Sag C-35/11

Test Claimants in the FII Group Litigation

mod

Commissioners of Inland Revenue

og

The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division)

»Artikel 49 TEUF og 63 TEUF — udlodning af udbytte — selskabsskat — sag C-446/04 — Test Claimants in the FII Group Litigation — fortolkning af dommen — undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning — spørgsmålet, om fritagelsesmetoden og modregningsmetoden modsvarer hinanden — begreberne »skattesats« og »forskellige beskatningsniveauer« — udbytte fra tredjelande«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. november 2012

1. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – skattelovgivning – selskabsskat – fritagelse af indenlandsk udbytte – beskatning af udbytte af udenlandsk oprindelse med modregning af den skat, der faktisk er blevet betalt af det udbytteudloddende selskab i den medlemsstat, hvor selskabet er hjemmehørende – faktiske beskatningsniveau for selskabers overskud generelt lavere end den nominelle skattesats – ikke tilladt – begrundelse – hensynet til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen – foreligger ikke

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

2. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – skattelovgivning – selskabsskat – mulighed for i skat, som et hjemmehørende selskab, der modtager udbytte af indenlandsk oprindelse, skal betale forskudsvis, at modregne den skat, som det udbytteudloddende selskab har betalt – ikke muligt for et hjemmehørende selskab, der modtager udbytte af udenlandsk oprindelse, at fradrage den skat af det udloddede overskud, som det udbytteudloddende selskab har betalt i den stat, hvor det er hjemmehørende – udenlandsk skat betalt af et datterselskab – skat betalt forskudsvis af det hjemmehørende moderselskab – ikke tilladt

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

3. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – skattelovgivning – selskabsskat – fritagelse for forskudsbetaling af selskabsskat for selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af indenlandsk oprindelse – valgfri ordning for selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af udenlandsk oprindelse, om tilbagebetaling af selskabsskat betalt forskudsvis – forpligtelse til at betale denne forskudsskat og efterfølgende kræve den tilbagebetalt – ingen ret til skattegodtgørelse for disse selskabers aktionærer – skat betalt i udlandet af et datterselskab – skat betalt forskudsvis af det hjemmehørende moderselskab – ikke tilladt

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

4. EU-retten – direkte virkning – nationale afgifter, der er uforenelige med EU-retten – tilbagebetalingsforpligtelse

5. Etableringsfrihed – frie kapitalbevægelser – anvendelsesområde – skattelovgivning – selskabsskat – beskatning af udbytte – skattemæssig behandling af udbytte udloddet af et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland – behandling, som ikke udelukkende finder anvendelse på situationer, hvor moderselskabet udøver afgørende indflydelse på det udbytteudloddende selskab – bestemmelserne om etableringsfrihed finder ikke anvendelse – bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser finder anvendelse

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

6. Etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab ikke kan overføre overskydende skat, der er betalt forskudsvis, til ikke-hjemmehørende datterselskaber, som ikke er skattepligtige i denne stat – tilladt

   (Art. 49 TEUF)

1.  Artikel 49 TEUF og 63 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som anvender fritagelsesmetoden på udbytte af indenlandsk oprindelse og modregningsmetoden på udbytte af udenlandsk oprindelse, hvis det for det første er godtgjort, at den skattegodtgørelse, som det udbyttemodtagende selskab indrømmes i forbindelse med modregningsmetoden, svarer til den skat, der faktisk er blevet betalt af det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, og for det andet, at det faktiske beskatningsniveau for selskabers overskud i den omhandlede medlemsstat generelt er lavere end den fastsatte nominelle skattesats.

   I tilfælde, hvor der sker udlodning af udbytte af indenlandsk oprindelse, er dette udbytte nemlig fritaget for selskabsskat hos det modtagende selskab, uafhængigt af det udloddende selskabs skattetilsvar, dvs. uanset om det udloddende selskab på grund af lempelser ikke skal betale skat eller betaler en selskabsskat, som ligger under den nominelle sats, der finder anvendelse. Anvendelsen af modregningsmetoden på udbytte af udenlandsk oprindelse medfører derimod en yderligere skattebyrde for det hjemmehørende udbyttemodtagende selskab, såfremt det faktiske beskatningsniveau, som overskuddet hos det udbytteudloddende selskab har været undergivet, er lavere end den nominelle skattesats, som overskuddet for det hjemmehørende udbyttemodtagende selskab er undergivet. I modsætning til fritagelsesmetoden gør modregningsmetoden det således ikke muligt at overføre fordelen af en reduktion af selskabsskatten, som i et tidligere led er indrømmet det udbytteudloddende selskab, til det selskab, som er aktionær i dette. Skattefritagelsen for udbytte, der udloddes af et hjemmehørende selskab, og anvendelsen af en modregningsmetode på udbytte, der udloddes af et ikke-hjemmehørende selskab, som tager hensyn til det faktiske beskatningsniveau af overskud i oprindelsesmedlemsstaten, modsvarer følgelig ikke hinanden, hvis overskuddet hos det hjemmehørende udbytteudloddende selskab er undergivet et faktisk beskatningsniveau i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, som er lavere end den nominelle skattesats, der finder anvendelse i denne stat.

   En sådan lovgivning kan ikke begrundes i hensynet til at sikre sammenhængen i den nationale beskatningsordning. Selv om anvendelsen af modregningsmetoden på udbytte af udenlandsk oprindelse og fritagelsesmetoden på udbytte af indenlandsk oprindelse kan være begrundet med henblik på at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af udloddet udbytte, er det imidlertid ikke nødvendigt for at opretholde sammenhængen i den omhandlede beskatningsordning, at der på den ene side tages hensyn til det faktiske beskatningsniveau, som det udloddede udbytte har været undergivet, med henblik på beregningen af den skattemæssige fordel i forbindelse med anvendelsen af modregningsmetoden, og på den anden side kun til den nominelle skattesats, der har fundet anvendelse på det udloddede udbytte, i forbindelse med fritagelsesmetoden. En national lovgivning, som også i forbindelse med modregningsmetoden, der finder anvendelse på udbytte af udenlandsk oprindelse, bl.a. tager hensyn til den nominelle skattesats, som det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, har været undergivet, ville være egnet til at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af udloddet udbytte og ville kunne sikre den indre sammenhæng i beskatningsordningen, mens den samtidig ville være mindre indgribende i forhold til etableringsfriheden og de frie kapitalbevægelser.

   (jf. præmis 46-48, 60-62 og 65 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 49 TEUF og 63 TEUF er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter et hjemmehørende selskab, der modtager udbytte fra et andet hjemmehørende selskab, kan trække den selskabsskat, som det sidstnævnte selskab har betalt forskudsvis, fra den selskabsskat, som det førstnævnte selskab skal betale forskudsvis, hvorimod der i tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab modtager udbytte fra et ikke-hjemmehørende selskab, ikke kan foretages et sådant fradrag af den tilsvarende selskabsskat af det udloddede overskud, som er blevet betalt i en anden medlemsstat. Dette gælder også, når:

   —

   den udenlandske selskabsskat, som det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, har været undergivet, ikke er blevet betalt eller ikke er blevet betalt fuldt ud af det ikke-hjemmehørende selskab, der udbetaler udbyttet til det hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af et direkte eller indirekte datterselskab af dette selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, men er blevet betalt af et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som er et direkte eller indirekte datterselskab af det førstnævnte selskab;

   —	selskabsskatten ikke er blevet betalt forskudsvis af det hjemmehørende selskab, som modtager udbytte fra et ikke-hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af selskabets hjemmehørende moderselskab inden for rammerne af en koncernbeskatningsordning.

   (jf. præmis 67 og 82 samt domskonkl. 2)

3.  Artikel 49 TEUF og 63 TEUF er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter hjemmehørende selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af indenlandsk oprindelse, som de har modtaget, fritages for forskudsbetaling af selskabsskat, mens hjemmehørende selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af udenlandsk oprindelse, som de har modtaget, har mulighed for at vælge en ordning, hvorefter de kan få den selskabsskat, de har betalt forskudsvis, tilbagebetalt, men herved dels forpligter disse selskaber til at betale denne forskudsskat og efterfølgende kræve denne tilbagebetalt, dels ikke giver deres aktionærer ret til en skattegodtgørelse, mens de ville have fået en sådan ved en udlodning foretaget af et hjemmehørende selskab på grundlag af udbytte af indenlandsk oprindelse. Disse traktatbestemmelser er til hinder for en sådan lovgivning, herunder når:

   —

   den udenlandske selskabsskat, som det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, har været undergivet, ikke er blevet betalt eller ikke er blevet betalt fuldt ud af det ikke-hjemmehørende selskab, der udbetaler udbyttet til det hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af et direkte eller indirekte datterselskab af dette selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, men er blevet betalt af et direkte eller indirekte datterselskab af dette selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, men er blevet betalt af et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som er et direkte eller indirekte datterselskab af det førstnævnte selskab

   —	selskabsskatten ikke er blevet betalt forskudsvis af det hjemmehørende selskab, som modtager udbytte fra et ikke-hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af selskabets hjemmehørende moderselskab inden for rammerne af en koncernbeskatningsordning.

   (jf. præmis 67 og 82 samt domskonkl. 2)

4.  EU-retten skal fortolkes således, at et moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som inden for rammerne af en koncernbeskatningsordning i strid med EU-rettens regler har skullet betale selskabsskat forskudsvis af den del af sit overskud, som hidrører fra udbytte af udenlandsk oprindelse, kan anlægge søgsmål med påstand om tilbagebetaling af denne skat, der er opkrævet med urette, for så vidt som den overstiger den yderligere selskabsskat, som den omhandlede medlemsstat havde ret til at opkræve med henblik på at udligne den lavere nominelle skattesats, som det overskud, der ligger til grund for udbyttet af udenlandsk oprindelse, har været undergivet, i forhold til den nominelle skattesats, der finder anvendelse på det hjemmehørende moderselskabs overskud.

   Retten til at få tilbagebetalt afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten, består nemlig som en konsekvens af og i tilslutning til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved de EU-retlige bestemmelser, som forbyder sådanne afgifter. Medlemsstaten er således som udgangspunkt forpligtet til at tilbagebetale afgifter opkrævet i strid med fællesskabsretten.

   (jf. præmis 84 og 87 samt domskonkl. 3)

5.  EU-retten skal fortolkes således, at et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som i et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland, besidder en kapitalandel, der giver det en klar indflydelse på sidstnævnte selskabs beslutninger og mulighed for at træffe afgørelse om dette selskabs drift, kan påberåbe sig artikel 63 TEUF med henblik på at anfægte foreneligheden med denne bestemmelse af en lovgivning i nævnte medlemsstat vedrørende den skattemæssige behandling af udbytte hidrørende fra nævnte tredjeland, som ikke udelukkende finder anvendelse på situationer, hvor moderselskabet udøver en afgørende indflydelse på det udbytteudloddende selskab.

   Eftersom traktatens kapitel om etableringsfriheden ikke indeholder bestemmelser, som udvider anvendelsesområdet for dets bestemmelser til situationer, der vedrører etablering i et tredjeland for et selskab med hjemsted i en medlemsstat eller etablering i en medlemsstat for et selskab med hjemsted i et tredjeland, kan en lovgivning vedrørende den skattemæssige behandling af udbytte, der hidrører fra et tredjeland, derimod ikke henhøre under artikel 49 TEUF.

   Når det endvidere fremgår af formålet med en sådan national lovgivning, at den kun finder anvendelse på kapitalandele, der giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i det omhandlede selskab og træffe afgørelse om dets drift, kan hverken artikel 49 TEUF eller 63 TEUF påberåbes. En national lovgivning vedrørende den skattemæssige behandling af udbytte hidrørende fra et tredjeland, som ikke udelukkende finder anvendelse på situationer, hvor moderselskabet udøver afgørende indflydelse på det udbytteudloddende selskab, skal derimod bedømmes på grundlag af artikel 63 TEUF.

   (jf. præmis 97-99 og 104 samt domskonkl. 4)

6.  Artikel 49 TEUF er ikke til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter et hjemmehørende selskab kan overføre selskabsskat betalt forskudsvis, som ikke kan modregnes i den selskabsskat, som dette selskab skal betale for det pågældende regnskabsår eller forudgående eller efterfølgende regnskabsår, til hjemmehørende datterselskaber, med henblik på at disse datterselskaber kan modregne den i den selskabsskat, de skal betale, hvorimod et hjemmehørende selskab ikke kan overføre sådan skat til ikke-hjemmehørende datterselskaber, som ikke er skattepligtige i denne medlemsstat.

   Retten til at overdrage overskydende selskabsskat, der er betalt forskudsvis, til datterselskaber sikrer nemlig, at en koncern, der består af selskaber, der er skattepligtige i den samme medlemsstat, ikke som følge af den blotte omstændighed, at denne forskudsskat eksisterer, betaler skatter, der udgør et større beløb end koncernens samlede skattepligt i denne medlemsstat. En udvidelse af denne ret til ikke-hjemmehørende selskaber, der ikke er skattepligtige i denne medlemsstat, ville berøve nævnte stat dens legitime ret til at opkræve et yderligere beløb i skat på udbytte af udenlandsk oprindelse, der er blevet betalt på grundlag af overskud, som har været undergivet en nominel skattesats, der er lavere end den sats, der finder anvendelse i denne medlemsstat, og ville dermed bringe den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne i fare.

   (jf. præmis 106, 110 og 111 samt domskonkl. 5)

Sag C-35/11

Test Claimants in the FII Group Litigation

mod

Commissioners of Inland Revenue

og

The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division)

»Artikel 49 TEUF og 63 TEUF — udlodning af udbytte — selskabsskat — sag C-446/04 — Test Claimants in the FII Group Litigation — fortolkning af dommen — undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning — spørgsmålet, om fritagelsesmetoden og modregningsmetoden modsvarer hinanden — begreberne »skattesats« og »forskellige beskatningsniveauer« — udbytte fra tredjelande«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. november 2012

1. Etableringsfrihed — frie kapitalbevægelser — skattelovgivning — selskabsskat — fritagelse af indenlandsk udbytte — beskatning af udbytte af udenlandsk oprindelse med modregning af den skat, der faktisk er blevet betalt af det udbytteudloddende selskab i den medlemsstat, hvor selskabet er hjemmehørende — faktiske beskatningsniveau for selskabers overskud generelt lavere end den nominelle skattesats — ikke tilladt — begrundelse — hensynet til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen — foreligger ikke

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

2. Etableringsfrihed — frie kapitalbevægelser — skattelovgivning — selskabsskat — mulighed for i skat, som et hjemmehørende selskab, der modtager udbytte af indenlandsk oprindelse, skal betale forskudsvis, at modregne den skat, som det udbytteudloddende selskab har betalt — ikke muligt for et hjemmehørende selskab, der modtager udbytte af udenlandsk oprindelse, at fradrage den skat af det udloddede overskud, som det udbytteudloddende selskab har betalt i den stat, hvor det er hjemmehørende — udenlandsk skat betalt af et datterselskab — skat betalt forskudsvis af det hjemmehørende moderselskab — ikke tilladt

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

3. Etableringsfrihed — frie kapitalbevægelser — skattelovgivning — selskabsskat — fritagelse for forskudsbetaling af selskabsskat for selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af indenlandsk oprindelse — valgfri ordning for selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af udenlandsk oprindelse, om tilbagebetaling af selskabsskat betalt forskudsvis — forpligtelse til at betale denne forskudsskat og efterfølgende kræve den tilbagebetalt — ingen ret til skattegodtgørelse for disse selskabers aktionærer — skat betalt i udlandet af et datterselskab — skat betalt forskudsvis af det hjemmehørende moderselskab — ikke tilladt

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

4. EU-retten — direkte virkning — nationale afgifter, der er uforenelige med EU-retten — tilbagebetalingsforpligtelse

5. Etableringsfrihed — frie kapitalbevægelser — anvendelsesområde — skattelovgivning — selskabsskat — beskatning af udbytte — skattemæssig behandling af udbytte udloddet af et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland — behandling, som ikke udelukkende finder anvendelse på situationer, hvor moderselskabet udøver afgørende indflydelse på det udbytteudloddende selskab — bestemmelserne om etableringsfrihed finder ikke anvendelse — bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser finder anvendelse

   (Art. 49 TEUF og 63 TEUF)

6. Etableringsfrihed — skattelovgivning — selskabsskat — national lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab ikke kan overføre overskydende skat, der er betalt forskudsvis, til ikke-hjemmehørende datterselskaber, som ikke er skattepligtige i denne stat — tilladt

   (Art. 49 TEUF)

1.  Artikel 49 TEUF og 63 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som anvender fritagelsesmetoden på udbytte af indenlandsk oprindelse og modregningsmetoden på udbytte af udenlandsk oprindelse, hvis det for det første er godtgjort, at den skattegodtgørelse, som det udbyttemodtagende selskab indrømmes i forbindelse med modregningsmetoden, svarer til den skat, der faktisk er blevet betalt af det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, og for det andet, at det faktiske beskatningsniveau for selskabers overskud i den omhandlede medlemsstat generelt er lavere end den fastsatte nominelle skattesats.

   I tilfælde, hvor der sker udlodning af udbytte af indenlandsk oprindelse, er dette udbytte nemlig fritaget for selskabsskat hos det modtagende selskab, uafhængigt af det udloddende selskabs skattetilsvar, dvs. uanset om det udloddende selskab på grund af lempelser ikke skal betale skat eller betaler en selskabsskat, som ligger under den nominelle sats, der finder anvendelse. Anvendelsen af modregningsmetoden på udbytte af udenlandsk oprindelse medfører derimod en yderligere skattebyrde for det hjemmehørende udbyttemodtagende selskab, såfremt det faktiske beskatningsniveau, som overskuddet hos det udbytteudloddende selskab har været undergivet, er lavere end den nominelle skattesats, som overskuddet for det hjemmehørende udbyttemodtagende selskab er undergivet. I modsætning til fritagelsesmetoden gør modregningsmetoden det således ikke muligt at overføre fordelen af en reduktion af selskabsskatten, som i et tidligere led er indrømmet det udbytteudloddende selskab, til det selskab, som er aktionær i dette. Skattefritagelsen for udbytte, der udloddes af et hjemmehørende selskab, og anvendelsen af en modregningsmetode på udbytte, der udloddes af et ikke-hjemmehørende selskab, som tager hensyn til det faktiske beskatningsniveau af overskud i oprindelsesmedlemsstaten, modsvarer følgelig ikke hinanden, hvis overskuddet hos det hjemmehørende udbytteudloddende selskab er undergivet et faktisk beskatningsniveau i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, som er lavere end den nominelle skattesats, der finder anvendelse i denne stat.

   En sådan lovgivning kan ikke begrundes i hensynet til at sikre sammenhængen i den nationale beskatningsordning. Selv om anvendelsen af modregningsmetoden på udbytte af udenlandsk oprindelse og fritagelsesmetoden på udbytte af indenlandsk oprindelse kan være begrundet med henblik på at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af udloddet udbytte, er det imidlertid ikke nødvendigt for at opretholde sammenhængen i den omhandlede beskatningsordning, at der på den ene side tages hensyn til det faktiske beskatningsniveau, som det udloddede udbytte har været undergivet, med henblik på beregningen af den skattemæssige fordel i forbindelse med anvendelsen af modregningsmetoden, og på den anden side kun til den nominelle skattesats, der har fundet anvendelse på det udloddede udbytte, i forbindelse med fritagelsesmetoden. En national lovgivning, som også i forbindelse med modregningsmetoden, der finder anvendelse på udbytte af udenlandsk oprindelse, bl.a. tager hensyn til den nominelle skattesats, som det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, har været undergivet, ville være egnet til at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af udloddet udbytte og ville kunne sikre den indre sammenhæng i beskatningsordningen, mens den samtidig ville være mindre indgribende i forhold til etableringsfriheden og de frie kapitalbevægelser.

   (jf. præmis 46-48, 60-62 og 65 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 49 TEUF og 63 TEUF er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter et hjemmehørende selskab, der modtager udbytte fra et andet hjemmehørende selskab, kan trække den selskabsskat, som det sidstnævnte selskab har betalt forskudsvis, fra den selskabsskat, som det førstnævnte selskab skal betale forskudsvis, hvorimod der i tilfælde, hvor et hjemmehørende selskab modtager udbytte fra et ikke-hjemmehørende selskab, ikke kan foretages et sådant fradrag af den tilsvarende selskabsskat af det udloddede overskud, som er blevet betalt i en anden medlemsstat. Dette gælder også, når:

   —

   den udenlandske selskabsskat, som det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, har været undergivet, ikke er blevet betalt eller ikke er blevet betalt fuldt ud af det ikke-hjemmehørende selskab, der udbetaler udbyttet til det hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af et direkte eller indirekte datterselskab af dette selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, men er blevet betalt af et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som er et direkte eller indirekte datterselskab af det førstnævnte selskab;

   —	selskabsskatten ikke er blevet betalt forskudsvis af det hjemmehørende selskab, som modtager udbytte fra et ikke-hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af selskabets hjemmehørende moderselskab inden for rammerne af en koncernbeskatningsordning.

   (jf. præmis 67 og 82 samt domskonkl. 2)

3.  Artikel 49 TEUF og 63 TEUF er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter hjemmehørende selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af indenlandsk oprindelse, som de har modtaget, fritages for forskudsbetaling af selskabsskat, mens hjemmehørende selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, der hidrører fra udbytte af udenlandsk oprindelse, som de har modtaget, har mulighed for at vælge en ordning, hvorefter de kan få den selskabsskat, de har betalt forskudsvis, tilbagebetalt, men herved dels forpligter disse selskaber til at betale denne forskudsskat og efterfølgende kræve denne tilbagebetalt, dels ikke giver deres aktionærer ret til en skattegodtgørelse, mens de ville have fået en sådan ved en udlodning foretaget af et hjemmehørende selskab på grundlag af udbytte af indenlandsk oprindelse. Disse traktatbestemmelser er til hinder for en sådan lovgivning, herunder når:

   —

   den udenlandske selskabsskat, som det overskud, der ligger til grund for det udloddede udbytte, har været undergivet, ikke er blevet betalt eller ikke er blevet betalt fuldt ud af det ikke-hjemmehørende selskab, der udbetaler udbyttet til det hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af et direkte eller indirekte datterselskab af dette selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, men er blevet betalt af et direkte eller indirekte datterselskab af dette selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, men er blevet betalt af et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som er et direkte eller indirekte datterselskab af det førstnævnte selskab

   —	selskabsskatten ikke er blevet betalt forskudsvis af det hjemmehørende selskab, som modtager udbytte fra et ikke-hjemmehørende selskab, men er blevet betalt af selskabets hjemmehørende moderselskab inden for rammerne af en koncernbeskatningsordning.

   (jf. præmis 67 og 82 samt domskonkl. 2)

4.  EU-retten skal fortolkes således, at et moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som inden for rammerne af en koncernbeskatningsordning i strid med EU-rettens regler har skullet betale selskabsskat forskudsvis af den del af sit overskud, som hidrører fra udbytte af udenlandsk oprindelse, kan anlægge søgsmål med påstand om tilbagebetaling af denne skat, der er opkrævet med urette, for så vidt som den overstiger den yderligere selskabsskat, som den omhandlede medlemsstat havde ret til at opkræve med henblik på at udligne den lavere nominelle skattesats, som det overskud, der ligger til grund for udbyttet af udenlandsk oprindelse, har været undergivet, i forhold til den nominelle skattesats, der finder anvendelse på det hjemmehørende moderselskabs overskud.

   Retten til at få tilbagebetalt afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten, består nemlig som en konsekvens af og i tilslutning til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved de EU-retlige bestemmelser, som forbyder sådanne afgifter. Medlemsstaten er således som udgangspunkt forpligtet til at tilbagebetale afgifter opkrævet i strid med fællesskabsretten.

   (jf. præmis 84 og 87 samt domskonkl. 3)

5.  EU-retten skal fortolkes således, at et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som i et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland, besidder en kapitalandel, der giver det en klar indflydelse på sidstnævnte selskabs beslutninger og mulighed for at træffe afgørelse om dette selskabs drift, kan påberåbe sig artikel 63 TEUF med henblik på at anfægte foreneligheden med denne bestemmelse af en lovgivning i nævnte medlemsstat vedrørende den skattemæssige behandling af udbytte hidrørende fra nævnte tredjeland, som ikke udelukkende finder anvendelse på situationer, hvor moderselskabet udøver en afgørende indflydelse på det udbytteudloddende selskab.

   Eftersom traktatens kapitel om etableringsfriheden ikke indeholder bestemmelser, som udvider anvendelsesområdet for dets bestemmelser til situationer, der vedrører etablering i et tredjeland for et selskab med hjemsted i en medlemsstat eller etablering i en medlemsstat for et selskab med hjemsted i et tredjeland, kan en lovgivning vedrørende den skattemæssige behandling af udbytte, der hidrører fra et tredjeland, derimod ikke henhøre under artikel 49 TEUF.

   Når det endvidere fremgår af formålet med en sådan national lovgivning, at den kun finder anvendelse på kapitalandele, der giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i det omhandlede selskab og træffe afgørelse om dets drift, kan hverken artikel 49 TEUF eller 63 TEUF påberåbes. En national lovgivning vedrørende den skattemæssige behandling af udbytte hidrørende fra et tredjeland, som ikke udelukkende finder anvendelse på situationer, hvor moderselskabet udøver afgørende indflydelse på det udbytteudloddende selskab, skal derimod bedømmes på grundlag af artikel 63 TEUF.

   (jf. præmis 97-99 og 104 samt domskonkl. 4)

6.  Artikel 49 TEUF er ikke til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter et hjemmehørende selskab kan overføre selskabsskat betalt forskudsvis, som ikke kan modregnes i den selskabsskat, som dette selskab skal betale for det pågældende regnskabsår eller forudgående eller efterfølgende regnskabsår, til hjemmehørende datterselskaber, med henblik på at disse datterselskaber kan modregne den i den selskabsskat, de skal betale, hvorimod et hjemmehørende selskab ikke kan overføre sådan skat til ikke-hjemmehørende datterselskaber, som ikke er skattepligtige i denne medlemsstat.

   Retten til at overdrage overskydende selskabsskat, der er betalt forskudsvis, til datterselskaber sikrer nemlig, at en koncern, der består af selskaber, der er skattepligtige i den samme medlemsstat, ikke som følge af den blotte omstændighed, at denne forskudsskat eksisterer, betaler skatter, der udgør et større beløb end koncernens samlede skattepligt i denne medlemsstat. En udvidelse af denne ret til ikke-hjemmehørende selskaber, der ikke er skattepligtige i denne medlemsstat, ville berøve nævnte stat dens legitime ret til at opkræve et yderligere beløb i skat på udbytte af udenlandsk oprindelse, der er blevet betalt på grundlag af overskud, som har været undergivet en nominel skattesats, der er lavere end den sats, der finder anvendelse i denne medlemsstat, og ville dermed bringe den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne i fare.

   (jf. præmis 106, 110 og 111 samt domskonkl. 5)