Sag C-228/11

Melzer

mod

MF Global UK Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Düsseldorf)

»Retligt samarbejde i civile sager — specielle kompetenceregler i sager om erstatning uden for kontrakt — flere personers grænseoverskridende deltagelse i den samme ulovlige handling — mulighed for at fastlægge stedlig kompetence efter det sted, hvor handlingen begås af en anden skadevolder end sagsøgte (»wechselseitige Handlungsortzurechnung«)«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. maj 2013

1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – begreber anvendt i nævnte forordning – selvstændig fortolkning

   (Rådets forordning nr. 44/2001)

2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold – stedet for en skadevoldende handling – skadevoldende handling tilregnes en af de formodede skadevoldere, som ikke er part i tvisten – stedlig kompetence i forhold til en anden formodet forvolder af den nævnte skade, som ikke har foretaget handlinger i den påkendende rets jurisdiktion – ikke tilladt

   [Rådets forordning 44/2001, art. 5, nr. 3)]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 22 og 34)

2.  Artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke gør det muligt ud fra det sted, hvor den skadevoldende handling, der tilregnes en af de formodede skadevoldere, som ikke er part i tvisten, foretages, at etablere en stedlig kompetence i forhold til en anden formodet forvolder af den nævnte skade, som ikke har foretaget handlinger i den påkendende rets jurisdiktion.

   Den omstændighed, at retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, har kompetencen, udgør således en speciel kompetenceregel, der skal fortolkes strengt, og der må ikke anlægges en fortolkning, der rækker ud over de tilfælde, som udtrykkeligt er fastsat ved forordning nr. 44/2001.

   Under omstændigheder, hvor kun en af flere formodede skadevoldere sagsøges for en ret, i hvis jurisdiktion den pågældende ikke har foretaget handlinger, foreligger det tilknytningsmoment, der er baseret på sagsøgtes adfærd, principielt ikke.

   En løsning, der består i at lade identifikationen af tilknytningsmomentet bero på bedømmelseskriterier, der følger af materiel national ret, ville være i strid med hensynet til retssikkerheden, eftersom det afgøres på grundlag af den gældende lovgivning, om en af en person foretaget handling, der har fundet sted i en anden medlemsstat end den, hvor den påkendende ret er beliggende, kan kvalificeres som en skadevoldende begivenhed med henblik på tildeling af kompetence i medfør af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001. Denne løsning gør det således ikke muligt for sagsøgte på rimelig vis at forudse, ved hvilken ret han kan sagsøges. Desuden ville denne løsning, i det omfang den på grundlag af en skadevoldende begivenhed ville give mulighed for at sagsøge den formodede skadevolder ved en ret i en medlemsstat, i hvis jurisdiktion den pågældende ikke har foretaget handlinger, gå ud over de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i nævnte forordning, og dermed tilsidesætte opbygningen af og målene med denne.

   (jf. præmis 24, 30, 35, 36 og 41 samt domskonkl.)

Sag C-228/11

Melzer

mod

MF Global UK Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Düsseldorf)

»Retligt samarbejde i civile sager — specielle kompetenceregler i sager om erstatning uden for kontrakt — flere personers grænseoverskridende deltagelse i den samme ulovlige handling — mulighed for at fastlægge stedlig kompetence efter det sted, hvor handlingen begås af en anden skadevolder end sagsøgte (»wechselseitige Handlungsortzurechnung«)«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. maj 2013

1. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — begreber anvendt i nævnte forordning — selvstændig fortolkning

   (Rådets forordning nr. 44/2001)

2. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold — stedet for en skadevoldende handling — skadevoldende handling tilregnes en af de formodede skadevoldere, som ikke er part i tvisten — stedlig kompetence i forhold til en anden formodet forvolder af den nævnte skade, som ikke har foretaget handlinger i den påkendende rets jurisdiktion — ikke tilladt

   [Rådets forordning 44/2001, art. 5, nr. 3)]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 22 og 34)

2.  Artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke gør det muligt ud fra det sted, hvor den skadevoldende handling, der tilregnes en af de formodede skadevoldere, som ikke er part i tvisten, foretages, at etablere en stedlig kompetence i forhold til en anden formodet forvolder af den nævnte skade, som ikke har foretaget handlinger i den påkendende rets jurisdiktion.

   Den omstændighed, at retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, har kompetencen, udgør således en speciel kompetenceregel, der skal fortolkes strengt, og der må ikke anlægges en fortolkning, der rækker ud over de tilfælde, som udtrykkeligt er fastsat ved forordning nr. 44/2001.

   Under omstændigheder, hvor kun en af flere formodede skadevoldere sagsøges for en ret, i hvis jurisdiktion den pågældende ikke har foretaget handlinger, foreligger det tilknytningsmoment, der er baseret på sagsøgtes adfærd, principielt ikke.

   En løsning, der består i at lade identifikationen af tilknytningsmomentet bero på bedømmelseskriterier, der følger af materiel national ret, ville være i strid med hensynet til retssikkerheden, eftersom det afgøres på grundlag af den gældende lovgivning, om en af en person foretaget handling, der har fundet sted i en anden medlemsstat end den, hvor den påkendende ret er beliggende, kan kvalificeres som en skadevoldende begivenhed med henblik på tildeling af kompetence i medfør af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001. Denne løsning gør det således ikke muligt for sagsøgte på rimelig vis at forudse, ved hvilken ret han kan sagsøges. Desuden ville denne løsning, i det omfang den på grundlag af en skadevoldende begivenhed ville give mulighed for at sagsøge den formodede skadevolder ved en ret i en medlemsstat, i hvis jurisdiktion den pågældende ikke har foretaget handlinger, gå ud over de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i nævnte forordning, og dermed tilsidesætte opbygningen af og målene med denne.

   (jf. præmis 24, 30, 35, 36 og 41 samt domskonkl.)