Sag C-166/07

Europa-Parlamentet

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Annullationssøgsmål — Rådets forordning (EF) nr. 1968/2006 — finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland — valg af hjemmel«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 2. april 2009   I ‐ 7139

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. september 2009   I ‐ 7166

Sammendrag af dom

1. Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – kriterier

   [Art. 2 EF, art. 3, stk. 1, litra k), EF, art. 159, stk. 3, EF og art. 308 EF; Rådets forordning nr. 1968/2006]

2. Annullationssøgsmål – dom om annullation – virkninger – begrænset af Domstolen

   (Art. 231, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 1968/2006)

1.  Inden for rammerne af kompetencefordelingen inden for Fællesskabet skal valg af hjemmel for en retsakt foretages på grundlag af objektive forhold, herunder navnlig retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol.

   Artikel 308 EF kan kun anvendes som hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver fællesskabsinstitutionerne den fornødne kompetence til at udstede den pågældende retsakt. Desuden kræver anvendelsen af denne bestemmelse, at den påtænkte handling falder »inden for fællesmarkedets rammer«.

   For det første svarer målsætningerne for forordning nr. 1968/2006 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010) til de målsætninger, der søges opnået gennem Fællesskabets politik vedrørende økonomisk og social samhørighed, hvilket ligeledes bekræftes af den anden betragtning til den nævnte forordning. For det andet udgør Fællesskabets finansielle bidrag til Irland-fonden, når der ses bort fra de lovgivningsmæssige rammer, hvori disse indgår, særlige aktioner, der, når disse måtte vise sig at være nødvendige at iværksætte ud over strukturfondene for at opnå de målsætninger, der er angivet i artikel 158 EF, kan vedtages i medfør af artikel 159, stk. 3, EF.

   Fællesskabet kan imidlertid hverken ved hjælp af vilkårene for samarbejdet mellem Fællesskabet og Irland-fonden eller gennem betingelserne og måden for betaling af Fællesskabets finansielle bidrag forhindre, at Irland-fonden bruger disse bidrag til aktiviteter, der, selv om de er i overensstemmelse med aftalen vedrørende Den Internationale Fond for Irland, falder uden for rækkevidden af Fællesskabets politik vedrørende økonomisk og social samhørighed eller i det mindste ikke forvaltes efter de kriterier, som Fællesskabet anvender inden for rammerne af denne politik. Fællesskabslovgiver kunne i sjette betragtning til forordning nr. 1968/2006 med rette anføre, at viften af aktiviteter finansieret gennem den anfægtede forordning falder uden for Fællesskabets politik vedrørende økonomisk og social samhørighed.

   Artikel 159 EF omhandler udelukkende selvstændige fællesskabsaktioner, der forvaltes i henhold til de fællesskabsretlige regler, og hvis indhold ikke falder uden for Fællesskabets politik vedrørende økonomisk og social samhørighed. Artikel 159, stk. 3, EF tildeler derfor ikke i sig selv Fællesskabet den fornødne kompetence til at forfølge Fællesskabets politik vedrørende økonomisk og social samhørighed i form af et finansielt bidrag på de vilkår, der er fastsat i forordning nr. 1968/2006.

   Ikke desto mindre er formålet med forordning nr. 1968/2006 at støtte aktiviteter under en international organisation stiftet af to medlemsstater, der har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed. Som det fremgår af artikel 2 EF og artikel 3, stk. 1, litra k), EF, udgør styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed uden for EF-traktatens afsnit XVII en målsætning for Fællesskabet. Desuden angår den nævnte forordning det fælles marked, idet den tilsigter at skabe økonomiske forbedringer i ugunstigt stillede områder i de to medlemsstater og dermed forbedringer af det indre markeds funktion.

   Det følger af de ovenfor anførte betragtninger, hvorefter forordning nr. 1968/2006 forfølger de mål, der er fastsat i artikel 2 EF og artikel 3, stk. 1, litra k), EF samt i EF-traktatens afsnit XVII, selv om dette afsnit i traktaten ikke i sig selv tildeler Fællesskabet kompetence til at opnå disse målsætninger, at fællesskabslovgiver burde have anvendt artikel 159, stk. 3, EF og artikel 308 EF i forening, idet de deri anførte lovgivningsprocedurer, dvs. både den såkaldte »fælles beslutningsprocedure« i artikel 251 EF og kravet om enstemmighed i Rådet, overholdes.

   (jf. præmis 40, 42, 54, 58, 59, 63-65 og 67-69)

2.  I medfør af artikel 231, stk. 2, EF kan Domstolen, dersom den skønner det nødvendigt, angive, hvilke af en annulleret forordnings virkninger, der skal betragtes som bestående.

   Annullation af forordning nr. 1968/2006 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010) uden at opretholde dens virkninger vil derfor kunne have negative følger, navnlig for den finansielle støtte udbetalt til planlagte aktioner eller projekter og til aktioner eller projekter under udførelse, og vil i sagens natur medføre en skadelig usikkerhed vedrørende Irland-fondens igangværende og fremtidige finansieringstransaktioner.

   Under disse omstændigheder foreligger der sådanne vægtige retssikkerhedsmæssige hensyn, at Domstolen er berettiget til at udøve den i medfør af artikel 231, stk. 2, EF tillagte beføjelse og angive de virkninger af den annullerede forordning, der skal betragtes som bestående. Det bestemmes herefter, at annullationen af forordning nr. 1968/2006 hverken berører gyldigheden af foretagne betalinger eller forpligtelser påtaget i medfør af den omhandlede forordning forud for afsigelsen af denne dom, og at virkningerne af den anfægtede forordning består indtil ikrafttrædelsen af en ny forordning udstedt med rette hjemmel inden for en rimelig frist.

   (jf. præmis 72, 74 og 75)