Sag C-140/08

Rakvere Lihakombinaat AS

mod

Põllumajandusministeerium

og

Maksu- ja Tolliameti Ida maksu- ja tollikeskus

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tallinna Halduskohus)

»Den fælles toldtarif — kombineret nomenklatur — tarifering — frosne stykker eller slagtebiprodukter af høns — Estlands tiltræden — overgangsforanstaltninger — landbrugsprodukter — overskudslagre — forordning (EF) nr. 1972/2003«

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. oktober 2009   I ‐ 10537

Sammendrag af dom

1. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – tiltrædelsesakten af 2003 – fællesskabsforordning ikke offentliggjort i EU-Tidende på en ny medlemsstats sprog, som er et officielt sprog i Den Europæiske Union – ikke muligt at gøre den gældende over for borgerne – grænser

   (Tiltrædelsesakten af 2003, art. 58)

2. Den fælles toldtarif – toldpositioner – stykker af udbenet og frosset fjerkrækød

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 853/2004, bilag I, punkt 1.14; Rådets forordning nr. 2658/87, bilag I; Kommissionens forordning nr. 1789/2003)

3. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – Estland – landbrug – fælles markedsordning – overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter

   (Kommissionens forordning nr. 1972/2003, art. 4, stk. 2, og forordning nr. 230/2004)

4. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – Estland – landbrug – fælles markedsordning – overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter

   (Kommissionens forordning nr. 1972/2003 og nr. 230/2004)

1.  Artikel 58 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er til hinder for, at forpligtelser i fællesskabslovgivningen, som ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på en ny medlemsstats sprog, selv om dette sprog er et af Unionens officielle sprog, kan gøres gældende over for borgerne i medlemsstaten, selv om disse borgere på anden vis kunne have gjort sig bekendt med denne lovgivning.

   Den omstændighed, at en fællesskabsforordning ikke kan gøres gældende over for borgerne i den medlemsstat, på hvis sprog den ikke er blevet offentliggjort, har imidlertid ingen indvirkning på den omstændighed, at den som en del af gældende fællesskabsret er bindende for den pågældende medlemsstat fra tiltrædelsesdatoen. Når en medlemsstat før dennes tiltrædelsesdato vedtager lovgivning, som opfylder de forpligtelser, der følger af en fællesskabsforordning, skaber dette forpligtelser for borgerne på trods af den omstændighed, at forordningen ikke kan gøres gældende mod dem, før de har haft mulighed for at gøre sig bekendt dermed ved en forskriftsmæssig offentliggørelse på medlemsstatens sprog i Den Europæiske Unions Tidende. Under sådanne omstændigheder kan de af forordningens bestemmelser, som er gentaget i den nationale lovgivning, gøres gældende over for borgerne. I det omfang visse af bestemmelserne ikke er gennemført ved den nationale lovgivning, kan medlemsstaten til gengæld ikke påberåbe sig disse over for borgerne inden den forskriftsmæssige offentliggørelse af forordningen på medlemsstatens sprog. Det påhviler den forelæggende ret at afklare, om og i hvilken grad den nationale lovgivning har gengivet de pågældende fællesskabsbestemmelser.

   (jf. præmis 31-35)

2.  Forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning nr. 1789/2003, skal fortolkes således, at produkter bestående af frossent maskinsepareret kød, der er tilvejebragt ved mekanisk udbening af høns, og som er egnet til menneskeføde, skal tariferes i underposition 02071410 i den kombinerede nomenklatur. Sådanne produkter kan ikke tariferes i underposition 02071499, idet deres objektive kendetegn og egenskaber ikke svarer til de i denne underposition omhandlede slagtebiprodukter, hvorimod disse før frysning fremstår som en grødet masse bestående af kødstykker og blødt væv tilvejebragt ved mekanisk behandling af kødbærende knogler i overensstemmelse med definitionen af frosne stykker af maskinsepareret kød fra fjerkræ i forordning nr. 853/2004, bilag I, punkt 1.14, om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

   (jf. præmis 49, 50 og 53 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1972/2003 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse, som ændret ved forordning nr. 230/2004, er ikke til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en erhvervsdrivendes overskudslager beregnes ved fra det lager, der faktisk haves den 1. maj 2004, at trække overførselslageret, der defineres som det gennemsnitlige lager pr. 1. maj i de fire forudgående år, multipliceret med en koefficient på 1,2, svarende til væksten i den pågældende medlemsstats landbrugsproduktion i samme fireårige periode. Denne koefficient giver mulighed for at ajourføre det gennemsnitlige lager pr. 1. maj i årene 2000-2003 på grundlag af nævnte sats og beregne et overførselslager — og følgelig også et overskudslager — som på proportional vis afspejler udviklingen i denne medlemsstats landbrugssektors samlede vækst i perioden mellem den og den . Den tjener således til at skabe et sammenligningsgrundlag mellem lageret pr. og det gennemsnitlige lager pr. 1. maj i de fire forudgående år.

   Anvendelsen af en sådan koefficient, der er fastsat på grundlag af den skønsmargin, som de nye medlemsstater har ved fastlæggelsen af den relevante periode og beregningsmetoden for de gennemsnitlige lagre, griber hverken ind i de mål, der forfølges med forordning nr. 1972/2003, eller proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

   (jf. præmis 59-62 og 64 samt domskonkl. 2)

4.  Forordning nr. 1972/2003 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse, som ændret ved forordning nr. 230/2004, er ikke til hinder for opkrævning af afgift på en erhvervsdrivendes overskudslager, selv om denne er i stand til at føre bevis for, at han ikke har opnået fordele ved afsætningen af dette lager efter den 1. maj 2004. Denne afgift, som har til formål at beskytte de fælles markedsordninger ved, gennem et system med afskrækkende beskatning af overskudslagre i de nye medlemsstater, at forhindre, at visse landbrugsprodukter kunstigt anbringes på disse medlemsstaters område i forbindelse med udvidelsen, finder således anvendelse på alle overskudslagre som omhandlet i den nævnte forordning, uanset om indehaverne af lagrene rent faktisk har opnået fordel af disse ved afsætningen.

   (jf. præmis 71-74 og domskonkl. 3)