Sag C-246/08

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

mod

Republikken Finland

»Traktatbrud — sjette momsdirektiv — artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1 og 2 — begrebet »økonomisk virksomhed« — offentlige retshjælpskontorer — retshjælpsydelser i forbindelse med en retssag mod delvist vederlag betalt af retshjælpsmodtageren — begrebet »direkte sammenhæng« mellem den leverede tjenesteydelse og den modtagne modværdi«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat D. Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 7. juli 2009   I ‐ 10607

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. oktober 2009   I ‐ 10625

Sammendrag af dom

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – økonomisk virksomhed, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 1 og 2

(Rådets direktiv 77/388, art. 2, nr. 1), og art. 4, stk. 1, 2 og 5)

En medlemsstat tilsidesætter ikke sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1, 2 og 5, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, når den ikke pålægger juridisk rådgivning, der ydes af offentlige retshjælpskontorer i forbindelse med en retssag mod delvist vederlag betalt af retshjælpsmodtageren, merværdiafgift, eftersom der ikke er den nødvendige direkte sammenhæng mellem disse retshjælpsydelser og modværdien, der skal betales af retshjælpsmodtagerne, for at anse modværdien for at udgøre betaling for disse tjenesteydelser og dermed anse disse for økonomisk virksomhed, der er undergivet merværdiafgift, jf. sjette direktivs artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1 og 2.

Eftersom størrelsen af det delvise vederlag, der betales til de offentlige kontorer af retshjælpsmodtagerne i forbindelse med en retssag, ikke alene beregnes på grundlag af honorarer, men også afhænger af retshjælpsmodtagernes indkomst og formue, mangler der en direkte sammenhæng, da dette vederlag kun delvist er afhængigt af den faktiske værdi af de ydede tjenesteydelser, og denne sammenhæng bliver mindre, jo lavere indkomst eller formue retshjælpsmodtagerne har. Denne konstatering støttes af, at der er en stor forskel mellem størrelsen af de delvise vederlag, der er betalt i løbet af et år af retshjælpsmodtagerne, og de meget højere bruttodriftsudgifter, der er afholdt af de offentlige retshjælpskontorer, og en sådan forskel antyder, at retshjælpsmodtagernes udgift snarere skal sidestilles med et gebyr, hvis opkrævning ikke i sig selv kan bevirke, at en given virksomhed har økonomisk karakter, end med et egentligt vederlag.

(jf. præmis 48-51)