Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – restriktioner – begrænsninger vedrørende andel af selskabskapital

(Art. 43 EF og 46 EF)

2. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – restriktioner – begrænsninger vedrørende andel af selskabskapital

(Art. 43 EF)

Sammendrag

1. Nationale bestemmelser, der forbyder en ikke-biolog at eje mere end 25% af selskabsandelene og således stemmerettighederne i et selskab i liberalt erhverv med begrænset ansvar (Selarl), der driver laboratorier for biomedicinsk analyse, begrænser muligheden for fysiske eller juridiske personer, der ikke er biologer, og som er etableret i andre medlemsstater, for at indskyde kapital i et sådant selskab. Desuden hæmmer, for ikke at sige forhindrer, disse bestemmelser, at erhvervsdrivende, der er etableret i andre medlemsstater, hvor de driver laboratorier, og som ikke opfylder kriterierne for fordeling af kapitalen, således som det kræves i henhold til disse bestemmelser, etablerer sig i den pågældende medlemsstat i form af et Selarl. Bestemmelserne har således til virkning at vanskeliggøre eller gøre udøvelsen af disse erhvervsdrivendes virksomhed på den nævnte stats område ved hjælp af et fast forretningssted mindre attraktiv, ligesom de påvirker adgangen for disse sidstnævnte til markedet for biomedicinsk analyse.

Beskyttelsen af folkesundheden er imidlertid et af de tvingende almene hensyn, som kan begrunde restriktioner for de ved traktaten sikrede former for fri bevægelighed. I denne sammenhæng kan formålet med at opretholde kvaliteten af medicinske ydelser være omfattet af en af de undtagelser, der er fastsat i artikel 46 EF, i det omfang det bidrager til at opnå et højt niveau for beskyttelse af sundheden.

I betragtning af medlemsstaternes beføjelse til at bestemme det niveau for beskyttelsen af folkesundheden, som de ønsker at sikre, må det således accepteres, at de kan kræve, at biomedicinske analyser foretages af biologer, der har en reel faglig uafhængighed. De kan ligeledes fastsætte foranstaltninger, der kan fjerne eller mindske en risiko for indgreb i denne uafhængighed, når et sådant indgreb kan påvirke folkesundheden og kvaliteten af de medicinske ydelser. Følgelig kan en medlemsstat inden for rammerne af sit skøn antage, at ikke-biologers besiddelse af mere end 25% af selskabsandelene og af stemmerettighederne i et Selarl kan udgøre en risiko for folkesundheden, navnlig med hensyn til de medicinske ydelsers kvalitet.

Da det ikke godtgjort, at mindre restriktive foranstaltninger for etableringsfriheden, der er garanteret i artikel 43 EF, end forbuddet mod, at en ikke-biolog ejer mere end 25% af selskabsandelene og således stemmerettighederne i et sådant selskab, på en lige så effektiv måde kan sikre det tilstræbte niveau for beskyttelsen af folkesundheden, er sådanne nationale bestemmelser egnede til at sikre opfyldelsen af det påberåbte mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Sådanne bestemmelser er ligeledes forholdsmæssige i forhold til det forfulgte formål, henset til, at de samtidig med, at de garanterer, at biologerne bevarer deres uafhængighed i udøvelsen af deres beslutningskompetence, også tillader en vis åbning af Selarl-selskaber, der driver laboratorier for biomedicinsk analyse, for ekstern kapital op til 25% af selskabskapitalen i disse selskaber.

(jf. præmis 46, 47, 52, 53, 66, 68, 79 og 87-89)

2. En national bestemmelse, der forbyder biologer at eje andele i mere end to selskaber, der driver et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse i fællesskab, hæmmer eller gør udøvelsen af disse personers etableringsfrihed mindre attraktiv og indebærer en restriktion for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 43 EF.

(jf. præmis 98-100)