Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fiskale bestemmelser – interne afgifter – punktafgift af køretøjer ved deres indførsel på det nationale område

(Rådets direktiv 92/12, art. 3, stk. 3, første afsnit)

2. Fiskale bestemmelser – interne afgifter – forbud mod forskelsbehandling af importerede og lignende indenlandske varer – lignende varer

(Art. 110, stk. 1, TEUF )

3. Fiskale bestemmelser – interne afgifter – punktafgiftsordning for brugte køretøjer

(Art. 110, stk. 1, TEUF)

Sammendrag

1. Artikel 3, stk. 3, første afsnit, i direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed finder ikke anvendelse på national lovgivning om punktafgift af køretøjer og er derfor ikke til hinder for, at en medlemsstat vedtager en ordning med opkrævning af punktafgift af brugte motorkøretøjer ved deres indførsel til en medlemsstats område, mens der ikke direkte skal betales punktafgift ved videresalg af motorkøretøjer, der allerede befinder sig på denne medlemsstats område, og for hvilke der allerede er blevet betalt punktafgift i forbindelse med deres oprindelige indførsel på medlemsstatens område, for så vidt som en sådan ordning ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

I denne henseende tilkommer det den forelæggende ret at efterprøve, om den omhandlede lovgivning som helhed kan fortolkes således, at kravet om en erklæring ved indførslen af et køretøj på det nationale område ikke er knyttet til grænsepassagen, men til den senere fastsættelse af punktafgiftens størrelse på tidspunktet, hvor betalingspligten indtræder. Selv om den pågældende erklæring skal indgives i forbindelse med erhvervelse af køretøjer inden for Fællesskabet, og dermed når en grænse passeres, er en sådan formalitet imidlertid ikke forbundet med »passagen« som omhandlet i artikel 3, stk. 3, første afsnit, i direktiv 92/12, men derimod med kravet om betaling af punktafgiften. Eftersom formålet med erklæringen er at sikre betalingen af den afgiftsskyld, der svarer til punktafgiften, er formaliteten i dette tilfælde forbundet med den afgiftsudløsende omstændighed.

(jf. præmis 27 og 28 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 110, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at brugte køretøjer, der indføres til en medlemsstat, skal anses for lignende varer i forhold til brugte køretøjer, der allerede er registreret på denne medlemsstats område, og som er blevet indført til denne stats område som nye køretøjer, uanset deres oprindelse.

(jf. præmis 33 og domskonkl. 2)

3. Artikel 110, stk. 1, TEUF er til hinder for, at en medlemsstat anvender en differentieret punktafgiftsordning for motorkøretøjer, for så vidt som denne ordning belaster brugte køretøjer, der er indført fra andre medlemsstater, og brugte køretøjer, der allerede er registreret på denne medlemsstats område, og som er blevet indført hertil som nye køretøjer, forskelligt.

En punktafgiftsordning, der ved beregningen af punktafgiften for brugte køretøjer, der indføres fra andre medlemsstater, hverken tager hensyn til disse køretøjers fremstillingsår eller kilometerstand på datoen for deres indførsel på det nationale område, men fastsætter beskatningsgrundlaget og punktafgiftssatsen udelukkende på grundlag af motorydelsen, som er en fast egenskab ved et køretøj, der ikke afhænger af den faktiske slitage heraf, mens brugte køretøjer beskattes efter andre regler end nye køretøjer, gør det ikke muligt at foretage en neutral beregning af punktafgiften af indførte brugte køretøjer. Under hensyn til, at punktafgiften i overensstemmelse med ordningen alene belaster den indførte vare én enkelt gang, er beregningen af punktafgiften af nye køretøjer konsekvent mere fordelagtig end beregningen for brugte køretøjer. Eftersom brugte køretøjer, der allerede er i brug i medlemsstaten, dvs. køretøjer, der er blevet indført som nye køretøjer, beskattes på tidspunktet for deres indførsel til medlemsstaten som nye køretøjer, er det relativt dyrere at indføre et brugt køretøj fra en anden medlemsstat end at købe et køretøj af samme type, med samme motorydelse og samme kilometerstand, dvs. samme slitage, i medlemsstaten, hvilket risikerer at påvirke forbrugernes valg.

(jf. præmis 43-47 og domskonkl. 3)