Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – tjenesteydelser – bestemmelse af det fiskale tilknytningsmoment – udvikling og midlertidig tilrådighedsstillelse af en messe- eller udstillingsstand samt eventuelt transport og opstilling deraf

[Rådets direktiv 2006/112, art. 52, litra a), og art. 56, stk. 1, litra b) og g)]

Sammendrag

Direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en levering af tjenester, der består i at udvikle, midlertidigt at stille til rådighed og efter omstændighederne at transportere og opstille en messe- eller udstillingsstand for kunder, som udstiller deres varer og tjenesteydelser på messer og udstillinger, vil kunne henhøre under:

– direktivets artikel 56, stk. 1, litra b), hvis standen er konstrueret eller anvendes til reklameformål

– direktivets artikel 52, litra a), hvis standen er udviklet og stillet til rådighed til en bestemt messe eller udstilling med et tema inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og underholdning eller lignende, eller den svarer til en model, hvor arrangøren af en bestemt messe eller udstilling har fastsat form, højde, materialesammensætning eller den visuelle fremtræden

– direktivets artikel 56, stk. 1, litra g), hvis den midlertidige tilrådighedsstillelse mod vederlag af de væsentlige dele af standen udgør en afgørende del af denne ydelse.

For at kunne anses for reklamevirksomhed som omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra b), er det tilstrækkeligt, at standen anvendes til overbringelse af et budskab, der skal orientere offentligheden om eksistensen og kvaliteten af en vare eller tjenesteydelse, der udbydes af aftageren med det formål at forøge salget heraf, eller at den er uløseligt forbundet med en reklamekampagne og er med til at overbringe reklamebudskabet. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis standen støtter overbringelsen af et budskab, der orienterer offentligheden om eksistensen og kvaliteten af varer eller tjener, eller kan anvendes ved organiseringen af markedsføringsbegivenheder.

Hvis standen derimod ikke opfylder disse betingelser, er det væsentligt for, at ydelsen kan karakteriseres som tilknyttede ydelser som omhandlet i artikel 52, litra a), i direktiv 2006/112, at standen leveres til en messe eller udstilling, som, hvad enten den finder sted én gang eller gentagne gange, finder sted på et bestemt område. Da bestemmelsen fordrer, at merværdiafgiften opkræves på det sted, hvor ydelsen faktisk præsteres, risikerer anvendelsen af denne bestemmelse på levering af en stand, som anvendes på flere messer eller udstillinger, der finder sted i flere medlemsstater, at være unødvendigt kompliceret og vil kunne bringe den pålidelige og korrekte opkrævning af afgiften i fare.

Endelig vil leveringen af tjenesteydelser i tilfælde af, at den hverken henhører under artikel 56, stk. 1, litra b), eller artikel 52, litra a), kunne karakteriseres som udlejning af løsøregenstande som omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra g), under disse omstændigheder og særligt, hvis standen anvendes ved flere messer eller udstillinger, som finder sted i forskellige medlemsstater.

Det tilkommer de nationale retter, der er enekompetente til at vurdere de faktiske omstændigheder, under hensyntagen til hver enkelt sags omstændigheder at træffe afgørelse vedrørende de omhandlede tjenesteydelsers væsentligste kendetegn ved disse retters karakterisering af disse i henhold til direktiv 2006/112.

(jf. præmis 18, 20, 21, 26, 27, 32 og 33 samt domskonkl.)