Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CJ0591

    Sammendrag af dom

    Sag C-591/10

    Littlewoods Retail Ltd m.fl.

    mod

    Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division)

    »Andet og sjette momsdirektiv — indgående afgift — tilbagebetaling af det overskydende beløb — betaling af renter — betingelser«

    Sammendrag af dom

    EU-retten – rettigheder tillagt borgerne – afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten – tilbagebetaling af merværdiafgift samt renter af afgiftsbeløbet – betingelser – anvendelse af national ret – grænser – overholdelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet – efterprøvelse tilkommer den nationale ret

    (Rådets direktiv 77/388, art. 11, punkt C, stk. 1)

    EU-retten skal fortolkes således, at den kræver, at en afgiftspligtig person, der har betalt for meget merværdiafgift, som medlemsstaten har opkrævet i strid med de EU-retlige bestemmelser på merværdiafgiftsområdet, har ret til tilbagebetaling af den afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, samt ret til betaling af rente af afgiftsbeløbet. Det skal under overholdelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet fastsættes i national ret, om hovedstolen skal tillægges renter efter en ordning med simple renter, en ordning med renters rente eller en helt tredje renteordning.

    Effektivitetsprincippet, der forbyder medlemsstaterne at gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de EU-retlige rettigheder i praksis, kræver, at de nationale regler om bl.a. beregning af eventuelle skyldige renter, ikke må fratage den afgiftspligtige person en passende kompensation for det tab, der er opstået som følge af betalingen af ikke-skyldig merværdiafgift. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser i denne forbindelse.

    Ækvivalensprincippet forudsætter, at den omhandlede nationale regel finder anvendelse uden forskel på søgsmål, der vedrører tilsidesættelse af EU-retten, og søgsmål, der vedrører tilsidesættelse af national ret, og hvor sagsgenstanden og søgsmålsgrundlaget er de samme. Dette princip kan imidlertid ikke fortolkes således, at en medlemsstat er forpligtet til at udvide den gunstigste nationale ordning til at omfatte alle sager, der anlægges på et givent retsområde. For at sikre overholdelsen af et sådant princip må den nationale ret, som er den eneste, der har direkte kendskab til procedurerne for sagsanlæg mod staten med påstand om tilbagebetaling, efterprøve, om de procedurer, der i national ret skal sikre, at de rettigheder, borgerne har i henhold til EU-retten, beskyttes, er i overensstemmelse med dette princip, og undersøge såvel formålet med som de væsentligste momenter ved søgsmålet på grundlag af national ret, som hævdes at være et tilsvarende søgsmål. Herved skal den nationale ret efterprøve, om søgsmålene ligner hinanden ud fra sagsgenstanden, søgsmålsgrundlaget og de væsentligste momenter.

    (jf. præmis 28-31 og 34 samt domskonkl.)

    Top

    Sag C-591/10

    Littlewoods Retail Ltd m.fl.

    mod

    Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division)

    »Andet og sjette momsdirektiv — indgående afgift — tilbagebetaling af det overskydende beløb — betaling af renter — betingelser«

    Sammendrag af dom

    EU-retten — rettigheder tillagt borgerne — afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten — tilbagebetaling af merværdiafgift samt renter af afgiftsbeløbet — betingelser — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet — efterprøvelse tilkommer den nationale ret

    (Rådets direktiv 77/388, art. 11, punkt C, stk. 1)

    EU-retten skal fortolkes således, at den kræver, at en afgiftspligtig person, der har betalt for meget merværdiafgift, som medlemsstaten har opkrævet i strid med de EU-retlige bestemmelser på merværdiafgiftsområdet, har ret til tilbagebetaling af den afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, samt ret til betaling af rente af afgiftsbeløbet. Det skal under overholdelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet fastsættes i national ret, om hovedstolen skal tillægges renter efter en ordning med simple renter, en ordning med renters rente eller en helt tredje renteordning.

    Effektivitetsprincippet, der forbyder medlemsstaterne at gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de EU-retlige rettigheder i praksis, kræver, at de nationale regler om bl.a. beregning af eventuelle skyldige renter, ikke må fratage den afgiftspligtige person en passende kompensation for det tab, der er opstået som følge af betalingen af ikke-skyldig merværdiafgift. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser i denne forbindelse.

    Ækvivalensprincippet forudsætter, at den omhandlede nationale regel finder anvendelse uden forskel på søgsmål, der vedrører tilsidesættelse af EU-retten, og søgsmål, der vedrører tilsidesættelse af national ret, og hvor sagsgenstanden og søgsmålsgrundlaget er de samme. Dette princip kan imidlertid ikke fortolkes således, at en medlemsstat er forpligtet til at udvide den gunstigste nationale ordning til at omfatte alle sager, der anlægges på et givent retsområde. For at sikre overholdelsen af et sådant princip må den nationale ret, som er den eneste, der har direkte kendskab til procedurerne for sagsanlæg mod staten med påstand om tilbagebetaling, efterprøve, om de procedurer, der i national ret skal sikre, at de rettigheder, borgerne har i henhold til EU-retten, beskyttes, er i overensstemmelse med dette princip, og undersøge såvel formålet med som de væsentligste momenter ved søgsmålet på grundlag af national ret, som hævdes at være et tilsvarende søgsmål. Herved skal den nationale ret efterprøve, om søgsmålene ligner hinanden ud fra sagsgenstanden, søgsmålsgrundlaget og de væsentligste momenter.

    (jf. præmis 28-31 og 34 samt domskonkl.)

    Top