Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – åbenbart irrelevant spørgsmål

2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder

(Art. 234 EF)

3. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtteordning, som har til formål at fremme uddannelse og jobskabelse i en region

(Art. 88, stk. 3, EF)

4. Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – kvalificering som ny støtte

[Art. 88 EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra c)]

5. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtteordning, som fastsætter maksimale budgetmæssige midler

6. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – anmeldelse til Kommissionen – Kommissionens beslutning om ikke at gøre indsigelse – morarenter ved forsinket betaling af støtte fra datoen for Kommissionens beslutning

(Art. 88, stk. 3, EF)

Sammendrag

1. Domstolen kan beslutte ikke at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national ret om gyldigheden af en fællesskabsretsakt, når det klart fremgår, at den ønskede vurdering savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

(jf. præmis 16)

2. Det tilkommer udelukkende den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, i lyset af den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen.

(jf. præmis 25)

3. En beslutning fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelser mod en støtteordning, som har til formål at fremme uddannelse og jobskabelse i en region, og som for det første består i udbetaling af et tilskud for lønninger til arbejdstagere ansat i henhold til lærlinge- og arbejdskontrakt for hele kontraktens varighed på betingelse af, at arbejdstagerne er blevet ansat i bestemt periode, og for det andet udbetaling af et faldende tilskud for arbejdstagernes lønninger i tilfælde af en omdannelse af en sådan kontrakt til en ansættelse på ubestemt tid for kontraktens første tre år på betingelse af, at den nævnte omdannelse er sket i den samme periode og vedrører arbejdstagere ansat inden denne periode, skal fortolkes således, at den har godkendt foreneligheden med fællesmarkedet af en støtteordning, som består af disse to foranstaltninger, der ikke kan sammenlægges, og hvor den begivenhed, der udløser støtten, dvs. ansættelsen af en arbejdstager eller omdannelsen af kontrakten til en ansættelse på ubestemt tid, skal ske inden udløbet af den nævnte periode, men hvor de udbetalinger, som de giver anledning til, kan fortsætte ud over denne dato, for så vidt som de gældende nationale budgetmæssige og finansielle bestemmelser ikke er til hinder herfor, og de budgetmæssige midler, der blev godkendt af Kommissionen, overholdes.

(jf. præmis 29, 30 og 34-38 samt domskonkl. 1)

4. Artikel 1 i beslutning 2003/195 om en støtteordning for beskæftigelsen i Sicilien skal fortolkes således, at den støtteordning, hvorefter Italien agtede at forlænge anvendelsesperioden for en støtteordning, som tidligere er blevet godkendt, og som fremmer uddannelse og jobskabelse, udgør en ny støtte, som er forskellig fra den, som Kommissionen godkendte. Beslutningen er derfor til hinder for støtte til enhver ansættelse af arbejdstagere ved lærlinge- og arbejdskontrakt eller omdannelsen af lærlinge- og arbejdskontrakter til kontrakter om ansættelse på ubestemt tid, foretaget fra udløbsdatoen for den støtteordning, som er godkendt af Kommissionen.

Da støtteordninger, som er indført efter traktatens ikrafttrædelse, således skal anses for nye støtteordninger, såfremt der er tale om en påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, hvorved bemærkes, at ændringer i denne forstand kan vedrøre såvel eksisterende støtteordninger som oprindelige planer om påtænkt støtte, som Kommissionen er blevet underrettet om, har Italien, ved samtidigt at fastsætte en forhøjelse af det budget, som er afsat til støtteordningen, og en forlængelse af den periode, hvorunder betingelserne for godkendelse efter denne ordning fandt anvendelse, indført en ny støtte i forhold til den, der er omhandlet i beslutningen om ikke at gøre indsigelser mod den tidligere støtteordning.

(jf. præmis 4 og 47 samt domskonkl. 2)

5. I forbindelse med en støtteordning, som er godkendt af Kommissionen, og som fastsætter budgetmæssige midler, tilkommer det den berørte medlemsstat at afgøre, hvilken part i sagen for en national domstol vedrørende en støtte, som er omfattet af den pågældende ordning, det påhviler at godtgøre, at de budgetmæssige midler, der blev afsat til foranstaltningerne, ikke er opbrugt.

Når der ikke findes fællesskabsretlige bestemmelser på området, tilkommer det således hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastlægge de nærmere fremgangsmåder og bevisregler, som skal godtgøre, at de budgetmæssige midler, der blev afsat til den støtteordning, som blev godkendt ved beslutningen, ikke er overskredet.

Imidlertid må det understreges, at de nationale myndigheder skal have mulighed for at begrunde, bl.a. på Kommissionens foranledning, overslag over betalinger i en støtteordning, såfremt Kommissionen udtaler sig om en ordning, for hvilken medlemsstaten har fastsat de maksimale budgetmæssige midler, der kan anvendes individuelt over for modtagerne under den pågældende støtteordning.

(jf. præmis 54 og 55 samt domskonkl. 3)

6. Artikel 88, stk. 3, første punktum, EF foreskriver en forpligtelse for medlemsstaterne til at foretage underretning om påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger. I overensstemmelse med artikel 88, stk. 3, andet punktum, EF iværksætter Kommissionen uopholdeligt den i artikel 88, stk. 2, EF fastsatte fremgangsmåde, hvis den er af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 87 EF. I overensstemmelse med artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF må en medlemsstat, der påtænker at yde støtte, ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig beslutning fra Kommissionen.

Det i artiklen fastsatte gennemførelsesforbud skal sikre, at støtteordningens virkninger ikke udfolder sig, før Kommissionen har haft en rimelig frist til at undersøge den påtænkte foranstaltning i detaljer og i givet fald indlede den i samme artikels stk. 2 omhandlede procedure.

Hvad angår en beslutning fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelser mod en støtteordning gør den kun ordningen forenelig med fællesmarkedet fra datoen for vedtagelsen af denne beslutning, således at en forsinket udbetaling af støtten kun kan udløse en beregning af renter for skyldige støttebeløb efter denne dato.

Det lovmæssige rentebeløb, som eventuelt skyldes i tilfælde af forsinket betaling af støtte godkendt ved Kommissionens beslutning for perioden efter denne beslutning, skal ikke medtages i de budgetmæssige midler, som blev godkendt ved denne beslutning. Rentesatsen og metoden for beregning af denne sats henhører under national ret.

(jf. præmis 58-62 og domskonkl. 4)