Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CJ0069

    Sammendrag af dom

    Sag C-69/08

    Raffaello Visciano

    mod

    Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Napoli)

    »Socialpolitik — beskyttelse af arbejdstagerne — arbejdsgiverens insolvens — direktiv 80/987/EØF — forpligtelse til at betale alle tilgodehavender indtil en forud fastsat grænse — kvalificeringen af arbejdstagerens krav over for garantiinstitutionen — forældelsesfrist«

    Forslag til afgørelse fra generaladvokat V. Trstenjak fremsat den 2. april 2009   I ‐ 6743

    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2009   I ‐ 6770

    Sammendrag af dom

    1. Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – direktiv 80/987

      (Rådets direktiv 80/987, art. 3 og 4)

    2. Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – direktiv 80/987

      (Rådets direktiv 80/987, art. 4 og 5)

    3. Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – direktiv 80/987

      (Rådets direktiv 80/987)

    1.  Artikel 3 og 4 i direktiv 80/987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens er ikke til hinder for nationale retsforskrifter, der gør det muligt at kvalificere arbejdstageres tilgodehavender som »socialsikringsydelser«, når de betales af en garantiinstitution.

      (jf. præmis 31 og domskonkl. 1)

    2.  Direktiv 80/987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens er ikke til hinder for nationale retsforskrifter, der blot anvender en arbejdstagers oprindelige lønfordring som et sammenligningselement ved fastlæggelsen af den ydelse, der skal sikres ved indgriben fra en garantifond.

      (jf. præmis 35 og domskonkl. 2)

    3.  I forbindelse med en arbejdstagers ansøgning om fra en garantiinstitution at få udbetalt ubetalte løntilgodehavender er direktiv 80/987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens ikke til hinder for, at der anvendes en forældelsesfrist på et år (ækvivalensprincippet). Det tilkommer imidlertid den nationale domstol at efterprøve, om fristen er udformet således, at den i praksis umuliggør eller gør udøvelsen af rettigheder, som hjemles i Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet), uforholdsmæssig vanskelig.

      (jf. præmis 50 og domskonkl. 3)

    Top