Sag C-333/07

Société Régie Networks

mod

Direction de contrôle fiscal Rhône-Alpes Bourgogne

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour administrative d’appel de Lyon)

»Statsstøtte — støtte til fordel for lokale radiostationer — finansiering ved hjælp af en skattelignende afgift af reklamevirksomhed — Kommissionens positive beslutning ved udløbet af den indledende undersøgelsesfase i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (efter ændring nu artikel 88, stk. 3, EF) — støtte, der kan være forenelig med det fælles marked — EF-traktatens artikel 92, stk. 3 (nu artikel 87, stk. 3, EF) — indsigelser mod beslutningens lovlighed — begrundelsespligt — bedømmelsen af de faktiske omstændigheder — den skattelignende afgifts forenelighed med EF-traktaten«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 26. juni 2008   I ‐ 10811

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. december 2008   I ‐ 10851

Sammendrag af dom

1. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – grænser – åbenbart irrelevante spørgsmål og hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar

   (Art. 234 EF)

2. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – vurdering af gyldigheden af en beslutning fra Kommissionen vedtaget efter afslutningen af den indledende undersøgelsesfase i forhold til de oplysninger, som var til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen

   (EF-traktaten, art. 93, stk. 3, og art. 190 (nu art. 88, stk. 3, EF og art. 253 EF))

3. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen

   (EF-traktaten, art. 93 (nu art. 88 EF))

4. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – anmeldelse til Kommissionen – forplitelsens rækkevidde

   (EF-traktaten, art. 93, stk. 3 (nu art. 88, stk. 3, EF))

5. Præjudicielle spørgsmål – bedømmelse af gyldigheden – erklæring om ugyldighed af en kommissionsbeslutning på området for statsstøtte – retsvirkninger – tidsmæssig begrænsning

   (Art. 88 EF, art. 231, stk. 2, EF og art. 234 EF)

1.  De spørgsmål om en fortolkning af fællesskabsretten, som den nationale ret har stillet på det retlige og faktiske grundlag, som den har fastlagt inden for sit ansvarsområde, er relevante, hvorfor det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve rigtigheden heraf. Domstolen kan kun afvise en anmodning fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en saglig korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål. Domstolen kan navnlig beslutte ikke at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national ret om gyldigheden af en fællesskabsretsakt, når det klart fremgår, at den ønskede vurdering savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

   (jf. præmis 46 og 47)

2.  En kommissionsbeslutning på området for statsstøtte, vedtaget ved udløbet af den indledende undersøgelsesfase i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3, EF), der alene har til formål at gøre det muligt for Kommissionen at danne sig en første opfattelse af, om den pågældende støtte er delvis eller fuldt ud forenelig med fællesmarkedet, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure som omhandlet i artikel 93, stk. 2, og som træffes med kort varsel, skal kun indeholde en angivelse af grundene til, at Kommissionen finder, at bedømmelsen af, om den pågældende støtte er forenelig med fællesmarkedet, ikke giver anledning til alvorlige vanskeligheder.

   En kortfattet begrundelse, som ikke desto mindre klart og utvetydigt angiver årsagerne til, at Kommissionen vurderede, at der ikke forelå alvorlige vanskeligheder ved bedømmelsen af den omhandlede støtteordnings forenelighed med det fælles marked, skal, henset til karakteren af den retsakt, den optræder i, og den sammenhæng, hvori retsakten indgår, anses for tilstrækkelig med hensyn til begrundelseskravet ifølge EF-traktatens artikel 190 (nu artikel 253 EF), hvorfor spørgsmålet, om begrundelsen er gyldig, ikke er relevant for dette krav. Desuden kan en sådan beslutning ikke på grundlag af EF-traktatens artikel 190 underkendes, fordi der mangler en udtrykkelig angivelse af en af de undtagelseskategorier, der er opregnet i EF-traktatens artikel 92, stk. 3 (efter ændring nu artikel 87, stk. 2, EF).

   (jf. præmis 64, 65, 70 og 72)

3.  Lovligheden af en beslutning på området for statsstøtte skal som udgangspunkt, når der er tale om en beslutning om ikke at gøre indsigelser mod en støtteordning vedtaget ved udløbet af den indledende undersøgelsesfase i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3, EF), vurderes i forhold til de oplysninger, som Kommissionen kunne råde over på det tidspunkt, da den vedtog den. Eftersom Kommissionen i forbindelse med en sådan beslutning skal vurdere de fremtidige virkninger af en støtteordning, selv om disse virkninger ikke kan fastslås med sikkerhed, vil beslutningen kun kunne underkendes på grund af bedømmelsen, såfremt denne bedømmelse måtte findes åbenbart fejlagtig ud fra de oplysninger, som Kommissionen rådede over på tidspunktet for beslutningens vedtagelse.

   (jf. præmis 81 og 82)

4.  Metoden for finansiering af en støtte kan gøre hele den støtteordning, som den skal finansiere, uforenelig med det fælles marked. Følgelig kan undersøgelsen af en støtte ikke ske uafhængigt af virkningerne af metoden til støttens finansiering. Tværtimod skal Kommissionens undersøgelse af en støtteforanstaltning nødvendigvis også tage metoden for støttens finansiering i betragtning, såfremt denne udgør en integrerende del af foranstaltningen. Således skal anmeldelsen af støtteforanstaltningen i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3, EF), også omfatte metoden til dennes finansiering, for at Kommissionen kan foretage sin undersøgelse på grundlag af fuldstændige oplysninger. I mangel heraf kan det ikke udelukkes, at en støtteforanstaltning erklæres forenelig med det fælles marked, skønt den ikke kunne være blevet det, såfremt Kommissionen havde haft kendskab til metoden til dens finansiering. Kommissionens bedømmelse henhører under dens enekompetence, som udøves under Fællesskabets retsinstansers kontrol.

   (jf. præmis 89, 90 og 94)

5.  Når tvingende retssikkerhedsmæssige hensyn begrunder det, har Domstolen i medfør af artikel 231, stk. 2, EF, der finder analog anvendelse også i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse i medfør af artikel 234 EF vedrørende gyldigheden af retsakter fra Fællesskabets institutioner, et skøn med hensyn til i hver enkelt, konkret sag at afgøre, hvilke af den berørte retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.

   I forbindelse med en dom, hvori det fastslås, at en kommissionsbeslutning, der erklærer en støtteordning forenelig med fællesmarkedet, er ugyldig, kan Domstolen i en bestemt periode suspendere retsvirkningerne af den fastslåede ugyldighed af denne beslutning, indtil Kommissionen vedtager en ny beslutning i henhold til artikel 88 EF, og undtage de virksomheder, som har anlagt sag eller har indbragt en tilsvarende klage vedrørende opkrævningen af afgiften, der er en del af denne ordning, fra denne begrænsning.

   (jf. præmis 121 og 128 samt domskonkl.)