EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CJ0314

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre klageprocedurer

(Rådets direktiv 89/665)

Sammendrag

Direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 92/50, skal fortolkes således, at det er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter krav på skadeserstatning som følge af, at en ordregivende myndighed har overtrådt bestemmelserne om offentlige kontrakter, er betinget af, at overtrædelsen er culpøs, herunder når anvendelsen af disse retsforskrifter bygger på en formodning om, at nævnte myndighed har handlet culpøst, og når denne ikke kan påberåbe sig manglende individuelle færdigheder og dermed manglende subjektiv skyld for så vidt angår den påståede overtrædelse.

Klageadgangen med henblik på tilkendelse af skadeserstatning som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 89/665 kan nemlig i givet fald kun udgøre et processuelt alternativ i overensstemmelse med det effektivitetsprincip, der ligger til grund for nævnte direktivs formål om effektive klagemuligheder, hvis muligheden for tilkendelse af skadeserstatning i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne vedrørende offentlige kontrakter ikke i højere grad end de øvrige klageadgange, der er omhandlet i nævnte artikel 2, stk. 1, afhænger af, at den ordregivende myndighed har udvist en culpøs adfærd. Det har i denne forbindelse ikke den store betydning, at de nationale retsforskrifter ikke pålægger den skadelidte person bevisbyrden for, at den ordregivende myndighed har udvist en culpøs adfærd, men pålægger sidstnævnte at tilbagevise den formodning for culpa, der påhviler den, samtidig med, at de begrundelser, der kan påberåbes med henblik herpå, er begrænsede.

(jf. præmis 39, 40 og 45 samt domskonkl.)

Top