Sag C-643/11

LVK – 56 EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna)

»Skatter og afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — princippet om afgiftsneutralitet — ret til fradrag — afslag — artikel 203 — moms anført på fakturaen — forfald — spørgsmålet, om en afgiftspligtig transaktion har fundet sted — ens bedømmelse med hensyn til udstederen af fakturaen og dens modtager — nødvendighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgift, der udelukkende skyldes af den grund, at den er anført på fakturaen – anvendelsesområde – en afgiftspligtig transaktion, der ikke faktisk har fundet sted – omfattet – berigtiget afgiftsansættelse – rækkevidde

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 167 og 203)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag af indgående afgift – overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet – afslag med den begrundelse, at transaktionen ikke faktisk er blevet gennemført – tilladt – betingelser

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 63, art. 167, art. 168, litra a), og art. 203]

1.  Artikel 203 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at merværdiafgift, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted.

   Forpligtelsen i nævnte artikel 203, der har til formål at afværge risikoen for det tab af afgiftsindtægter, som den fradragsret, der er omhandlet i direktivets artikel 167 ff., kan foranledige, begrænses dog af den mulighed, som fastsættes af medlemsstaterne i deres interne retsorden, for berigtigelse af enhver fejlagtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro, eller når udstederen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter.

   For så vidt som udstederen af en faktura ikke påberåber sig et af de tilfælde, som giver ret til at berigtige fejlagtigt faktureret merværdiafgift, er skattemyndigheden inden for rammerne af en skattekontrol af denne udsteder endvidere ikke forpligtet til at kontrollere, om den merværdiafgift, der er faktureret og angivet, svarer til afgiftspligtige transaktioner, der reelt er foretaget af denne udsteder.

   Samme artikel 203 skal fortolkes således, at det ikke kan udledes alene af den omstændighed, at skattemyndigheden i en berigtiget afgiftsansættelse rettet til udstederen af denne faktura ikke har berigtiget den merværdiafgift, som udstederen har angivet, at myndigheden har anerkendt, at nævnte faktura svarer til en faktisk afgiftspligtig transaktion.

   EU-retten udelukker imidlertid ikke, at den kompetente myndighed foretager en kontrol af, om de transaktioner, som en afgiftspligtig har faktureret, har fundet sted, og i givet fald berigtiger den skyldige afgift, som følger af de angivelser, der er foretaget af den afgiftspligtige. Resultatet af en sådan kontrol udgør faktureret merværdiafgift for udstederen af fakturaen, ligesom angivelsen og betalingen, hvilket er et forhold, der skal tages i betragtning af den nationale ret under bedømmelsen af, om der har fundet en afgiftspligtig transaktion sted, der giver ret til fradrag for modtageren af en faktura i et konkret tilfælde.

   (jf. præmis 36, 37, 39, 41 og 42 samt domskonkl. 1)

2.  EU-retten skal fortolkes således, at artikel 167 og artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om afgiftsneutralitet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet ikke er til hinder for, at modtageren af en faktura nægtes retten til at fradrage indgående merværdiafgift som følge af, at der ikke har fundet en faktisk afgiftspligtig transaktion sted, selv om der ikke i den berigtigede afgiftsansættelse, som er rettet til udstederen af denne faktura, er foretaget en berigtigelse af den merværdiafgift, som nævnte udsteder har angivet. Hvis der imidlertid, henset til svig eller uregelmæssigheder begået af udstederen eller et tidligere omsætningsled i forbindelse med den transaktion, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, må anlægges det synspunkt, at denne transaktion ikke faktisk er blevet gennemført, skal det på grundlag af objektive forhold godtgøres, uden at det hermed kræves, at modtageren af fakturaen foretager kontroller, som ikke påhviler ham, at denne modtager vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i merværdiafgiftssvig.

   (jf. præmis 64 og domskonkl. 2)

Sag C-643/11

LVK – 56 EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna)

»Skatter og afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — princippet om afgiftsneutralitet — ret til fradrag — afslag — artikel 203 — moms anført på fakturaen — forfald — spørgsmålet, om en afgiftspligtig transaktion har fundet sted — ens bedømmelse med hensyn til udstederen af fakturaen og dens modtager — nødvendighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — afgift, der udelukkende skyldes af den grund, at den er anført på fakturaen — anvendelsesområde — en afgiftspligtig transaktion, der ikke faktisk har fundet sted — omfattet — berigtiget afgiftsansættelse — rækkevidde

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 167 og 203)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag af indgående afgift — overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet — afslag med den begrundelse, at transaktionen ikke faktisk er blevet gennemført — tilladt — betingelser

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 63, art. 167, art. 168, litra a), og art. 203]

1.  Artikel 203 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at merværdiafgift, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted.

   Forpligtelsen i nævnte artikel 203, der har til formål at afværge risikoen for det tab af afgiftsindtægter, som den fradragsret, der er omhandlet i direktivets artikel 167 ff., kan foranledige, begrænses dog af den mulighed, som fastsættes af medlemsstaterne i deres interne retsorden, for berigtigelse af enhver fejlagtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro, eller når udstederen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter.

   For så vidt som udstederen af en faktura ikke påberåber sig et af de tilfælde, som giver ret til at berigtige fejlagtigt faktureret merværdiafgift, er skattemyndigheden inden for rammerne af en skattekontrol af denne udsteder endvidere ikke forpligtet til at kontrollere, om den merværdiafgift, der er faktureret og angivet, svarer til afgiftspligtige transaktioner, der reelt er foretaget af denne udsteder.

   Samme artikel 203 skal fortolkes således, at det ikke kan udledes alene af den omstændighed, at skattemyndigheden i en berigtiget afgiftsansættelse rettet til udstederen af denne faktura ikke har berigtiget den merværdiafgift, som udstederen har angivet, at myndigheden har anerkendt, at nævnte faktura svarer til en faktisk afgiftspligtig transaktion.

   EU-retten udelukker imidlertid ikke, at den kompetente myndighed foretager en kontrol af, om de transaktioner, som en afgiftspligtig har faktureret, har fundet sted, og i givet fald berigtiger den skyldige afgift, som følger af de angivelser, der er foretaget af den afgiftspligtige. Resultatet af en sådan kontrol udgør faktureret merværdiafgift for udstederen af fakturaen, ligesom angivelsen og betalingen, hvilket er et forhold, der skal tages i betragtning af den nationale ret under bedømmelsen af, om der har fundet en afgiftspligtig transaktion sted, der giver ret til fradrag for modtageren af en faktura i et konkret tilfælde.

   (jf. præmis 36, 37, 39, 41 og 42 samt domskonkl. 1)

2.  EU-retten skal fortolkes således, at artikel 167 og artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om afgiftsneutralitet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet ikke er til hinder for, at modtageren af en faktura nægtes retten til at fradrage indgående merværdiafgift som følge af, at der ikke har fundet en faktisk afgiftspligtig transaktion sted, selv om der ikke i den berigtigede afgiftsansættelse, som er rettet til udstederen af denne faktura, er foretaget en berigtigelse af den merværdiafgift, som nævnte udsteder har angivet. Hvis der imidlertid, henset til svig eller uregelmæssigheder begået af udstederen eller et tidligere omsætningsled i forbindelse med den transaktion, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, må anlægges det synspunkt, at denne transaktion ikke faktisk er blevet gennemført, skal det på grundlag af objektive forhold godtgøres, uden at det hermed kræves, at modtageren af fakturaen foretager kontroller, som ikke påhviler ham, at denne modtager vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i merværdiafgiftssvig.

   (jf. præmis 64 og domskonkl. 2)