 4064/89, art. 8, stk. 2, og art. 8, stk. 5, litra b), samt art. 14, stk. 2, litra b) og c); Kommissionens meddelelse 2001/C 68/03, punkt 12]

9. EU-retten – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhed – ingen beskyttelse af ophavsmanden til en overtrædelse af den gældende lovgivning – legalitetsprincippets forrang for retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning af hensyn til nødvendigheden af at opretholde ligebehandlingen

10. Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – forbud mod tilbagevirkende kraft – undtagelser – betingelser – opfyldelse af et mål af almen interesse og beskyttelse af den berettigede forventning – annullation af en afgørelse om godkendelse af køberen af genafståede aktiver inden for rammerne af en fusion på grund af den befuldmægtigedes manglende uafhængighed – vedtagelse af en afgørelse med tilbagevirkende kraft med det formål at dække den oprindelige ulovlighed – lovlig

11. Annullationssøgsmål – dom om frifindelse i et annullationssøgsmål – retsvirkninger – materiel retskraft – opretholdelse af formodningen om den anfægtede retsakts lovlighed – nyt søgsmål, der har samme genstand, involverer de samme parter, og som støttes på de samme søgsmålsgrunde, kan ikke antages til realitetsbehandling

    (Art. 256, stk. 1, TEUF)

12. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – annullation af en afgørelse om godkendelse af køberen af genafståede aktiver inden for rammerne af en fusion – afgørelse, som ikke nødvendigvis skal gentage de samme grunde som dem, der fremgår af den anfægtede retsakt – hensyntagen til oplysninger vedrørende perioden efter tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede retsakt – lovlig

    (Art. 266 TEUF)

13. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – økonomiske vurderinger – skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

    (Rådets forordning nr. 4064/89, art. 2)

14. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med fællesmarkedet – tilsagn om at genafstå aktiver – kriterier for udvælgelse af køber – Kommissionens mulighed for at vælge den køber, som er mest egnet til at sikre en perfekt konkurrence på markedet – foreligger ikke – genafståelse af aktiver til en køber uden erfaring inden for den pågældende sektor – lovlig – betingelser – domstolsprøvelse – grænser

    [Rådets forordning nr. 4064/89, art. 2, stk. 1, litra a), og stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2001/C 68/03, punkt 49]

15. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med fællesmarkedet – tilsagn om at genafstå aktiver – kriterier for udvælgelse af køber – aktuel eller potentiel konkurrent – overtagerens uafhængighed i forhold til overdrageren – samme person er medlem af visse af overdrageren og overtagerens organer – lovlig – betingelser

    [Rådets forordning nr. 4064/89, art. 2, stk. 1, litra a), og art. 2, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2001/C 68/03, punkt 49]

16. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af regler om fusioner – beslutning om godkendelse af en fusion – begrundelse, der supplerer en begrundelse, der allerede i sig selv er tilstrækkelig

    (Art. 296 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36 og 37)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39)

4.  Adressaterne for en af en af Unionens retsinstanser afsagt dom, hvorved en retsakt fra en institution annulleres, har søgsmålsinteresse i forbindelse med en tvist om den pågældende institutions opfyldelse af denne dom, selv i tilfælde af, at den anfægtede retsakt har udtømt sine virkninger. Den blotte omstændighed, at sagsøgeren ikke råder over midler til at købe de aktiver, som blev afstået til en anden virksomhed – en transaktion, som blev godkendt ved den anfægtede afgørelse – selv om afgørelsen blev annulleret, kan ikke ændre ved dette princip. Da vedtagelsen af en afgørelse udgør den fremgangsmåde, hvormed Kommissionen ville opfylde en dom, har sagsøgeren således søgsmålsinteresse i forhold til den anfægtede afgørelse alene i kraft af sin status som part i den sag, der gav anledning til denne dom.

   I øvrigt har en virksomhed, som fremgår af en kort liste over fem potentielle købere af de aktiver, der skal afstås inden for rammerne af en fusion, interesse i, at Kommissionens beslutning om at godkende en anden af de fem virksomheder annulleres, da denne beslutning nødvendigvis kan påvirke dens forretningsmæssige situation, uanset spørgsmålet om, hvorvidt den vil kunne godkendes som overtager af de pågældende aktiver.

   En sagsøger har endvidere en interesse i en påstand om annullation af en retsakt, som påvirker ham direkte, for at få Unionens retsinstanser til at fastslå, at der er begået en ulovlighed mod sagsøgeren, da en sådan konstatering kan anvendes som grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål med henblik på en passende udbedring af det tab, den anfægtede retsakt har forårsaget.

   (jf. præmis 40, 41, 43 og 44)

5.  Der er ikke nogen bestemmelse i statutten for Domstolen eller i dennes procesreglement, der forbyder en part at foretage en retlig kvalificering af et anbringende, som adskiller sig fra den kvalificering, som parten foretog i en anden tvist. Den adgang til at anlægge sag for Retten, som en fysisk eller juridisk person råder over i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, kan således ikke begrænses, når der ikke udtrykkeligt er fastsat en hjemmel i denne henseende, uden at tilsidesætte legalitetsprincippet og princippet om retten til forsvar, der er grundlæggende retsprincipper, samt adgangen til effektive retsmidler og adgangen til en upartisk domstol, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

   Selv om parterne fastlægger tvistens genstand, som ikke kan ændres af retsinstansen, påhviler det sidstnævnte at fortolke anbringenderne ved deres indhold snarere end ved den retlige kvalifikation heraf og dermed foretage en kvalificering af søgsmålsgrundene og argumenterne i stævningen.

   Grundsætningen om non concedit venire contra factum proprium omfatter i EU-retten kun, at en part er afskåret fra under appellen at anfægte et faktisk eller processuelt forhold, som Retten i Første Instans har lagt til grund, og som fremgår af referatet af den mundtlige forhandling ved denne.

   (jf. præmis 50-52)

6.  Annullationsdomme afsagt af Unionens retsinstanser har fuld materiel retskraft, så snart de er blevet endelige. Dette omfatter ikke blot dommens konklusion, men også de præmisser, der udgør det nødvendige grundlag for domskonklusionen og derfor er uadskillelige.

   Retskraften vedrører imidlertid kun de faktiske og retlige omstændigheder, som den pågældende retsafgørelse rent faktisk eller nødvendigvis har taget stilling til. Et obiter dictum i en annullationsdom er heller ikke omfattet af den materielle retskraft. Artikel 266 TEUF forpligter således kun den institution, fra hvilken den annullerede retsakt hidrører, inden for de grænser, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af annullationsdommen.

   Den procedure, som skal erstatte en annulleret retsakt, skal genoptages netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte. Annullation af en retsakt, hvorved en administrativ procedure, der omfatter flere faser, afsluttes, indebærer ikke nødvendigvis annullation af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede retsakt, uafhængigt af annullationsdommens begrundelse, materielt eller proceduremæssigt. Ophavsmanden til retsakten skal således stille sig på det tidspunkt, han havde vedtaget den annullerede retsakt, med henblik på at vedtage den nye retsakt, på baggrund af de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser og de på daværende tidspunkt relevante faktiske omstændigheder. Denne kan dog i den nye afgørelse påberåbe sig andre hensyn end dem, han havde baseret den første afgørelse på. Desuden er ophavsmanden ikke forpligtet til på ny at tage stilling til aspekter i den oprindelige afgørelse, der ikke er berørt af annullationsdommen.

   (jf. præmis 56-59, 63, 66, 67 og 125)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 71)

8.  Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser og Kommissionens meddelelse om løsninger, der er acceptable i henhold til forordning nr. 4064/89 og forordning nr. 447/98, fastlægger en sondring mellem de betingelser og påbud, der pålægges virksomhederne i forbindelse med proceduren om tilladelse til en fusion på visse betingelser. Kommissionen kan, hvis de berørte virksomheder undlader at efterkomme et til beslutningen knyttet påbud, tilbagekalde den og pålægge disse virksomheder en bøde. Hvad derimod angår tilsidesættelsen af en betingelse fastsætter forordning nr. 4064/89 ikke udtrykkeligt nogen specifikke konsekvenser.

   På denne baggrund bemærkes for det første, at hvis en af parterne tilsidesætter en betingelse – en strukturel foranstaltning, uden hvilken fusionen ikke ville være blevet godkendt – bortfalder afgørelsen om at erklære fusionen forenelig med fællesmarkedet. For det andet kan Kommissionen, hvis et påbud, der er pålagt ved en beslutning om, at en fusion er forenelig med fællesmarkedet, ikke efterkommes, tilbagekalde den nævnte beslutning og pålægge den virksomhed, der har tilsidesat påbuddet, en bøde, men den er ikke forpligtet til at træffe sådanne foranstaltninger.

   (jf. præmis 73, 76, 77, 80 og 83)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 92-94)

10.  Retssikkerhedsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt princip, er i almindelighed til hinder for, at en fællesskabsretsakt tillægges gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse. Ifølge fast retspraksis kan dette dog rent undtagelsesvis tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt. Denne konstatering er ikke baseret på en sondring mellem individuelle afgørelser og regelfastsættende retsakter.

    Administrationens iagttagelse af lovlighed og den materielle retskraft udgør klart et mål af almen interesse. En kommissionsbeslutning, som har til formål at udfylde det retlige tomrum som følge af Unionens retsinstansers annullation af Kommissionens første beslutning om at godkende en overtager af aktiver, som er overdraget i henhold til tilsagn knyttet til en beslutning, der tillader en fusion mellem virksomheder, og dermed beskytte retssikkerheden for de virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, opfylder således et sådant formål.

    Hvad angår princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er det heller ikke til hinder for vedtagelsen af en ny godkendelsesafgørelse med tilbagevirkende kraft, da gennemførelsen af tilsagnene i henhold til afgørelsen af om den betingede godkendelse af en fusion, som stadig er bindende for den virksomhed, der har forpligtet sig til at afstå aktiver med henblik på fusionens gennemførelse, indebærer dels, at denne virksomhed foreslår Kommissionen godkendelsen af en køber af de aktiver, som skal genafstås med henblik på fusionens gennemførelse, dels at Kommissionen tager stilling til virksomhedens forslag om en overtager.

    (jf. præmis 102, 103, 106 og 108)

11.  Frifindelsesdomme i annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt fra en EU-institution har materiel retskraft, som udelukkende medfører, at eventuelle nye søgsmål, der har samme genstand, involverer de samme parter, og som støttes på de samme søgsmålsgrunde, ikke kan antages til realitetsbehandling. En sådan dom betyder derfor ikke, at den anfægtede retsakt er gyldig, men kun, at ingen af sagsøgerens anbringender var begrundet, og at det samme gjorde sig gældende med hensyn til anbringenderne om grundlæggende retsprincipper, som dommeren er forpligtet til at tage under påkendelse af egen drift. Den anfægtede retsakt er derfor fortsat omfattet af en formodning om lovlighed, hvilket også medfører, at alle retssubjekter i Den Europæiske Union er forpligtet til at anerkende, at denne retsakt i fuldt omfang er gyldig, indtil dens ugyldighed er fastslået.

    (jf. præmis 117 og 144)

12.  Ophavsmanden skal i forbindelse med annullationen af en forvaltningsakt vedtage en ny retsakt ved at stille sig på det tidspunkt, den annullerede retsakt blev vedtaget, på baggrund af de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser og de på daværende tidspunkt relevante faktiske omstændigheder. Denne kan dog i den nye afgørelse påberåbe sig andre hensyn end dem, han havde baseret den første afgørelse på.

    For at foretage en kontrol af sammenslutninger er det nødvendigt at foretage en vurdering af den konkurrencesituation, som fusionen fremtidigt må forventes at medføre, særligt med hensyn til vurderingen af køberens levedygtighed og kapacitet til at opretholde og udvikle en effektiv konkurrence på de relevante markeder.

    Når Kommissionen efterfølgende skal foretage sin analyse af den konkurrencesituation, som fusionen medførte, kan den derfor med rette undersøge, om dens analyse, som blev foretaget på grundlag af de oplysninger, som den havde kendskab til på datoen for vedtagelsen af den annullerede beslutning, havde støtte i oplysninger vedrørende perioden efter denne dato.

    (jf. præmis 125, 127, 128 og 134)

13.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 135-138)

14.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 145, 146, og 148)

15.  Inden for rammerne af en fusion har betingelsen om en overtager af genafståede aktivers uafhængighed med henblik på, at denne fusion kan godkendes, bl.a. til formål at sikre overtagerens kapacitet til at optræde som en effektiv og selvstændig konkurrent på markedet, uden at dens strategi og beslutninger kan påvirkes af overdrageren. Denne uafhængighed kan vurderes ved at undersøge de kapitalmæssige, finansielle, handelsmæssige, personalemæssige og materielle forbindelser mellem de to selskaber.

    Den omstændighed, at samme person er medlem af visse af overtagerens ledelsesorganer og af overdragerens tilsynsorganer, kan ikke nødvendigvis godtgøre, at overtageren er afhængig af overdrageren.

    Når overtageren på Kommissionens anmodning formelt forpligter sig til inden vedtagelsen af godkendelsesafgørelsen dels at bringe den nævnte persons mandater i dette selskab til ophør senest et år efter godkendelsen af dennes ansøgning, dels at den nævnte person ikke i dette tidsrum deltager i beslutninger truffet af bestyrelsen eller de andre interne udvalg, såfremt disse beslutninger vedrører de aktiviteter, der er berørt af fusionen, og at denne person ikke modtager nogen fortrolige oplysninger vedrørende den berørte branche fra ledelsen eller overtagerens operationelle rammer, kan det således antages, at Kommissionen sikrede sig, at den samme persons tilstedeværelse i overtagerens ledelsesorganer og overdragerens tilsynsorganer ikke kan påvirke overtagerens uafhængighed og dermed bevarelsen og udviklingen af en effektiv konkurrence på det pågældende marked.

    (jf. præmis 152, 155, 158 og 159)

16.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 175-177 og 182)

Sag T-471/11

Éditions Odile Jacob SAS

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence — fusioner — markedet for bogudgivelser — afgørelse, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet på betingelse af genafståelser af aktiver — afgørelse om godkendelse af køberen af de afståede aktiver — afgørelse truffet efter Rettens annullation af den oprindelige afgørelse vedrørende den samme procedure — søgsmålsinteresse — tilsidesættelse af artikel 266 TEUF — tilsidesættelse af de i den betingede godkendelse fastsatte tilsagn — sondringen mellem betingelser og påbud — princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft — bedømmelse af erhververens ansøgning — erhververens uafhængighed i forhold til overdrageren — magtfordrejning — begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 5. september 2014

1. Retslig procedure – intervention – formalitetsindsigelse, som ikke er rejst af sagsøgte – afvisning

   (Statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4, og art. 53; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)

2. Retslig procedure – intervention – anbringender, der adskiller sig fra de anbringender, som den part, intervenienten er indtrådt til støtte for, har gjort gældende – afvisning

   (Statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4, og art. 53; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)

3. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – interesse, der vedrører en fremtidig, men vis situation – formaliteten

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

4. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – søgsmål fra adressaten for en af en af Unionens retsinstanser afsagt dom til prøvelse af en retsakt fra en institution, der er udstedt til opfyldelse af denne dom – formaliteten – grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

5. Retslig procedure – anbringender – retlig kvalificering af et anbringende, som adskiller sig fra den kvalificering, som er foretaget i en anden tvist – formaliteten

   (Art. 263, stk. 4, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

6. Annullationssøgsmål – annullationsdom – rækkevidde – retskraft – rækkevidde – hensyntagen til såvel begrundelsen som domskonklusionen – retligt spørgsmål, som udgør et obiter dictum, der er afgivet uden for rammerne af det søgsmål, der er blevet indbragt for Retten – ikke omfattet – virkningerne af dom om annullation – forpligtelsen for ophavsmanden til den nye afgørelse til at stille sig på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede retsakt og tage hensyn til de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser

   (Art. 264 TEUF og 266 TEUF)

7. Annullationssøgsmål – dom om annullation – gennemførelsesforanstaltninger – afvisning af at træffe andre foranstaltninger end udstedelse af en anden retsakt i stedet for den annullerede retsakt – tvist om rækkevidden af gennemførelsesforpligtelsen – retsmiddel – passivitetssøgsmål – anfægtelse af lovligheden af den retsakt, som er vedtaget til erstatning af den annullerede retsakt – retsmiddel – annullationssøgsmål

   (Art. 263 TEUF, 265 TEUF og 266 TEUF)

8. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – sondring mellem de betingelser og påbud, der pålægges virksomhederne i forbindelse med en procedure om tilladelse til en fusion på visse betingelser – retsvirkninger

   [Rådets forordning nr. 4064/89, art. 8, stk. 2, og art. 8, stk. 5, litra b), samt art. 14, stk. 2, litra b) og c); Kommissionens meddelelse 2001/C 68/03, punkt 12]

9. EU-retten – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhed – ingen beskyttelse af ophavsmanden til en overtrædelse af den gældende lovgivning – legalitetsprincippets forrang for retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning af hensyn til nødvendigheden af at opretholde ligebehandlingen

10. Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – forbud mod tilbagevirkende kraft – undtagelser – betingelser – opfyldelse af et mål af almen interesse og beskyttelse af den berettigede forventning – annullation af en afgørelse om godkendelse af køberen af genafståede aktiver inden for rammerne af en fusion på grund af den befuldmægtigedes manglende uafhængighed – vedtagelse af en afgørelse med tilbagevirkende kraft med det formål at dække den oprindelige ulovlighed – lovlig

11. Annullationssøgsmål – dom om frifindelse i et annullationssøgsmål – retsvirkninger – materiel retskraft – opretholdelse af formodningen om den anfægtede retsakts lovlighed – nyt søgsmål, der har samme genstand, involverer de samme parter, og som støttes på de samme søgsmålsgrunde, kan ikke antages til realitetsbehandling

    (Art. 256, stk. 1, TEUF)

12. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – annullation af en afgørelse om godkendelse af køberen af genafståede aktiver inden for rammerne af en fusion – afgørelse, som ikke nødvendigvis skal gentage de samme grunde som dem, der fremgår af den anfægtede retsakt – hensyntagen til oplysninger vedrørende perioden efter tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede retsakt – lovlig

    (Art. 266 TEUF)

13. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – økonomiske vurderinger – skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

    (Rådets forordning nr. 4064/89, art. 2)

14. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med fællesmarkedet – tilsagn om at genafstå aktiver – kriterier for udvælgelse af køber – Kommissionens mulighed for at vælge den køber, som er mest egnet til at sikre en perfekt konkurrence på markedet – foreligger ikke – genafståelse af aktiver til en køber uden erfaring inden for den pågældende sektor – lovlig – betingelser – domstolsprøvelse – grænser

    [Rådets forordning nr. 4064/89, art. 2, stk. 1, litra a), og stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2001/C 68/03, punkt 49]

15. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med fællesmarkedet – tilsagn om at genafstå aktiver – kriterier for udvælgelse af køber – aktuel eller potentiel konkurrent – overtagerens uafhængighed i forhold til overdrageren – samme person er medlem af visse af overdrageren og overtagerens organer – lovlig – betingelser

    [Rådets forordning nr. 4064/89, art. 2, stk. 1, litra a), og art. 2, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2001/C 68/03, punkt 49]

16. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af regler om fusioner – beslutning om godkendelse af en fusion – begrundelse, der supplerer en begrundelse, der allerede i sig selv er tilstrækkelig

    (Art. 296 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36 og 37)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39)

4.  Adressaterne for en af en af Unionens retsinstanser afsagt dom, hvorved en retsakt fra en institution annulleres, har søgsmålsinteresse i forbindelse med en tvist om den pågældende institutions opfyldelse af denne dom, selv i tilfælde af, at den anfægtede retsakt har udtømt sine virkninger. Den blotte omstændighed, at sagsøgeren ikke råder over midler til at købe de aktiver, som blev afstået til en anden virksomhed – en transaktion, som blev godkendt ved den anfægtede afgørelse – selv om afgørelsen blev annulleret, kan ikke ændre ved dette princip. Da vedtagelsen af en afgørelse udgør den fremgangsmåde, hvormed Kommissionen ville opfylde en dom, har sagsøgeren således søgsmålsinteresse i forhold til den anfægtede afgørelse alene i kraft af sin status som part i den sag, der gav anledning til denne dom.

   I øvrigt har en virksomhed, som fremgår af en kort liste over fem potentielle købere af de aktiver, der skal afstås inden for rammerne af en fusion, interesse i, at Kommissionens beslutning om at godkende en anden af de fem virksomheder annulleres, da denne beslutning nødvendigvis kan påvirke dens forretningsmæssige situation, uanset spørgsmålet om, hvorvidt den vil kunne godkendes som overtager af de pågældende aktiver.

   En sagsøger har endvidere en interesse i en påstand om annullation af en retsakt, som påvirker ham direkte, for at få Unionens retsinstanser til at fastslå, at der er begået en ulovlighed mod sagsøgeren, da en sådan konstatering kan anvendes som grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål med henblik på en passende udbedring af det tab, den anfægtede retsakt har forårsaget.

   (jf. præmis 40, 41, 43 og 44)

5.  Der er ikke nogen bestemmelse i statutten for Domstolen eller i dennes procesreglement, der forbyder en part at foretage en retlig kvalificering af et anbringende, som adskiller sig fra den kvalificering, som parten foretog i en anden tvist. Den adgang til at anlægge sag for Retten, som en fysisk eller juridisk person råder over i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, kan således ikke begrænses, når der ikke udtrykkeligt er fastsat en hjemmel i denne henseende, uden at tilsidesætte legalitetsprincippet og princippet om retten til forsvar, der er grundlæggende retsprincipper, samt adgangen til effektive retsmidler og adgangen til en upartisk domstol, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

   Selv om parterne fastlægger tvistens genstand, som ikke kan ændres af retsinstansen, påhviler det sidstnævnte at fortolke anbringenderne ved deres indhold snarere end ved den retlige kvalifikation heraf og dermed foretage en kvalificering af søgsmålsgrundene og argumenterne i stævningen.

   Grundsætningen om non concedit venire contra factum proprium omfatter i EU-retten kun, at en part er afskåret fra under appellen at anfægte et faktisk eller processuelt forhold, som Retten i Første Instans har lagt til grund, og som fremgår af referatet af den mundtlige forhandling ved denne.

   (jf. præmis 50-52)

6.  Annullationsdomme afsagt af Unionens retsinstanser har fuld materiel retskraft, så snart de er blevet endelige. Dette omfatter ikke blot dommens konklusion, men også de præmisser, der udgør det nødvendige grundlag for domskonklusionen og derfor er uadskillelige.

   Retskraften vedrører imidlertid kun de faktiske og retlige omstændigheder, som den pågældende retsafgørelse rent faktisk eller nødvendigvis har taget stilling til. Et obiter dictum i en annullationsdom er heller ikke omfattet af den materielle retskraft. Artikel 266 TEUF forpligter således kun den institution, fra hvilken den annullerede retsakt hidrører, inden for de grænser, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af annullationsdommen.

   Den procedure, som skal erstatte en annulleret retsakt, skal genoptages netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte. Annullation af en retsakt, hvorved en administrativ procedure, der omfatter flere faser, afsluttes, indebærer ikke nødvendigvis annullation af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede retsakt, uafhængigt af annullationsdommens begrundelse, materielt eller proceduremæssigt. Ophavsmanden til retsakten skal således stille sig på det tidspunkt, han havde vedtaget den annullerede retsakt, med henblik på at vedtage den nye retsakt, på baggrund af de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser og de på daværende tidspunkt relevante faktiske omstændigheder. Denne kan dog i den nye afgørelse påberåbe sig andre hensyn end dem, han havde baseret den første afgørelse på. Desuden er ophavsmanden ikke forpligtet til på ny at tage stilling til aspekter i den oprindelige afgørelse, der ikke er berørt af annullationsdommen.

   (jf. præmis 56-59, 63, 66, 67 og 125)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 71)

8.  Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser og Kommissionens meddelelse om løsninger, der er acceptable i henhold til forordning nr. 4064/89 og forordning nr. 447/98, fastlægger en sondring mellem de betingelser og påbud, der pålægges virksomhederne i forbindelse med proceduren om tilladelse til en fusion på visse betingelser. Kommissionen kan, hvis de berørte virksomheder undlader at efterkomme et til beslutningen knyttet påbud, tilbagekalde den og pålægge disse virksomheder en bøde. Hvad derimod angår tilsidesættelsen af en betingelse fastsætter forordning nr. 4064/89 ikke udtrykkeligt nogen specifikke konsekvenser.

   På denne baggrund bemærkes for det første, at hvis en af parterne tilsidesætter en betingelse – en strukturel foranstaltning, uden hvilken fusionen ikke ville være blevet godkendt – bortfalder afgørelsen om at erklære fusionen forenelig med fællesmarkedet. For det andet kan Kommissionen, hvis et påbud, der er pålagt ved en beslutning om, at en fusion er forenelig med fællesmarkedet, ikke efterkommes, tilbagekalde den nævnte beslutning og pålægge den virksomhed, der har tilsidesat påbuddet, en bøde, men den er ikke forpligtet til at træffe sådanne foranstaltninger.

   (jf. præmis 73, 76, 77, 80 og 83)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 92-94)

10.  Retssikkerhedsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt princip, er i almindelighed til hinder for, at en fællesskabsretsakt tillægges gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse. Ifølge fast retspraksis kan dette dog rent undtagelsesvis tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt. Denne konstatering er ikke baseret på en sondring mellem individuelle afgørelser og regelfastsættende retsakter.

    Administrationens iagttagelse af lovlighed og den materielle retskraft udgør klart et mål af almen interesse. En kommissionsbeslutning, som har til formål at udfylde det retlige tomrum som følge af Unionens retsinstansers annullation af Kommissionens første beslutning om at godkende en overtager af aktiver, som er overdraget i henhold til tilsagn knyttet til en beslutning, der tillader en fusion mellem virksomheder, og dermed beskytte retssikkerheden for de virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, opfylder således et sådant formål.

    Hvad angår princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er det heller ikke til hinder for vedtagelsen af en ny godkendelsesafgørelse med tilbagevirkende kraft, da gennemførelsen af tilsagnene i henhold til afgørelsen af om den betingede godkendelse af en fusion, som stadig er bindende for den virksomhed, der har forpligtet sig til at afstå aktiver med henblik på fusionens gennemførelse, indebærer dels, at denne virksomhed foreslår Kommissionen godkendelsen af en køber af de aktiver, som skal genafstås med henblik på fusionens gennemførelse, dels at Kommissionen tager stilling til virksomhedens forslag om en overtager.

    (jf. præmis 102, 103, 106 og 108)

11.  Frifindelsesdomme i annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt fra en EU-institution har materiel retskraft, som udelukkende medfører, at eventuelle nye søgsmål, der har samme genstand, involverer de samme parter, og som støttes på de samme søgsmålsgrunde, ikke kan antages til realitetsbehandling. En sådan dom betyder derfor ikke, at den anfægtede retsakt er gyldig, men kun, at ingen af sagsøgerens anbringender var begrundet, og at det samme gjorde sig gældende med hensyn til anbringenderne om grundlæggende retsprincipper, som dommeren er forpligtet til at tage under påkendelse af egen drift. Den anfægtede retsakt er derfor fortsat omfattet af en formodning om lovlighed, hvilket også medfører, at alle retssubjekter i Den Europæiske Union er forpligtet til at anerkende, at denne retsakt i fuldt omfang er gyldig, indtil dens ugyldighed er fastslået.

    (jf. præmis 117 og 144)

12.  Ophavsmanden skal i forbindelse med annullationen af en forvaltningsakt vedtage en ny retsakt ved at stille sig på det tidspunkt, den annullerede retsakt blev vedtaget, på baggrund af de på daværende tidspunkt gældende bestemmelser og de på daværende tidspunkt relevante faktiske omstændigheder. Denne kan dog i den nye afgørelse påberåbe sig andre hensyn end dem, han havde baseret den første afgørelse på.

    For at foretage en kontrol af sammenslutninger er det nødvendigt at foretage en vurdering af den konkurrencesituation, som fusionen fremtidigt må forventes at medføre, særligt med hensyn til vurderingen af køberens levedygtighed og kapacitet til at opretholde og udvikle en effektiv konkurrence på de relevante markeder.

    Når Kommissionen efterfølgende skal foretage sin analyse af den konkurrencesituation, som fusionen medførte, kan den derfor med rette undersøge, om dens analyse, som blev foretaget på grundlag af de oplysninger, som den havde kendskab til på datoen for vedtagelsen af den annullerede beslutning, havde støtte i oplysninger vedrørende perioden efter denne dato.

    (jf. præmis 125, 127, 128 og 134)

13.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 135-138)

14.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 145, 146, og 148)

15.  Inden for rammerne af en fusion har betingelsen om en overtager af genafståede aktivers uafhængighed med henblik på, at denne fusion kan godkendes, bl.a. til formål at sikre overtagerens kapacitet til at optræde som en effektiv og selvstændig konkurrent på markedet, uden at dens strategi og beslutninger kan påvirkes af overdrageren. Denne uafhængighed kan vurderes ved at undersøge de kapitalmæssige, finansielle, handelsmæssige, personalemæssige og materielle forbindelser mellem de to selskaber.

    Den omstændighed, at samme person er medlem af visse af overtagerens ledelsesorganer og af overdragerens tilsynsorganer, kan ikke nødvendigvis godtgøre, at overtageren er afhængig af overdrageren.

    Når overtageren på Kommissionens anmodning formelt forpligter sig til inden vedtagelsen af godkendelsesafgørelsen dels at bringe den nævnte persons mandater i dette selskab til ophør senest et år efter godkendelsen af dennes ansøgning, dels at den nævnte person ikke i dette tidsrum deltager i beslutninger truffet af bestyrelsen eller de andre interne udvalg, såfremt disse beslutninger vedrører de aktiviteter, der er berørt af fusionen, og at denne person ikke modtager nogen fortrolige oplysninger vedrørende den berørte branche fra ledelsen eller overtagerens operationelle rammer, kan det således antages, at Kommissionen sikrede sig, at den samme persons tilstedeværelse i overtagerens ledelsesorganer og overdragerens tilsynsorganer ikke kan påvirke overtagerens uafhængighed og dermed bevarelsen og udviklingen af en effektiv konkurrence på det pågældende marked.

    (jf. præmis 152, 155, 158 og 159)

16.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 175-177 og 182)