EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CJ0430

Sammendrag af dom

Forenede sager C-430/08 og C-431/08

Terex Equipment Ltd m.fl.

mod

Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

(anmodninger om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Edinburgh, og VAT and Duties Tribunal (Nordirland))

»Forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks — artikel 78 og 203 — forordning (EØF) nr. 2454/93 — artikel 865 — proceduren for aktiv forædling — ukorrekt toldprocedurekode — toldskylds opståen — revision af toldangivelsen«

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. januar 2010   I ‐ 324

Sammendrag af dom

  1. Toldunion – toldskylds opståen ved indførsel, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn – begrebet unddragelse

    (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 203, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 865, stk. 1, og forordning nr. 1677/98)

  2. Toldunion – toldangivelser – efterfølgende kontrol – anmodning om revision – toldmyndighedernes forpligtelser

    (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 78)

  1.  Angivelsen i udførselsangivelser af toldprocedurekode 10 00, der betegner udførsel af fællesskabsvarer, i stedet for kode 31 51, der er den relevante kode ved genudførsel af varer, for hvilke tolden er suspenderet i henhold til proceduren for aktiv forædling, medfører, at der opstår toldskyld i medfør af artikel 203, stk. 1, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks og artikel 865, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1677/98.

    Angivelsen af den toldprocedurekode, der betegner genudførsel af varer omfattet af proceduren for aktiv forædling, har til formål at sikre et effektivt tilsyn fra toldmyndighedernes side, ved at de alene på grundlag af toldangivelsen kan fastlægge de pågældende varers status uden behov for at ty til efterfølgende undersøgelser og konstateringer. Denne angivelse skal således særligt give toldmyndighederne mulighed for at foretage toldkontrol i sidste øjeblik i medfør af toldkodeksens artikel 37, stk. 1, dvs. at kontrollere, om de genudførte varer faktisk svarer til de varer, som var henført under proceduren for aktiv forædling. Når angivelsen af toldprocedurekode 10 00 i udførselsangivelserne i en konkret sag fejlagtigt har givet de pågældende varer status som fællesskabsvarer og således direkte påvirket toldmyndighedernes mulighed for at foretage kontrol i medfør af toldkodeksens artikel 37, stk. 1, skal anvendelsen af disse koder følgelig kvalificeres som en »unddragelse« af disse varer fra toldtilsyn, og denne unddragelse medfører, at der opstår toldskyld.

    (jf. præmis 44-47 og domskonkl. 1)

  2.  Artikel 78 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks tillader en revision af udførselsangivelsen for varerne for at rette den toldprocedurekode, som klarereren har givet dem, og toldmyndighederne har pligt til dels at undersøge, om de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, og om formålene med proceduren for aktiv forædling ikke er blevet bragt i fare, navnlig fordi de varer, som er omfattet af nævnte toldprocedure, faktisk er blevet genudført, dels i givet fald at træffe de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.

    (jf. præmis 65 og domskonkl. 2)

Top