Sag C-475/08

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Belgien

»Traktatbrud — direktiv 2003/55/EF — det indre marked for naturgas — endelig udpegning af systemoperatører — beslutning om fritagelse af nye store gasanlæg fra anvendelsesområdet for visse af dette direktivs bestemmelser — forpligtelser til information, høring og underretning«

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. december 2009   I ‐ 11506

Sammendrag af dom

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for naturgas – direktiv 2003/55

   [Art. 249, stk. 3, EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55, art. 22, stk. 3, litra d)]

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for naturgas – direktiv 2003/55

   [Art. 249, stk. 3, EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55, art. 22, stk. 3, litra e), og art. 22, stk. 4]

1.  Eftersom artikel 22, stk. 3, litra d), i direktiv 2003/55 om fælles regler for det indre marked for naturgas kræver, at alle beslutninger om undtagelser indrømmet systemoperatører offentliggøres, kan en medlemsstats almindelige retsgrundsætninger om kundgørelse af retsakter, hvorefter alle retsakter af almen interesse kundgøres, ikke anses for at sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse af denne bestemmelse i direktivet, såfremt medlemsstaten ikke fremlægger forhold, der giver mulighed for nøjagtigt og sikkert at godtgøre, at sådanne beslutninger altid anses for at have en almen interesse og således kundgøres.

   Almindelige forfatnings- eller forvaltningsretlige retsgrundsætninger kan nemlig overflødiggøre en gennemførelse ved særlige bestemmelser, som er fastsat ved lov eller administrativt, forudsat at disse retsgrundsætninger giver en sikker hjemmel for, at direktivet efterleves fuldt ud af de nationale myndigheder, og at retstilstanden efter disse retsgrundsætninger er tilstrækkelig bestemt og klar, såfremt direktivet tilsigter at skabe rettigheder for private, samt at de personer, som omfattes af direktivet, har mulighed for fuldt ud at kende deres rettigheder samt i givet fald at påberåbe sig dem ved de nationale domstole.

   (jf. præmis 41 og 42)

2.  Ifølge artikel 249, stk. 3, EF skal gennemførelsen af fællesskabsdirektiver sikres ved passende foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne. Den omstændighed, at borgerne i særlige tilfælde, hvor de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger ikke er truffet, eller der er truffet foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med et direktiv, for domstolene kan gøre et direktiv gældende over for en medlemsstat, kan ikke berettige en medlemsstat til at undlade rettidigt at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at gennemføre hvert direktivs mål. Den omstændighed, at visse bestemmelser i det pågældende direktiv finder direkte anvendelse i den nationale retsorden, udgør heller ikke og så meget desto mindre en berettigelse til at fritage medlemsstaten for dens gennemførelsesforpligtelser.

   Således tilsidesætter en medlemsstat sine forpligtelser i henhold til artikel 22, stk. 3, litra e), og artikel 22, stk. 4, i direktiv 2003/55 om fælles regler for det indre marked for naturgas, når den ikke gennemfører direktivets artikel 22, stk. 3, litra e), om forudgående høring af berørte medlemsstater, såfremt der er tale om en sammenkoblingslinje, og når den blot underretter Kommissionen om undtagelsesansøgninger, skønt nævnte artikel 22, stk. 4, fastsætter en forpligtelse til at underrette denne institution om endelige undtagelsesbeslutninger samt alle relevante oplysninger desangående.

   (jf. præmis 44-46)