Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – national lovgivning om godtgørelse af udgifter til lægebehandling afholdt i en anden medlemsstat

(Art. 49 EF)

2. Traktatbrudssøgsmål – bevis for traktatbruddet – Kommissionens bevisbyrde – fremlæggelse af oplysninger, der godtgør traktatbruddet

(Art. 10 EF og 226 EF)

Sammendrag

1. En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF ved ikke i sin sociale sikringslovgivning at fastsætte en mulighed for afholdelse af udgifter til laboratorieanalyser og -undersøgelser, der er udført i en anden medlemsstat, i form af en refusion af de udgifter, der forskudsvis er blevet afholdt til disse analyser og undersøgelser, men udelukkende har fastsat en ordning, hvorefter sygekasserne direkte afholder udgifterne.

For så vidt som anvendelsen af sådanne retsforskrifter er ensbetydende med i praksis at udelukke muligheden for afholdelse af udgifter til laboratorieanalyser og ‑undersøgelser, der er udført af næsten alle udbydere af lægelige tjenesteydelser, som er etableret i andre medlemsstater, virker de demotiverende for eller hindrer ligefrem personer, der er omfattet af den sociale sikringsordning i den pågældende medlemsstat, i at henvende sig til sådanne udbydere, og de udgør følgelig for både disse personers og tjenesteydernes vedkommende en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.

(jf. præmis 41 og 48 samt domskonkl. 1)

2. Inden for rammerne af traktatbrudssøgsmål indledt i henhold til artikel 226 EF påhviler det Kommissionen at godtgøre, at det hævdede traktatbrud foreligger, ved fremlæggelse for Domstolen af de oplysninger, som er nødvendige for, at denne kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud.

Den ene omstændighed, at Kommissionen ikke råder over undersøgelsesbeføjelser med hensyn til traktatbrud, og at den ved sagernes oplysning er afhængig af medlemsstaternes besvarelser og samarbejde, kan ikke gøre det muligt for den at unddrage sig den ovennævnte forpligtelse, hvis den ikke har foreholdt denne medlemsstat, at den har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 10 EF.

(jf. præmis 49, 57, 58 og 60)