Sag C-319/07 P

3F, tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel — foranstaltninger til skattelettelse for sømænd om bord på fartøjer, der er registreret i det danske internationale skibsregister — beslutning fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelse — annullationssøgsmål — begrebet »interesseret part« — fagforening — formaliteten«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 5. marts 2009   I ‐ 5967

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2009   I ‐ 5991

Sammendrag af dom

1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens beslutning, der fastslår en statsstøttes forenelighed med fællesmarkedet uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – interesserede parter i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 88, stk. 2, EF – fagforening – betingelser

   (Art. 88, stk. 2 og 3, EF og art. 230, stk. 4, EF)

2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens beslutning, der fastslår en statsstøttes forenelighed med fællesmarkedet uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – interesserede parter i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 88, stk. 2, EF – søgsmål indgivet af en fagforening, der er oprettet for at varetage de kollektive interesser for medlemmerne, under henvisning til, at fagforeningens konkurrencesituation over for andre fagforeninger påvirkes som følge af ydelsen af støtten

   (Art. 88, stk. 2 og 3, EF, art. 136, stk. 1, EF og art. 230, stk. 4, EF)

3. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens beslutning, der fastslår en statsstøttes forenelighed med fællesmarkedet uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – interesserede parter i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 88, stk. 2, EF – søgsmål indgivet af en fagforening for lønmodtagere fra den maritime sektor, som er oprettet for at varetage de kollektive interesser for medlemmerne – undersøgelse af de sociale elementer

   (Art. 88, stk. 2 og 3, EF og art. 230, stk. 4, EF)

1.  Ifølge artikel 230, stk. 4, EF kan en fysisk eller juridisk person kun anlægge sag til prøvelse af en beslutning, som er rettet til en anden person, såfremt beslutningen berører ham umiddelbart og individuelt. Andre personer end en beslutnings adressat kan kun gøre gældende, at de berøres individuelt, hvis beslutningen rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten.

   Når der er tale om en beslutning fra Kommissionen vedrørende statsstøtte, skal der i forbindelse med proceduren i henhold til artikel 88 EF for kontrol med statsstøtte sondres mellem på den ene side den indledende fase af undersøgelsen af støtteforanstaltninger i medfør af artikel 88, stk. 3, EF — der alene har til formål at gøre det muligt for Kommissionen at danne sig en første opfattelse af, om den pågældende støtte helt eller delvis er forenelig med fællesmarkedet — og på den anden side undersøgelsesfasen i henhold til artikel 88, stk. 2, EF. Først i denne undersøgelsesfase, som skal give Kommissionen mulighed for at opnå fuldstændige oplysninger om alle sagens momenter, er Kommissionen i henhold til traktaten forpligtet til at give de berørte adgang til at fremsætte deres bemærkninger.

   Når Kommissionen uden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF ved en beslutning truffet i medfør af artikel 88, stk. 3, EF fastslår, at en støtte er forenelig med fællesmarkedet, kan de berørte parter, der er indrømmet disse processuelle garantier, kun opnå, at de respekteres, hvis de har adgang til at indbringe Kommissionens beslutning for Fællesskabets retsinstanser. Fællesskabets retsinstanser må derfor realitetsbehandle et annullationssøgsmål vedrørende en sådan beslutning, som er anlagt af en interesseret part i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 88, stk. 2, EF, når denne med søgsmålet ønsker at beskytte de processuelle rettigheder, der tilkommer ham ifølge denne bestemmelse. Sådanne interesserede parter er de personer, virksomheder eller sammenslutninger, hvis interesser måtte være berørt af den tildelte støtte, dvs. navnlig konkurrerende virksomheder til støttemodtagerne og erhvervsorganisationer.

   Det er ikke udelukket, at en fagforening for lønmodtagere kan anses for »interesseret part« som omhandlet i artikel 88, stk. 2, EF, såfremt den påviser, at dens egne eller medlemmernes interesser kan være berørt af den tildelte støtte. Fagforeningen skal imidlertid i tilstrækkelig grad godtgøre, at der er risiko for, at støtten har en konkret indvirkning på situationen for den selv eller de medlemmer, den repræsenterer.

   (jf. præmis 28-33)

2.  I forbindelse med et søgsmål, der tilsigter annullation af en beslutning truffet af Kommissionen, hvori den konstaterer, uden at indlede en formel undersøgelsesprocedure, at en given statsstøtte er forenelig med fællesmarkedet, kan en fagforening for lønmodtagere, der pr. definition er oprettet for at varetage de kollektive interesser for sine medlemmer, gøre forsøg på at godtgøre sin søgsmålskompetence, der følger af, at fagforeningens interesser eventuelt er berørt af støttetildelingen på grund af de nævnte foranstaltningers indvirkning på dens konkurrencesituation over for andre fagforeninger.

   Det kan ikke udledes af den omstændighed, at en aftale på grund af dens karakter og formål samt de socialpolitiske målsætninger, der forfølges med den, kan falde uden for anvendelsesområdet for artikel 81, stk. 1, EF, at de kollektive forhandlinger eller de parter, som er impliceret heri, ligeledes fuldt ud og automatisk falder uden for statsstøttereglerne, eller at en sag med påstand om annullation, som disse parter eventuelt vil kunne anlægge, næsten automatisk vil blive afvist på grund af parternes deltagelse i disse forhandlinger.

   Såfremt man på forhånd udelukker muligheden for, at en fagforening kan bevise, at den er en interesseret part i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 88, stk. 2, EF, under henvisning til sin rolle som forhandler i forbindelse med forhandlinger om kollektive overenskomster og virkningerne på denne rolle af nationale skattemæssige foranstaltninger, der af Kommissionen anses for at være støtte, som er forenelig med fællesmarkedet, vil dette kunne bringe de socialpolitiske målsætninger, som omhandlet bl.a. i artikel 136, stk. 1, EF og artikel 138, stk. 1, EF, i fare. Denne konklusion underbygges af, at da Fællesskabet ikke blot har et økonomisk formål, men ligeledes et socialt formål, skal de rettigheder, der følger af traktatens bestemmelser om statsstøtte og konkurrence, om fornødent afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges med social- og arbejdsmarkedspolitikken, herunder, således som det fremgår af artikel 136, stk. 1, EF, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet.

   (jf. præmis 46, 49, 55, 57 og 58)

3.  Ved vurderingen af foreneligheden af en statsstøtte i søtransportsektoren vil Kommissionen kunne tage sociale aspekter i Fællesskabets retningslinjer i betragtning i forbindelse med en overordnet bedømmelse, som forener en lang række hensyn af forskellig art, navnlig vedrørende beskyttelse af konkurrencen, Fællesskabets søfartspolitik, fremme af EF-skibsfarten eller fremme af beskæftigelsen.

   Da det ikke kan udelukkes, at organer, der repræsenterer arbejdstagerne i en støttemodtagende virksomhed, i deres egenskab af interesserede parter som omhandlet i artikel 88, stk. 2, EF fremsætter deres bemærkninger om sociale hensyn over for Kommissionen, der i givet fald kan tages i betragtning af denne, skal Fællesskabets retsinstanser, for at vurdere, om de argumenter, som sagsøgeren har udledt af Fællesskabets retningslinjer, var et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at denne kunne anses for at være interesseret part i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 88, stk. 2, EF, undersøge de sociale elementer i den anfægtede beslutnings genstand på baggrund af Fællesskabets retningslinjer, som indeholder de retlige betingelser for vurderingen af foreneligheden med fællesmarkedet af den omtvistede statsstøtte.

   (jf. præmis 64, 69 og 70)