Resumé af personalesag

Resumé af personalesag

Sammendrag

1. Procedure – stævning – formkrav

[Statutten for domstolen, art. 19, stk. 3, og bilag I, art. 7, stk. 1 og 3; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra d) og e)]

2. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – udnævnelse af en anden tjenestemand inden sagsøgerens tiltrædelse af tjenesten – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

1. I henhold til artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens procesreglement skal stævningen indeholde en fremstilling af de søgsmålsgrunde og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende. Disse angivelser skal være så klare og præcise, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar og Retten for at træffe afgørelse, eventuelt uden yderligere oplysninger. Såfremt et søgsmål skal kunne antages til realitetsbehandling, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje nødvendigt, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, konsekvent og forståeligt fremgår af selve stævningen.

Dette gælder så meget desto mere som den skriftlige procedure for Personaleretten i henhold til artikel 7, stk. 3, i bilag I til statutten for Domstolen principielt kun omfatter én enkelt skriftudveksling, medmindre Personaleretten bestemmer andet. Desuden skal tjenestemanden i henhold til statuttens artikel 19, stk. 3, der i henhold til artikel 7, stk. 1, i bilag I til samme statut finder anvendelse på proceduren for Personaleretten, være repræsenteret af en advokat. Advokatens væsentligste rolle som juridisk rådgiver er netop at påse, at påstandene i stævningen hviler på en retlig argumentation, der er tilstrækkelig forståelig og sammenhængende, netop henset til den omstændighed, at den skriftlige procedure for Personaleretten principielt kun består af én skriftudveksling.

En stævning, hvori de faktiske omstændigheder er fremstillet på en uklar og usammenhængende måde, således at læseren ikke kan henføre dem til en af påstandene i stævningen eller til et af de anbringender, der fremsat til støtte herfor, kan ikke opfylde kravene til klarhed og præcision.

Et søgsmål anlagt af en tjenestemand, der ikke præcist angiver de anfægtede akter, og som således ikke opfylder kravene i artikel 35, stk. 1, litra d), i Personalerettens procesreglement, skal ligeledes afvises.

(jf. præmis 24-27 og 46)

Henvisning til:

Retten, 24. marts 1993, sag T-72/92, Benzler mod Kommissionen, Sml. II, s. 347, præmis 16, 18 og 19, 28. april 1993, sag T-85/92, De Hoe mod Kommissionen, Sml. II, s. 523, præmis 20, 21. maj 1999, sag T-154/98, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1703, præmis 42, 15. juni 1999, sag T-277/97, Ismeri Europa mod Revisionsretten, Sml. II, s. 1825, præmis 29.

2. Der foreligger kun akter, der indeholder et klagepunkt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser ved en væsentlig ændring af hans retsstilling, og når akterne definitivt fastlægger institutionens standpunkt.

3. Dette er ikke tilfældet ved udnævnelsen inden for samme institution af en anden tjenestemand, når udnævnelsen har fundet sted før sagsøgerens tiltrædelse af tjenesten.

(jf. præmis 34 og 35)

Henvisning til:

Retten, 25. oktober 2005, sag T-43/04, Fardoom og Reinard mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1465, præmis 26.

Personaleretten, 21. april 2008, sag F-78/07, Boudova m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31.