Sag C-403/09 PPU

Jasna Detiček

mod

Maurizio Sgueglia

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Višje sodišče v Mariboru)

»Retligt samarbejde i civile sager — ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — foreløbige retsmidler vedrørende forældremyndighed — afgørelse, som er eksigibel i en medlemsstat — ulovlig fjernelse af barnet — anden medlemsstat — anden ret — tildeling af forældremyndigheden til den anden forælder — kompetence — præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren«

Stillingtagen fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 9. december 2009   I ‐ 12197

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. december 2009   I ‐ 12220

Sammendrag af dom

1. Præjudicielle spørgsmål – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – betingelser

   (Domstolens procesreglement, art. 104b)

2. Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003 – foreløbige og sikrende retsmidler – ulovlig fjernelse af barnet

   (Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 2, stk. 11, og art. 20, stk. 1)

3. Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003 – foreløbige og sikrende retsmidler – ændring af forældremyndigheden over et barn

   (Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 20, stk. 1)

4. Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003 – foreløbige og sikrende retsmidler – respekt for børns grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 24; Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 20)

1.  En anmodning fra en forelæggende ret om, at den præjudicielle forelæggelse undergives hasteproceduren i procesreglementets artikel 104b, er berettiget, dersom anmodningen er begrundet med

   —	at der foreligger et eksigibelt sikrende retsmiddel truffet af retten i en medlemsstat, hvorved faderen tildeles forældremyndigheden over barnet

   —	at der foreligger et modstridende sikrende retsmiddel, der er truffet af retten i en anden medlemsstat, hvorved moderen tildeles forældremyndigheden over barnet

   —	at det er vigtigt, at der træffes afgørelse snarest muligt, eftersom en udsættelse af afgørelsen vil være i strid med hensynet til barnets tarv og vil kunne medføre en uoprettelig forværring af forholdet mellem barnet og faderen

   —	at det, når alene henses til den midlertidige karakter af de sikrende retsmidler vedrørende forældremyndigheden over barnet, er nødvendigt, at Domstolen træffer afgørelse hurtigst muligt for ikke at forlænge den tilstand af retslig usikkerhed, der består.

   (jf. præmis 29-31)

2.  Artikel 20 i forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at den ikke tillader en ret i en medlemsstat at anvende et foreløbigt retsmiddel i en sag om forældreansvar, som tilsigter at tildele forældremyndigheden over et barn, som befinder sig på denne medlemsstats område, til en af dets forældre, når en ret i en anden medlemsstat, der i henhold til samme forordning har kompetence til at påkende sagens realitet vedrørende forældremyndigheden over barnet, allerede har truffet en afgørelse, hvorved forældremyndighed over dette barn midlertidigt tildeles den anden forælder, og denne afgørelse er blevet erklæret for eksigibel i den førstnævnte medlemsstat.

   Hvis en ændring i de faktiske omstændigheder som følge af en gradvis proces, såsom barnets tilpasning til nye omgivelser, var tilstrækkeligt til at give en ret, som ikke har kompetente til at påkende sagens realitet, kompetence til at anvende et foreløbigt retsmiddel, som tilsigter at ændre et retsmiddel i en sag om forældreansvar, som er truffet af en ret i en anden medlemsstat, der har kompetence til at påkende sagens realitet, og som er erklæret for eksigibelt i førstnævnte medlemsstat, vil det forhold, at fuldbyrdelsesproceduren i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, varer længe, kunne bidrage til at skabe de betingelser, som gør det muligt for den første ret at hindre fuldbyrdelsen af den afgørelse, som er blevet erklæret for eksigibel. En sådan fortolkning af denne bestemmelse ville undergrave selve de principper, som denne forordning er baseret på, herunder navnlig princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i medlemsstaterne, som er indført ved nævnte forordning.

   En anerkendelse af, at der foreligger en uopsættelig situation i et tilfælde, hvor ændringen i barnets situation følger af en ulovlig fjernelse som omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 11, er ligeledes i strid med formålet med samme forordning, idet forordningen tilsigter at modvirke bortførelser og ikke-tilbagegivelser af børn mellem medlemsstaterne. Dersom det anerkendes, at en foranstaltning, som vedrører en ændring af forældreansvaret, kan træffes i medfør af nævnte forordnings artikel 20, stk. 1, ville det svare til — idet en faktisk situation, som er resultatet af en retsstridig adfærd, herved konsolideres — at styrke retsstillingen for den forælder, som har ansvaret for den ulovlige fjernelse af barnet.

   (jf. præmis 45 og 47-49 samt domskonkl.)

3.  Som det fremgår af selve ordlyden af artikel 20, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000, skal de foreløbige retsmidler anvendes over for personer i den medlemsstat, hvor de domstole, som har kompetence til at anvende sådanne retsmidler, har deres sæde.

   Et foreløbigt retsmiddel i en sag om forældreansvar, som indebærer en ændring med hensyn til forældremyndigheden over et barn, anvendes ikke blot i relation til barnet selv, men også over for den forælder, som får tildelt forældremyndigheden, og over for den anden forælder, der som følge af vedtagelsen af et sådant retsmiddel fratages forældremyndigheden.

   (jf. præmis 50 og 51)

4.  Forordning nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000 respekterer principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og søger især at sikre fuld respekt for børns grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 24 i nævnte charter. Artikel 20 i forordning nr. 2201/2003 kan derfor ikke fortolkes således, at den kan anvendes som et middel for den forælder, som ulovligt har fjernet barnet, til at forlænge den faktiske situation, som er blevet skabt ved dennes retsstridige adfærd, eller til at legitimere virkningerne af denne adfærd.

   En foranstaltning, som er til hinder for, at barnet regelmæssigt har personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, kan alene begrundes i en anden interesse hos barnet, der er så tungvejende, at den opvejer denne grundlæggende rettighed. En afbalanceret og rimelig vurdering af alle de interesser, der er på spil, som bør være baseret på objektive betragtninger vedrørende barnet selv og dets sociale omgivelser, skal imidlertid i princippet gennemføres inden for rammerne af en procedure for den ret, som har kompetence til at påkende sagens realitet i medfør af bestemmelserne i forordning nr. 2201/2003.

   (jf. præmis 53, 57, 59 og 60)