Sag C-74/08

PARAT Automotive Cabrio Textiltetőket Gyártó Kft.

mod

Adó- és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal, Hatósági Főosztály, Észak-magyarországi Kihelyezett Hatósági Osztály

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nógrád Megyei Bíróság)

»Sjette momsdirektiv — en ny medlemsstats tiltrædelse — afgift på støttet køb af udstyr — fradragsret — undtagelser i henhold til national lovgivning på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttræden — medlemsstaternes mulighed for at opretholde undtagelser«

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2009   I ‐ 3462

Sammendrag af dom

1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – undtagelser fra retten til fradrag – medlemsstaternes mulighed for at opretholde de undtagelser, der var gældende på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttræden

   (Rådets direktiv 77/388, art. 17, stk. 2 og 6)

2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift

   (Rådets direktiv 77/388, art. 17, stk. 2)

1.  Artikel 17, stk. 2 og 6, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som ved køb af aktiver erhvervet ved offentlig støtte kun tillader fradrag for den hermed forbundne merværdiafgift svarende til den del af erhvervelsen, som ikke har modtaget støtte.

   En sådan lovgivning indfører hvad angår køb af goder eller tjenesteydelser ved hjælp af offentlig støtte en begrænsning, som ikke følger af sjette direktivs artikel 17, stk. 2. Princippet om retten til momsfradrag er ikke desto mindre underlagt undtagelsesbestemmelsen i sjette direktivs artikel 17, stk. 6, andet afsnit. Sjette direktivs artikel 17, stk. 6, andet afsnit, skal imidlertid læses i lyset af sjette direktivs artikel 17, stk. 6, første afsnit, som giver Rådet kompetence til på forslag af Kommissionen at fastsætte de udgifter, der ikke giver ret til momsfradrag, alt imens den præciserer, at udgifter, der ikke er af strengt erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke giver adgang til fradrag. Som følge heraf og henset til den strenge fortolkning, som skal anlægges af sjette direktivs artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i dens egenskab af undtagelsesbestemmelse, kan den ikke anses for at tillade en medlemsstat at opretholde en begrænsning af retten til momsfradrag, som finder anvendelse generelt, på alle former for udgifter forbundet med erhvervelse af aktiver, uanset deres art eller formål. En sådan fortolkning er ligeledes nødvendig i lyset af denne bestemmelses historiske baggrund, hvoraf følger en fortsat vilje hos fællesskabslovgiver til kun at udelukke visse goder eller tjenesteydelser fra fradragsordningen og ikke til at fastsætte generelle undtagelser til denne ordning.

   (jf. præmis 20, 21 og 27-30 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 17, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter tillægger afgiftspligtige personer rettigheder, som disse kan påberåbe sig ved en national domstol over for en national lovgivning, som er uforenelig med nævnte bestemmelse. I det omfang en udelukkelse fra fradragsordningen ikke er kommet i stand i overensstemmelse med bestemmelserne i sjette direktiv, kan de nationale afgiftsmyndigheder desuden ikke over for en afgiftspligtig gøre en bestemmelse gældende, der fraviger princippet om ret til momsfradrag. Den afgiftspligtige, der har været underlagt en sådan foranstaltning, skal således have mulighed for at foretage en ny beregning af sin momsskyld i overensstemmelse med sjette direktivs artikel 17, stk. 2, i det omfang goderne eller tjenesteydelserne er blevet anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner.

   (jf. præmis 33-36 og domskonkl. 2)