EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CJ0265

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – bedømmelsen af det fornødne særpræg – tegn bestående af et enkelt bogstav

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 4 og art. 7, stk. 1, litra b)]

Sammendrag

Kravet om en konkret undersøgelse af, hvorvidt det omhandlede tegn er egnet til at adskille de heraf omfattede varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, indebærer, at registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker bringes i overensstemmelse med den ved forordningens artikel 4 fastsatte anerkendelse af, at et tegn generelt kan udgøre et varemærke.

Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at selv om Domstolen ifølge retspraksis har anerkendt, at det for visse kategorier af tegn er svært at opnå fornødent særpræg fra begyndelsen, har den imidlertid ikke fritaget varemærkemyndighederne fra at foretage en konkret undersøgelse af deres fornødne særpræg.

Hvad nærmere bestemt angår et varemærke bestående af et enkelt bogstav uden grafisk ændring afhænger registreringen af et tegn som varemærke ikke af, at der kan fastslås et bestemt sprogligt eller kunstnerisk kreativitets- eller fantasiniveau fra varemærkeindehaverens side.

Heraf følger, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) – særligt fordi det kan være sværere at konstatere, om et varemærke, som består af et enkelt bogstav, har fornødent særpræg, end hvad angår andre ordmærker – i forbindelse med en konkret undersøgelse af de af varemærket omfattede varer og tjenesteydelser er forpligtet til at vurdere, om varemærket er egnet til at adskille disse varer og tjenesteydelser.

(jf. præmis 36-39)

Top