Forenede sager C-101/07 P og C-110/07 P

Coop de France bétail et viande, tidligere Fédération nationale de la coopération bétail et viande (FNCBV) m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel — konkurrence — oksekødsmarkedet — aftale indgået mellem nationale sammenslutninger af opdrættere og slagterier vedrørende ophævelse af indførsel af oksekød og fastsættelse af en minimumskøbspris — bøder — forordning nr. 17 — artikel 15, stk. 2 — hensyntagen til de i sammenslutningen deltagende virksomheders omsætning«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mazák fremsat den 17. april 2008   I ‐ 10197

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mazák fremsat den 16. oktober 2008   I ‐ 10226

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. december 2008   I ‐ 10228

Sammendrag af dom

1. Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til kontradiktion

   (Rådets forordning nr. 17; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 4)

2. Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovligt

   (Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 51; Rettens procesreglement, art. 64)

3. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – omsætning, der er taget hensyn til – omsætningen for samtlige virksomheder, der udgør en virksomhedssammenslutning – lovligt

   (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

4. Konkurrence – bøder – beslutning om bødepålæggelse til en sammenslutning, der udgøres af virksomhedssammenslutninger, samt til medlemmerne heraf – tilsidesættelse af princippet om ne bis in idem og proportionalitetsprincippet

   (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

1.  Kommissionen opfylder sine forpligtelser til at sikre virksomhedernes ret til at blive hørt, når den i meddelelsen af klagepunkter udtrykkeligt angiver at ville undersøge, om der bør pålægges de berørte virksomheder bøder, og angiver de væsentligste faktiske og retlige omstændigheder, som kan medføre pålæggelse af en bøde, herunder den formodede overtrædelses grovhed og varighed, og hvorvidt denne er begået forsætligt eller uagtsomt. Herved giver Kommissionen virksomhederne de fornødne oplysninger til, at de kan forsvare sig ikke blot over for konstateringen af overtrædelsen, men også over for den omstændighed, at de er blevet pålagt en bøde.

   På tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen ville det imidlertid på utilladelig vis foregribe Kommissionens beslutning, hvis Kommissionen afgav oplysninger om størrelsen af de påtænkte bøder, inden virksomhederne havde haft mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til de klagepunkter, der var fremført mod dem.

   (jf. præmis 47 og 49)

2.  Retten skal med henblik på en korrekt vurdering af sagens faktiske omstændigheder foretage en grundig undersøgelse af de dokumenter, den er forelagt af parterne, og tage hensyn hertil, herunder de dokumenter, der er tilføjet sagsakterne efter den mundtlige forhandling som led i en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i dens procesreglement.

   Det påhviler imidlertid i medfør af begrundelsespligten ikke Retten i sin fremstilling udtømmende og et for et at behandle alle de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte parter kan få kendskab til begrundelsen for, at de pågældende foranstaltninger er blevet truffet, og således at den kompetente ret kan råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret.

   (jf. præmis 74 og 75)

3.  Der kan tages hensyn til omsætningen hos medlemmerne i en sammenslutning af virksomheder ved fastsættelsen af sanktionen, når disse har deltaget aktivt i iværksættelsen af en konkurrencebegrænsende aftale, selv om den pågældende sammenslutning ikke har beføjelser til at forpligte sine medlemmer. En sådan hensyntagen er berettiget i tilfælde, hvor den overtrædelse, der er begået af en sammenslutning, vedrører medlemmernes virksomhed, og hvor de pågældende konkurrencestridige former for praksis er udført af sammenslutningen til direkte gavn for medlemmerne og i samarbejde med disse, og hvor sammenslutningen ikke har objektive interesser af selvstændig karakter i forhold til medlemmernes interesser.

   Enhver anden fortolkning ville være i strid med nødvendigheden af at sikre de pålagte sanktioners afskrækkende virkning på overtrædelser af de fællesskabsretlige konkurrenceregler. Ellers kunne Kommissionens ret til at pålægge bøder af en størrelse, som passer til de pågældende overtrædelser, nemlig blive sat over styr, for så vidt som den ikke kan nøjes med at pålægge sammenslutninger med en meget lille omsætning, men med mange virksomheder som medlemmer, som tilsammen har en betydelig omsætning, uden at sammenslutningerne har beføjelse til formelt at forpligte disse, meget begrænsede bøder, hvis de overtrædelser, de har begået, kunne have en mærkbar virkning på de pågældende markeder.

   (jf. præmis 97 og 98)

4.  En kommissionsbeslutning om bødepålæggelse til en sammenslutning, der udgøres af virksomhedssammenslutninger, samt til medlemmerne heraf ud fra hver af disse sammenslutningers deltagelse og egen grad af ansvar for en overtrædelse af konkurrencereglerne krænker ikke princippet om non bis in idem. Den omstændighed, at disse sammenslutninger er medlem af førstnævnte, betyder nemlig ikke, at de er blevet straffet flere gange for den samme overtrædelse, eftersom de nævnte sammenslutninger er selvstændige juridiske personer, har uafhængige budgetter samt formål, der ikke altid er sammenfaldende, og gennemfører deres respektive fagforeningsaktiviteter til beskyttelse af deres særlige og konkrete interesser, idet lovovertræderne ikke er den samme person, hvilket er en betingelse for anvendelsen af princippet om non bis in idem.

   Denne beslutning har heller ikke krænket proportionalitetsprincippet, selv om Kommissionen har taget hensyn til omsætningen hos medlemmerne af enhver virksomhedssammenslutning ved fastsættelsen af maksimumsgrænsen på 10% fastsat i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17. De direkte eller indirekte medlemmer af de straffede sammenslutninger er ikke herved blevet pålagt dobbelte bøder for den samme overtrædelse, eftersom hensyntagen til denne omsætning ikke betyder, at sammenslutningens medlemmer er blevet pålagt en bøde, og heller ikke i sig selv, at den pågældende sammenslutning har pligt til at overvælte bøden på dens medlemmer.

   (jf. præmis 127-130)