Resumé af personalesag

Resumé af personalesag

Sammendrag

Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – pligt til at rette en individuel afgørelse til en tjenestemand på et sprog, som tjenestemanden behersker fuldstændigt

(Art. 21 EF; chartret om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk.  4; Kommissionens forretningsorden, bilag, punkt 4)

Det påhviler institutionerne i medfør af bistandspligten at rette en individuel afgørelse til en tjenestemand på et sprog, som tjenestemanden behersker fuldstændigt.

Det kan ikke udledes af artikel 21, stk. 3, EF, punkt 4 i det administrative adfærdskodeks eller artikel 41, stk. 4, i chartret om grundlæggende rettigheder, at enhver afgørelse, som en fællesskabsinstitution meddeler en af sine tjenestemænd, skal affattes på det oprindelige skriftvekslingssprog. Disse bestemmelser finder nemlig kun anvendelse på forholdet mellem institutionerne og deres ansatte, når de ansatte henvender sig skriftligt til institutionerne i deres egenskab af unionsborgere og ikke i deres egenskab af tjenestemænd eller øvrige ansatte i Fællesskaberne. Det ville medføre uoverstigelige vanskeligheder for institutionerne, hvis de i alle tilfælde var forpligtet til at besvare en anmodning fra en tjenestemand på det samme sprog som det sprog, der var anvendt i anmodningen.

(jf. præmis 29-33)

Henvisning til:

Retten: 23. marts 2000, sag T-197/98, Rudolph mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 241, præmis 46; 7. februar 2001, sag T-118/99, Bonaiti Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 97, præmis 13; 17. maj 2006, sag T-95/04, Lavagnoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 121, og II-A-2, s. 569, præmis 48

Personaleretten: 13. december 2007, forenede sager F-51/05 og F-18/06, Duyster mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 58 og 59