Resumé af personalesag

Resumé af personalesag

Sammendrag

1. Appel – anbringender – påstande, der ikke er støttet af et særligt anbringende – afvisning

[Art. 225 A EF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1; procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 138, stk. 1, første afsnit, litra c)]

2. Retspleje – dommes begrundelse – rækkevidde

(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

3. Appel – anbringender – urigtig gengivelse af beviserne – unøjagtig konstatering af faktiske omstændigheder, som fremgår af sagens akter – formaliteten

(Art. 225 A EF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)

4. Annullationssøgsmål – anbringender – anbringende uden betydning – begreb

5. Appel – anbringender – anbringende mod en doms præmis, der ikke er nødvendig som begrundelse for domskonklusionen – anbringende uden betydning

1. Det fremgår af artikel 225 A EF, af artikel 11, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen og af artikel 138, stk. 1, første afsnit, litra c), i Rettens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand.

Påstande i en appelsag om ophævelse af en dom afsagt af Personaleretten skal derfor afvises, i det omfang de ikke er støttet af et særligt anbringende.

(jf. præmis 30-33)

Henvisning til: Domstolen, 17. september 1996, sag C-19/95 P, San Marco mod Kommissionen, Sml. I, s. 4435, præmis 37, Domstolen, 28. maj 1998, sag C-8/95 P, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. I, s. 3175, præmis 23.

2. Selv om den forpligtelse, som påhviler Personaleretten til at begrunde sine afgørelser, ikke indebærer, at den skal tage nærmere stilling til hvert eneste anbringende, som påberåbes af parterne, navnlig når det ikke er tilstrækkeligt klart og præcist og ikke er underbygget af udførlige beviser, er den forpligtet til i det mindste at undersøge samtlige de retskrænkelser, der er blevet gjort gældende for den. Personalerettens domme skal herved være tilstrækkeligt begrundede, for at Retten er i stand til at udøve sin prøvelsesret.

(jf. præmis 42 og 56)

Henvisning til: Domstolen, 10. december 1998, sag C-221/97 P, Schröder m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 8255, præmis 24, Domstolen, 6. marts 2001, sag C-274/99 P, Connolly mod Kommissionen, Sml. I, s. 1611, præmis 121, Domstolen, 11. september 2003, sag C-197/99 P, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 8461, præmis 81, Domstolen, 18. maj 2006, sag C-397/03 P, Archer Daniels Midland og Archer Daniels Midland Ingredients mod Kommissionen, Sml. I, s. 4429, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis, Domstolen, 4. oktober 2007, sag C-311/05 P, Naipes Heraclio Fournier mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis, Domstolen, 25. oktober 2007, sag C-167/06 P, Komninou m.fl. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 22.

3. Anbringender angående konstatering af de faktiske omstændigheder og deres bedømmelse i den anfægtede afgørelse kan antages til realitetsbehandling under appellen, såfremt appellanten enten har gjort gældende, at Personaleretten har foretaget konstateringer, hvis urigtighed fremgår af sagens akter, eller har gengivet de beviser, den har fået forelagt, urigtigt. Et anbringende støttet på en ufuldstændig gennemgang af de faktiske omstændigheder kan ligeledes antages til realitetsbehandling under appellen.

Henvisning til: Domstolen, 15. oktober 2002, forenede sager C-238/99 P, C-244/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P – C-252/99 P og C-254/99 P, Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 8375, præmis 392-405, Domstolen, 18. januar 2007, sag C-229/05 P, PKK og KNK mod Rådet, Sml. I, s. 439, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 19. september 2008, sag T-253/06 P, Chassagne mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 57.

4. I et annullationssøgsmål kan Fællesskabets retsinstanser afvise et anbringende eller et klagepunkt som værende uden betydning, når de konstaterer, at det ikke, såfremt det er velbegrundet, kan medføre den påståede annullation.

(jf. præmis 59)

Henvisning til: Domstolen, 21. september 2000, sag C-46/98 P, EFMA mod Rådet, Sml. I, s. 7079, præmis 38, Domstolen, 30. september 2003, sag C-76/01 P, Eurocoton m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 10091, præmis 52.

5. Når en af de af Personaleretten anførte grunde er tilstrækkelig til at begrunde konklusionen i dens dom, påvirker de fejl, som en anden grund, der også omhandles i den pågældende dom, kan være behæftet med, under alle omstændigheder ikke den nævnte konklusion, hvorfor det anbringende, der støtter sig på disse fejl, er irrelevant og må forkastes.

(jf. præmis 65)

Henvisning til: Domstolen, 2. juni 1994, sag C-326/91 P, de Compte mod Parlamentet, Sml. I, s. 2091, præmis 94, Domstolen, 29. april 2004, sag C-496/99 P, Kommissionen mod CAS Succhi di Frutta, Sml. I, s. 3801, præmis 68.