Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – overførsel af virksomheder – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder – direktiv 2001/23 – overdrager – begreb

[Rådets direktiv 2001/23, art. 2, stk. 1, litra a)]

2. Præjudicielle spørgsmål – fortolkning – tidsmæssige virkninger af fortolkningsdomme – tilbagevirkende gyldighed – grænser – retssikkerhed – Domstolens skønsbeføjelse

(Art. 267 TEUF)

Sammendrag

1. Et selskab i en koncern, hvortil arbejdstagerne på permanent vis var udstationeret, dog uden at være knyttet til selskabet ved en arbejdskontrakt, kan i tilfælde af en overførsel – som omhandlet i direktiv 2001/23 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter – af et selskab i en koncern til et selskab uden for denne koncern ligeledes anses for at være »overdrager« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, litra a), selv om der inden for denne koncern findes et selskab, hvortil de pågældende arbejdstagere var knyttet ved en sådan arbejdskontrakt.

Kravet – ifølge artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/23 – om enten en arbejdskontrakt eller et på anden vis fastsat og således tilsvarende arbejdsforhold på tidspunktet for overførslen fører nemlig til, at det må antages, at ifølge EU-lovgiver er en kontraktuel tilknytning til overdrageren ikke under alle omstændigheder påkrævet, for at arbejdstagerne kan nyde godt af beskyttelsen tildelt ved direktiv 2001/23. Det fremgår derimod ikke af direktiv 2001/23, at forholdet mellem arbejdskontrakten og arbejdsforholdet skulle være subsidiært, og at den kontraktuelle arbejdsgiver dermed i tilfælde af flere arbejdsgivere skulle have en systematisk fortrinsret. Eftersom en virksomhedsoverførsel i henhold til direktiv 2001/23 således navnlig forudsætter en ændring af den juridiske eller fysiske person, som er ansvarlig for den økonomiske aktivitet i den overførte enhed, og som i medfør heraf som arbejdsgiver for arbejdstagerne i denne enhed fastsætter arbejdstagernes arbejdsforhold, uanset der i givet fald ikke findes et kontraktforhold til disse arbejdstagere, har stillingen for den kontraktuelle arbejdsgiver, som imidlertid ikke er ansvarlig for den overførte enheds økonomiske aktivitet, ikke systematisk forrang for stillingen for den ikke-kontraktuelle arbejdsgiver, som er ansvarlig for den nævnte aktivitet, ved fastlæggelsen af, hvem der er overdrageren.

(jf. præmis 24, 25, 28, 29 og 32 samt domskonkl.)

2. Domstolen vil under udøvelse af sin kompetence i henhold til artikel 267 TEUF kun undtagelsesvis i henhold til et almindeligt retssikkerhedsprincip, der er knæsat i Unionens retsorden, finde anledning til at begrænse borgernes mulighed for at påberåbe sig den således fortolkede bestemmelse med henblik på anfægtelse af tidligere i god tro stiftede retsforhold. For at der kan træffes bestemmelse om en sådan begrænsning, skal to hovedbetingelser være opfyldt, nemlig at de berørte parter skal være i god tro, og at der skal være fare for alvorlige forstyrrelser. Når der ikke i denne henseende er fremført nogen konkrete oplysninger for Domstolen, der kan godtgøre, at der foreligger en risiko for alvorlige forstyrrelser knyttet til det væsentlige antal sager, som efter en dom vedrørende fortolkningen af direktiv 2001/23 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter ville kunne anlægges mod virksomheder, der har foretaget en overførsel henhørende under dette direktiv, er der ikke anledning til at begrænse dommens tidsmæssige virkninger. Den omstændighed, at den virksomhed, der har foretaget en sådan overførsel, allerede har udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse til de arbejdstagere, der er overgået til den overtagende virksomhed, er desuden under alle omstændigheder ikke relevant.

(jf. præmis 36, 38 og 40)