Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Unionens område

[Rådets direktiv 86/560, art. 2, stk. 1, og 2006/112, art. 169, litra c), art. 170 og. 171]

Sammendrag

En medlemsstat, der afviser tilbagebetaling af indgående afgift for de i artikel 169, litra c), i direktiv 2006/112 omhandlede forsikringstransaktioner og finansielle transaktioner gennemført af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på Unionens område, har ikke undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 169-171 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 2, stk. 1, i trettende direktiv 86/560 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter.

Bestemmelserne i trettende direktiv, og herunder i særdeleshed artikel 2, stk. 1, som ikke henviser til de i artikel 169, litra c), i direktiv 2006/112 nævnte transaktioner, skal anses for at være lex specialis i forhold til artikel 170 og 171 i direktiv 2006/112, og de er til hinder for, at den i nævnte artikel 170 i almindelige vendinger fastsatte ret til tilbagebetaling kan have forrang for den klare og præcise ordlyd af trettende direktivs artikel 2, stk. 1.

Hvis det antages, at fraværet af en henvisning til artikel 169, litra c), i direktiv 2006/112 skyldes, at EU-lovgiver har begået en fejl, tilkommer det ikke Domstolen at foretage en fortolkning for at berigtige ovennævnte artikel 2, stk. 1. En medlemsstat, hvis lovgivning er i overensstemmelse med den klare og præcise ordlyd af artikel 2, stk. 1, kan derudover ikke kritiseres for at have tilsidesat de forpligtelser, som påhviler den i henhold til netop denne bestemmelse, på grundlag af den omstændighed, at den har undladt at anvende en fortolkning, der tilsigter at rette denne bestemmelse med henblik på at være i overensstemmelse med den generelle opbygning af det fælles merværdiafgiftssystem og at udbedre en fejl begået af fællesskabslovgiver. Retssikkerhedsprincippet forudsætter i den henseende, at en unionsretlig bestemmelse giver de berørte mulighed for at få et nøjagtigt kendskab til omfanget af de forpligtelser, som den pålægger dem. Borgerne skal nemlig ikke være i tvivl om deres rettigheder og forpligtelser og skal kunne handle derefter. Dette princip er ligeledes relevant i relation til gennemførelsen af et direktiv inden for det skatteretlige område. Der kan således ikke foretages en fortolkning, som på trods af den klare og præcise ordlyd af ovennævnte artikel 2, stk. 1, tilsigter at rette denne bestemmelse og herved at udvide de forpligtelser, som påhviler de berørte medlemsstater.

(jf. præmis 35, 46 og 48-51)