Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre en klageprocedure – adgang til klageprocedurerne

(Rådets direktiv 89/665, art. 2, stk. 8)

Sammendrag

Artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 92/50/EØF, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte en adgang til domstolsprøvelse, der ligeledes er til fordel for de ordregivende myndigheder, af beslutninger, der er truffet af myndigheder i første instans, der er ansvarlige for klageprocedurerne, og som ikke er retsinstanser, i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter.

For det første er »virksomheder i Fællesskabet« i fjerde og syvende betragtning til direktiv 89/665 angivet som aktører i forbindelse med sagsanlæg vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. For det andet definerer direktivets artikel 1, stk. 3, med formuleringen om, at der er adgang til klageprocedurerne, »i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig [...] kontrakt«, den personkreds, der har klageadgang i henhold til direktivet. For det tredje fremgår det af syvende betragtning til direktiv 89/665, at EU-lovgiver er klar over, at visse overtrædelser eventuelt ikke vil kunne bringes til ophør i de tilfælde, hvor virksomhederne ikke anlægger søgsmål til prøvelse af ulovlige og forkerte beslutninger, da sådanne beslutninger også kan være truffet af instanser, der er ansvarlig for klageprocedurerne, og som ikke er retsinstanser. For at afhjælpe den pågældende situation hjemler artikel 3 i direktiv 89/665 imidlertid en generel beføjelse for Kommissionen til at intervenere i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i denne bestemmelse.

Desuden er medlemsstaterne, henset til deres procesautonomi, ikke forhindrede i at udvide den personkreds, der har adgang til klageprocedurerne, til i givet fald også at omfatte de ordregivende myndigheder i de tilfælde, hvor de ordregivende myndigheders beslutninger bliver annulleret af myndigheder i første instans, der ikke er retsinstanser.

(jf. præmis 24-26, 36 og 38 samt domskonkl.)