Sag C-545/07

Apis-Hristovich EOOD

mod

Lakorda AD

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad)

»Direktiv 96/9/EF — retlig beskyttelse af databaser — sui generis-ret — indsamling, kontrol eller præsentation af indholdet af en database — udtræk — væsentlig del af indholdet af en database — elektronisk database med officielle juridiske data«

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. marts 2009   I ‐ 1631

Sammendrag af dom

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 7)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 7)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 1, stk. 2, og art. 7)

1.  Det fremgår af selve ordlyden af artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser, at fællesskabslovgiver ønskede, at ikke kun en »permanent overførsel« skulle være omfattet af begrebet »udtræk«, men ligeledes »en midlertidig overførsel«. Afgrænsningen af de respektive begreber »permanent overførsel« og »midlertidig overførsel« som omhandlet i artikel 7 er baseret på et kriterium om varigheden af den periode, hvori oplysninger, der udtrækkes fra en beskyttet database, opbevares på et andet medium end den pågældende databases medium. Tidspunktet for tilstedeværelsen af et udtræk, som omhandlet i artikel 7, fra en beskyttet database, der kan konsulteres elektronisk, er det tidspunkt, hvorpå de oplysninger, der omfattes af overførslen, fæstnes på et andet medium end databasens medium. Begrebet udtræk er uafhængigt af det formål, der forfølges af den, som foretager denne handling, af de eventuelle ændringer, som sidstnævnte måtte foretage i indholdet af de overførte oplysninger, samt af eventuelle forskelle vedrørende den strukturelle opbygning af de omhandlede databaser.

   Den omstændighed, at materielle og tekniske egenskaber ved indholdet af en fremstillers beskyttede database ligeledes findes i en anden fremstillers database, kan tolkes som et indicium for tilstedeværelsen af et udtræk i henhold til artikel 7 i direktiv 96/9, medmindre et sådant sammenfald kan forklares ved andre faktorer end en overførsel mellem de to omhandlede databaser. Den omstændighed, at oplysninger, der er indhentet af en fremstiller af en database, fra kilder, der ikke er offentligt tilgængelige, også indeholdes i en anden fremstillers database, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre tilstedeværelsen af et sådant udtræk, men kan udgøre et indicium herfor.

   Karakteren af de edb-programmer, der anvendes ved forvaltningen af to elektroniske databaser, udgør ikke et kriterium ved bedømmelsen af tilstedeværelsen af et udtræk i henhold til artikel 7 i direktiv 96/9.

   (jf. præmis 42 og 55 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 7 i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser skal fortolkes således, at når der foreligger en samlet helhed af oplysninger, der omfatter særskilte undergrupper, skal omfanget af de oplysninger, der påstås at være udtrukket og/eller genanvendt fra en af disse undergrupper, med henblik på bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger et udtræk og/eller en genanvendelse af en væsentlig del, vurderet kvantitativt, af indholdet af en database i den pågældende artikels forstand, sammenlignes med det samlede indhold af denne undergruppe, såfremt denne i sig selv udgør en database, der opfylder betingelserne for beskyttelse i henhold til den sui generis-ret, der følger af direktivets artikel 7, stk. 1. I modsat fald, og for så vidt som den pågældende helhed udgør en sådan beskyttet database, skal sammenligningen foretages mellem omfanget af de oplysninger, der påstås udtrukket og/eller genanvendt fra de forskellige undergrupper af denne helhed, og omfanget af det samlede indhold af sidstnævnte.

   Den omstændighed, at oplysninger, der påstås udtrukket og/eller genanvendt fra en database, der beskyttes af sui generis-retten, er indhentet af fremstilleren fra kilder, der ikke er offentligt tilgængelige, kan alt efter omfanget af de menneskelige, tekniske og/eller finansielle ressourcer, som fremstilleren har anvendt ved indsamlingen af de pågældende oplysninger fra disse kilder, være af betydning for kvalifikationen af disse oplysninger som en væsentlig del ud fra et kvalitativt synspunkt af indholdet af den omhandlede database i henhold til artikel 7 i direktiv 96/9.

   Den omstændighed, at en del af indholdet i en database udgøres af officielle oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, fritager ikke den nationale ret, når den skal bedømme, hvorvidt der foreligger et udtræk og/eller en genanvendelse af en væsentlig del af indholdet af den pågældende database, fra at efterprøve, om de oplysninger, der påstås at være udtrukket og/eller genanvendt fra den pågældende database, ud fra et kvantitativt synspunkt udgør en væsentlig del af det samlede indhold af databasen, eller om de efter omstændighederne ud fra en kvalitativ synsvinkel udgør en sådan væsentlig del, idet de i relation til indsamling, kontrol eller præsentation er udtryk for en væsentlig menneskelig, teknisk eller finansiel investering.

   (jf. præmis 74 og domskonkl. 2)

3.  Det følger såvel af den almindelige karakter af de udtryk i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser, der anvendes til definition af begrebet database i henhold til dette direktiv, som af formålet med beskyttelsen af sui generis-retten, der er indført ved direktivets artikel 7, at fællesskabslovgiver har ønsket at give begrebet database i direktivets forstand en bred betydning, som navnlig er frigjort fra overvejelser vedrørende det materielle indhold af den pågældende helhed af oplysninger.

   Som det desuden fremgår af artikel 7, stk. 4, i direktiv 96/9, finder sui generis-retten anvendelse uanset muligheden for, at databasen og/eller dens indhold bl.a. nyder beskyttelse i henhold til ophavsretten.

   Det følger heraf, at den omstændighed, at oplysningerne i et retsinformationssystem ikke nyder ophavsretlig beskyttelse som følge af deres officielle karakter, ikke i sig selv kan begrunde, at en samling indeholdende disse oplysninger ikke kan kvalificeres som en »database« i henhold til artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9, eller at en sådan samling udelukkes fra anvendelsesområdet for beskyttelsen af sui generis-retten.

   (jf. præmis 69-71)