Sag C-45/08

Spector Photo Group NV

og

Chris Van Raemdonck

mod

Commissie voor het Bank-, Financie- en Assurantiewezen (CBFA)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel)

»Direktiv 2003/6 — insiderhandel — brug af intern viden — sanktioner — betingelser«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 10. september 2009   I ‐ 12076

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. december 2009   I ‐ 12100

Sammendrag af dom

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – insiderhandel – forbud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6, art. 2, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – insiderhandel – forbud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6, art. 1, stk. 1; Kommissionens direktiv 2003/124, art. 1, stk. 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – insiderhandel – forbud

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6, art. 14, stk. 1)

1.  Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/6 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) skal fortolkes således, at den omstændighed, at en person omhandlet i bestemmelsens stk. 2, som er i besiddelse af intern viden, og som direkte eller indirekte for egen eller tredjemands regning erhverver eller afhænder eller forsøger at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører, med forbehold for overholdelse af forsvarsrettighederne og særligt retten til at kunne afkræfte denne formodning, er ensbetydende med, at personen »benytter denne viden« i bestemmelsens forstand. Spørgsmålet om, hvorvidt denne person har overtrådt forbuddet mod insiderhandel, skal vurderes i lyset af direktivets formål, som er at sikre finansmarkedernes integritet og forbedre investorernes tillid, som bl.a. afhænger af, at de stilles lige, og at de er beskyttet mod ulovlig anvendelse af intern viden.

   Denne bestemmelse definerer således insiderhandel objektivt, uden at bevæggrunden udtrykkeligt indgår i definitionen, for derved at opnå en ensartet harmonisering af national ret. Følgelig må det på grundlag af det samlede gerningsindhold af insiderhandel omhandlet i bestemmelsen formodes, at der foreligger en hensigt hos gerningsmanden bag denne transaktion. Denne formodning kan dog ikke tilsidesætte de grundlæggende rettigheder, og særligt ikke princippet om uskyldsformodning, som bl.a. beskyttes i artikel 6, stk. 2, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

   (jf. præmis 35, 38, 39 og 62 samt domskonkl. 1)

2.  Det er karakteristisk for begrebet intern viden, som det er defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/6 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), at oplysningerne er egnede til at påvirke kursen på det finansielle instrument, som denne viden vedrører, mærkbart, og selvsamme begreb er i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2003/124 om gennemførelse af direktiv 2003/6 med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation nærmere beskrevet som viden, som en fornuftig investor sandsynligvis ville benytte som en del af grundlaget for sine investeringsbeslutninger. Det følger af formålet med direktiv 2003/6, at oplysningers egnethed til at påvirke kurserne på de berørte finansielle instrumenter eller på de afledte finansielle instrumenter mærkbart fortrinsvist skal vurderes på baggrund af deres indhold og den sammenhæng, som de indgår i. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om oplysningers offentliggørelse rent faktisk mærkbart har påvirket kursen på de finansielle instrumenter, som denne viden vedrører, for at kunne afgøre, om det er intern viden.

   (jf. præmis 67-69)

3.  Artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/6 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) skal fortolkes således, at den ved insiderhandel opnåede gevinst kan udgøre et relevant led i vurderingen af, om en sanktion er effektiv, rimelig og præventiv. Beregningsmetoden for denne økonomiske gevinst og særligt det tidspunkt eller den periode, der herved skal tages i betragtning, henhører under national ret.

   Såfremt en medlemsstat har indført en ordning, der gør det muligt at pålægge en strafferetlig bøde foruden de i denne bestemmelse omhandlede administrative sanktioner, skal der ikke tages hensyn til muligheden for, at der efterfølgende idømmes en strafferetlig sanktion, og/eller til dennes størrelse, ved vurderingen af, om en administrativ sanktion er effektiv, rimelig og præventiv. Vurderingen af, om administrative sanktioner er effektive, rimelige og præventive som fastsat i direktiv 2003/6, kan nemlig ikke afhænge af muligheden for en efterfølgende strafferetlig sanktion.

   (jf. præmis 76 og 77 samt domskonkl. 2 og 3)