Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003

(Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 8-14)

2. Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003

(Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 20 og 39)

3. Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003

(Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 20-27)

Sammendrag

1. Når kompetencen til at påkende sagens realitet i overensstemmelse med forordning nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000, for en ret, som har anordnet foreløbige retsmidler, ikke klart fremgår af oplysningerne i den trufne afgørelse, eller denne afgørelse ikke indeholder en utvetydig begrundelse vedrørende denne rets kompetence til at påkende sagens realitet under henvisning til en af de kompetencer, som er nævnt i denne forordnings artikel 8-14, kan det heraf konkluderes, at nævnte afgørelse ikke er blevet truffet i overensstemmelse med kompetencereglerne fastsat i nævnte forordning. Denne afgørelse kan imidlertid undersøges i lyset af forordningens artikel 20 om foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, med henblik på at efterprøve, om den er omfattet af denne bestemmelse.

(jf. præmis 76)

2. Henset til betydningen af foreløbige retsmidler – uanset om de anordnes af en ret, som har kompetence til at påkende sagens realitet, eller ej – som kan anordnes i sager om forældreansvar, herunder navnlig deres mulige konsekvenser for små børn, nærmere bestemt tvillinger, som er blevet skilt fra hinanden, og til den omstændighed, at den ret, som har anordnet retsmidlerne, i givet fald har udstedt en attest i overensstemmelse med artikel 39 i forordning nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000, mens gyldigheden af de foreløbige retsmidler, der er omfattet af denne attest, er betinget af anlæggelsen af en sag om realiteten inden for 30 dage, er det vigtigt, at en person, som er berørt af en sådan procedure, også selv om vedkommende er blevet hørt af den ret, som har anordnet retsmidlerne, kan tage initiativ til at appellere afgørelsen om disse foreløbige retsmidler med henblik på for en anden ret end den, som har anordnet de nævnte retsmidler, og som har truffet afgørelse inden for en kort frist, at bestride navnlig den kompetence til at påkende sagens realitet, som den ret, der har anordnet de foreløbige retsmidler, har tillagt sig, eller, dersom det ikke fremgår af afgørelsen, at retten er kompetent eller har tillagt sig kompetence til at påkende sagens realitet i medfør af denne forordning, overholdelsen af betingelserne fastsat i nævnte forordnings artikel 20, nemlig:

– De omhandlede retsmidler skal anvendes på en uopsættelig situation.

– De skal anvendes over for personer eller aktiver, der befinder sig i den medlemsstat, hvori disse retter har sæde.

– De skal være af foreløbig karakter.

Denne appel bør kunne finde sted, uden at dette indebærer, at den person, der iværksætter den, på nogen måde accepterer den kompetence til at påkende sagens realitet, som den ret, der har anordnet de foreløbige retsmidler, eventuelt har tillagt sig.

(jf. præmis 77, 97 og 98)

3. Forskrifterne i artikel 21 ff. i forordning nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning nr. 1347/2000 finder ikke anvendelse på foreløbige retsmidler vedrørende forældremyndighed, som henhører under nævnte forordnings artikel 20. EU-lovgiver har således ikke ønsket en sådan anvendelighed, som det fremgår såvel af forarbejderne som af tilsvarende bestemmelser i tidligere retsinstrumenter, såsom forordning nr. 1347/2000 og Bruxelles-II-konventionen. Desuden vil en anvendelse i enhver anden medlemsstat, herunder i den stat, som har kompetence til at påkende sagens realitet, af ordningen med anerkendelse og fuldbyrdelse, som er fastsat i forordning nr. 2201/2003 hvad angår foreløbige retsmidler skabe en risiko for omgåelse af de kompetenceregler, der er fastsat ved denne forordning og for »forum shopping«, hvilket vil være i strid med de mål, som forfølges med nævnte forordning, og herunder navnlig med hensynet til barnets bedste ved hjælp af vedtagelsen af afgørelser vedrørende barnet ved den ret, som geografisk er tættest ved dets sædvanlige opholdssted, som af EU-lovgiver anses for bedst egnet til at vurdere de foranstaltninger, som skal træffes i barnets interesse.

(jf. præmis 84 og 91 samt domskonkl.)