Sag C-388/08 PPU

Straffesag

mod

Artur Leymann og Aleksei Pustovarov

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus)

»Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager — rammeafgørelse 2002/584/RIA — artikel 27 — den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — specialitetsprincip — samtykkeprocedure«

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. december 2008   I ‐ 8987

Sammendrag af dom

1. Præjudicielle spørgsmål – præjudiciel hasteprocedure – betingelser

   (Domstolens procesreglement, art. 104b)

2. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – specialitetsreglen

   [Rådets rammeafgørelse 2002/584, art. 3 og 4 samt art. 27, stk. 2, stk. 3, litra g), og stk. 4]

3. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – specialitetsreglen

   (Rådets rammeafgørelse 2002/584, art. 27, stk. 2)

4. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – specialitetsreglen

   [Rådets rammeafgørelse 2002/584, art. 27, stk. 3, litra c), og art. 27, stk. 4]

1.  En anmodning om at undergive en præjudiciel forelæggelse vedrørende fortolkningen af rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne en hasteprocedure kan efterkommes på grundlag af den forelæggende rets udtalelse, hvorefter den straf, som den pågældende er blevet idømt, ville blive nedsat, og han ville blive løsladt tidligere, dersom der sås bort fra anklageskriftet vedrørende lovovertrædelsen.

   (jf. præmis 38 og 39)

2.  Artikel 27, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne indeholder en specialitetsregel, hvorefter en person, der er overgivet, ikke kan retsforfølges, idømmes straf eller på anden måde tilbageholdes for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet. Begæringen om overgivelse er baseret på oplysninger, som afspejler efterforskningen på tidspunktet for udstedelsen af den europæiske arrestordre. Det er således muligt, at de angivne faktiske omstændigheder i løbet af proceduren ikke længere i alle henseender svarer til de faktiske omstændigheder, som oprindeligt blev angivet. De oplysninger, der er indgået, kan resultere i en præcisering, endog en ændring af de forhold, der udgør lovovertrædelsen, som oprindeligt lå til grund for udstedelsen af den europæiske arrestordre.

   Begreberne »retsforfølges«, »idømmes straf« eller »tilbageholdes« i nævnte artikel 27, stk. 2, angiver, at begrebet »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet, skal bedømmes under hensyntagen til de forskellige faser i proceduren og i lyset af hvert proceduremæssigt skridt, som kan ændre den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen. Med henblik på at bedømme, i lyset af samtykkekravet i rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), om et proceduremæssigt skridt resulterer i en »anden lovovertrædelse« end den, som er indeholdt i den europæiske arrestordre, er det nødvendigt at sammenligne beskrivelsen af lovovertrædelsen i den europæiske arrestordre med den beskrivelse, som optræder i det senere procesdokument. At opstille et krav om, at der skal opnås samtykke fra den fuldbyrdende medlemsstat ved enhver ændring i beskrivelsen af forholdene, går videre, end hvad der følger af specialitetsreglen, og griber ind i rammeafgørelsens formål om at fremskynde og forenkle det i rammeafgørelsen omhandlede retlige samarbejde mellem medlemsstaterne.

   Med henblik på at afgøre, om der er tale om en »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584, og som nødvendiggør iværksættelse af samtykkeproceduren i rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og artikel 27, stk. 4, er det nødvendigt at undersøge, om de forhold, der udgør lovovertrædelsen, i henhold til den retlige beskrivelse fra den udstedende medlemsstat er de forhold, for hvilke personen er blevet overgivet, og om der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem de oplysninger, som fremgår af arrestordren, og de oplysninger, der er nævnt i det senere procesdokument. Ændringer med hensyn til tid og sted er tilladt, forudsat at de fremgår af de oplysninger, som er blevet indsamlet i løbet af den procedure, som finder anvendelse i den udstedende medlemsstat med hensyn til den adfærd, som er beskrevet i arrestordren, at de ikke ændrer lovovertrædelsens karakter, og at de ikke medfører grunde til at afslå fuldbyrdelse i henhold til rammeafgørelsens artikel 3 og 4.

   (jf. præmis 43, 53-56 og 59 samt domskonkl. 1)

3.  En ændring i beskrivelsen af lovovertrædelsen, som udelukkende vedrører arten af det omhandlede narkotika, uden at den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen ændres, kan ikke i sig selv indebære, at der er tale om en »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet som omhandlet i artikel 27, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, når der er tale om en lovovertrædelse med samme strafferamme, og som er omfattet af kategorien »ulovlig handel med narkotika« i rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2.

   (jf. præmis 62 og 63 samt domskonkl. 2)

4.  Undtagelsen i artikel 27, stk. 3, litra c), i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, hvorefter specialitetsreglen i artikel 27, stk. 2, ikke finder anvendelse, hvis retsforfølgningen ikke medfører anvendelse af en foranstaltning, der begrænser den pågældendes personlige frihed, skal fortolkes således, at i tilfælde af en »anden lovovertrædelse« end den, for hvilken den pågældende er overgivet, skal der i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 27, stk. 4, anmodes om og opnås samtykke, hvis det er nødvendigt at fuldbyrde en straf eller en frihedsbegrænsende foranstaltning. Den overgivne person kan retsforfølges og idømmes straf for en sådan lovovertrædelse, inden dette samtykke opnås, forudsat at der ikke anvendes nogen frihedsbegrænsende foranstaltning i løbet af den fase, som vedrører retsforfølgningen og dommen hvad angår denne lovovertrædelse. Undtagelsen i artikel 27, stk. 3, litra c), er imidlertid ikke til hinder for, at den overgivne person underlægges en frihedsbegrænsende foranstaltning, inden samtykket opnås, forudsat at denne begrænsning er juridisk begrundet i andre anklagepunkter, som er indeholdt i den europæiske arrestordre.

   (jf. præmis 76 og domskonkl. 3)