Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CJ0140

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Landbrug – ensartede lovgivninger – sortsbeskyttelse – søgsmål om krænkelse anlagt af indehaveren af sortsbeskyttelsen eller licenstageren mod en tredjemand, der har erhvervet sortsbeskyttet høstet materiale fra en anden licenstager, der ikke har overholdt betingelserne eller begrænsningerne i den licensaftale, der tidligere var indgået med indehaveren af sortsbeskyttelsen – lovlighed – betingelse

    (Rådets forordning nr. 2100/94, som ændret ved forordning nr. 873/2004, art. 11, stk. 1, art. 13, stk. 1-3, art. 16, 27, 94 og 104)

    Sammendrag

    Artikel 94 i forordning nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse, som ændret ved forordning nr. 873/2004, sammenholdt med artikel 11, stk. 1, artikel 13, stk. 1-3, artikel 16, 27 og 104 i den nævnte forordning, skal fortolkes således, at indehaveren af EF-sortsbeskyttelsen eller licenstageren kan anlægge søgsmål om krænkelse mod tredjemand, der har erhvervet sortsbeskyttet høstet materiale fra en anden licenstager, som ikke har overholdt de betingelser eller begrænsninger, der er fastsat i den licensaftale, som denne tidligere har indgået med indehaveren, for så vidt som de pågældende betingelser eller begrænsninger direkte vedrører de væsentligste elementer af den berørte EF-sortsbeskyttelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

    Hvad angår vurderingen af krænkelsen i et sådant tilfælde har det ikke nogen betydning, om den tredjemand, der har foretaget handlinger i forhold til det sortsbeskyttede høstede materiale, der er solgt eller overdraget, kendte eller må anses for at have haft kendskab til betingelserne eller begrænsningerne i licensaftalen.

    (jf. præmis 44 og 49 samt domskonkl. 1 og 2)

    Top