Sag T-145/06

Omya AG

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence — fusioner — anmodning om oplysninger — artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 139/2004 — spørgsmålet, om de anmodede oplysninger er nødvendige — proportionalitet — rimelig frist — magtfordrejning — tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning«

Rettens dom (Anden Afdeling) af 4. februar 2009   II ‐ 152

Sammendrag af dom

1. Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – påstand om, at der afsiges en deklaratorisk dom – afvisning

   (Art. 230 EF)

2. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om anmodning om oplysninger rettet til de anmeldende parter – anmodning om berigtigelse af de meddelte oplysninger – betingelser

   (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2 og 11)

3. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – økonomiske vurderinger – domstolsprøvelse – grænser

   (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2 og 11)

4. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om anmodning om oplysninger rettet til de anmeldende parter – anmodning om berigtigelse af de meddelte oplysninger – udsættelse af fristerne

   (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 10 og 11)

5. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om anmodning om oplysninger rettet til de anmeldende parter – klagepunktsmeddelelsen gør det ikke muligt at kontrollere oplysningernes nødvendighed eller rigtighed

   (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2 og 11 samt art. 18, stk. 3)

6. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om anmodning om oplysninger rettet til de anmeldende parter – anmodning om berigtigelse af de meddelte oplysninger

   (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 11)

7. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om anmodning om oplysninger rettet til de anmeldende parter – anmodning om berigtigelse af de meddelte oplysninger

   (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 11)

1.  Retten har ikke inden for rammerne af legalitetskontrollen i henhold til artikel 230 EF kompetence til at afsige deklaratoriske domme eller meddele påbud, uanset om sådanne påbud vedrører den nærmere opfyldelse af afsagte domme, hvorfor en begæring om, at Retten tager stilling til følgerne af, at den anfægtede retsakt annulleres, skal afvises som åbenbart ugrundet.

   (jf. præmis 23)

2.  Kommissionen kan kun anvende de beføjelser, den er tildelt i henhold til artikel 11 i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, hvis den ikke mener at have alle nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til, om den omhandlede fusion er forenelig med fællesmarkedet.

   I den henseende skal Kommissionen med henblik på vedtagelsen af en beslutning om en fusion i medfør af bl.a. artikel 2 i forordning nr. 139/2004 undersøge den omhandlede fusions virkninger på alle markeder, hvor der er en risiko for, at den effektive konkurrence inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf hæmmes i væsentlig grad.

   Hertil kommer, at den omstændighed, at kravet om nødvendighed skal fortolkes ud fra beslutningen om den omhandlede fusions forenelighed med fællesmarkedet, indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt de oplysninger, der er anmodet om i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 139/2004, er nødvendige, skal bedømmes ud fra den opfattelse af omfanget af de oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af fusionen, som Kommissionen med rimelighed kunne have på tidspunktet for udarbejdelsen af den omhandlede anmodning om oplysninger. Dermed kan denne bedømmelse ikke være støttet på, at oplysningerne skal være faktisk nødvendige for den efterfølgende procedure ved Kommissionen, da dette afhænger af en række faktorer, og som derfor ikke kan fastlægges med sikkerhed ved udarbejdelsen af anmodningen om oplysninger.

   I den henseende gælder det, at selv om den omstændighed, at de oplysninger, der anmodes om efter artikel 11 i forordning nr. 139/2004, efterfølgende er blevet anvendt, kan vise, at de var nødvendige, er deres manglende anvendelse ikke ensbetydende med et bevis for det modsatte.

   Hvad særlig angår vedtagelsen af en beslutning efter artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 139/2004, hvorved Kommissionen anmoder om berigtigelse af oplysninger, som er fremlagt af en anmeldende part, og som viser sig at være ukorrekte, bedømmes nødvendigheden af en sådan berigtigelse på grundlag af kriteriet om, at de konstaterede fejl skal være væsentlige, hvilket er passende, set i lyset af nævnte forordnings ordlyd og opbygning. Kommissionen kan derfor anmode om berigtigelse af de oplysninger, som er fremsendt af en part, hvor det er konstateret, at de er ukorrekte, hvis der er en risiko for, at de konstaterede fejl er egnede til i væsentlig grad at påvirke bedømmelsen af den omhandlede fusions forenelighed med fællesmarkedet. Der er ikke grundlag for at fortolke dette kriterium strengt, eftersom det krav om hurtighed, der generelt karakteriserer forordning nr. 139/2004, skal forenes med formålet om effektiv kontrol med fusioners forenelighed med fællesmarkedet, som Kommissionen skal udføre med stor omhu, og som kræver, at Kommissionen får fuldstændige og korrekte oplysninger.

   (jf. præmis 24, 28-31, 33, 41, 42, 45, 60 og 61)

3.  I forbindelse med fusionskontrollen råder Kommissionen på det økonomiske område over en skønsbeføjelse, og den kontrol, som udøves af Fællesskabets retsinstanser, må nødvendigvis begrænses til en efterprøvelse af, om formforskrifterne er overholdt, om begrundelsen er tilstrækkelig, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning. Denne omstændighed indebærer imidlertid ikke, at Fællesskabets retsinstanser skal afholde sig fra at kontrollere Kommissionens fortolkning af oplysninger af økonomisk art, og navnlig Kommissionens bedømmelse af, at de oplysninger, som den anmoder om i medfør af artikel 11 i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, er nødvendige, samt af, om de fejl, som angiveligt påvirker denne bedømmelse, er væsentlige.

   (jf. præmis 32)

4.  Kommissionens udøvelse af de beføjelser, den er tildelt i henhold til artikel 11 i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, kræver overholdelse af proportionalitetsprincippet, som indebærer, at fællesskabsinstitutionernes retsakter ikke må gå videre end nødvendigt og passende for gennemførelsen af det tilsigtede formål. Det må navnlig kræves, at den forpligtelse til at fremkomme med oplysninger, som pålægges en virksomhed, ikke udgør en uforholdsmæssig byrde for virksomheden i forhold til det, som undersøgelsen kræver.

   Hvad angår en beslutning vedtaget efter artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 139/2004, hvorved Kommissionen anmoder om berigtigelse af oplysninger, som er fremlagt af en anmeldende part, og som viser sig at være ukorrekte, tilsidesætter Kommissionen ikke proportionalitetsprincippet ved at udsætte proceduren, så længe den ikke har modtaget sådanne oplysninger, eftersom varigheden af den udsættelse af fristerne, fastsat i artikel 10 i forordning nr. 139/2004, som vedtagelsen af en beslutning efter forordningens artikel 11 medfører, afhænger af datoen for fremsendelse af de nødvendige oplysninger.

   (jf. præmis 34)

5.  Inden for rammerne af en fusionskontrolprocedure, der giver anledning til en anmodning om oplysninger ved beslutning i henhold til artikel 11 i forordning nr. 139/2004, gør klagepunktsmeddelelsen det ikke muligt at afgøre udtømmende, hvilke oplysninger Kommissionen finder nødvendige på tidspunktet for vedtagelsen af en sådan beslutning. Klagepunktsmeddelelsen nævner kun Kommissionens bedømmelse, som fører til dens konstatering af de mulige konkurrencemæssige problemer, og udelader således i princippet de markeder, hvor der ikke kunne påvises en risiko. Dermed er formålet med klagepunktsmeddelelsen væsentligt mere begrænset end formålet med den undersøgelse, som skal foretages af Kommissionen. Klagepunktsmeddelelsen er ikke af afgørende betydning for bedømmelsen af Kommissionens standpunkt for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de oplysninger, som den anvendte ved sin behandling af den anmeldte fusion, var korrekte.

   (jf. præmis 46 og 77)

6.  Ved begrebet magtfordrejning forstås, at en administrativ myndighed under udøvelsen af sine beføjelser forfølger et andet formål end det, hvortil beføjelserne blev givet. En beslutning er kun behæftet med magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier fremgår, at den må antages at være truffet med dette formål. Hvis der forfølges flere mål med beslutningen, indebærer denne, såfremt den ikke tilsidesætter hovedformålet, dog ikke magtfordrejning, selv om der til de gyldige hensyn føjer sig et uberettiget hensyn.

   Manglende bevis for en tilsidesættelse af gældende regler påvirker ikke muligheden for, at der kan foreligge magtfordrejning fra en administrativ myndigheds side.

   En kommissionsbeslutning i henhold til artikel 11 i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, hvorved der anmodes om berigtigelse af oplysninger, som er fremlagt af en anmeldende part, og som viser sig at være ukorrekte, er behæftet med magtfordrejning, hvis der foreligger objektive, relevante og samstemmende indicier for, at den anfægtede beslutning blev vedtaget af Kommissionen for at opnå en afbrydelse af fristen for undersøgelse af fusionen, snarere end at den var begrundet i ønsket om at få berigtiget de oplysninger, som var nødvendige for denne undersøgelse. Det er i den henseende ikke udtryk for magtfordrejning, at Kommissionen systematisk søger efter fejl i forbindelse med supplerende kontrol af rigtigheden af de af de anmeldende parter meddelte oplysninger. Det udgør heller ikke et indicium for magtfordrejning, at Kommissionen påbegynder udarbejdelsen af en beslutning om anmodning om supplerende oplysninger, inden den har bedømt fejlenes indvirkning på dens bedømmelse.

   (jf. præmis 98-100, 106 og 109)

7.  Retten til at påberåbe sig beskyttelsen af den berettigede forventning er betinget af, at tre betingelser er opfyldt. For det første, at præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer, der hidrører fra en pålidelig kilde med den nødvendige bemyndigelse, er fremsat af en fællesskabsmyndighed over for parten. For det andet, at disse forsikringer er af en sådan art, at de er egnede til at skabe en berettiget forventning hos den, til hvem de er rettet. For det tredje skal forsikringerne være i overensstemmelse med gældende regler.

   Inden for rammerne af fusionskontrol kan Kommissionen uden at tilsidesætte de anmeldende parters berettigede forventning først lægge til grund, at de af sidstnævnte fremlagte oplysninger er fuldstændige og nøjagtige, for senere at genoptage denne bedømmelse.

   Af hensyn til en effektiv kontrol med fusioner og i lyset af Kommissionens pligt til omhyggeligt at undersøge den omhandlede fusions virkninger på alle markeder, som potentielt kan påvirkes, skal Kommissionen bevare muligheden for at anmode om berigtigelser af de oplysninger, som parterne har fremsendt, der er ukorrekte i væsentligt omfang, og som er nødvendige for Kommissionens undersøgelse, og baggrunden for Kommissionens fornyede kontrol med, at oplysningerne er korrekte, er i den forbindelse uden betydning.

   For så vidt som Kommissionens undersøgelse skal foretages inden for relativt strenge frister, og parterne i fusionen skal meddele Kommissionen korrekte og fuldstændige oplysninger, hviler proceduren for kontrol med fusioner endvidere nødvendigvis i vid udstrækning på tillid, idet Kommissionen ikke kan være forpligtet til øjeblikkeligt og i mindste detalje at kontrollere nøjagtigheden af alle de oplysninger, som parterne fremsender.

   Den kontrol, som Kommissionen gennemfører efter modtagelsen af oplysninger, kan i øvrigt ikke nødvendigvis afsløre alle væsentlige uregelmæssigheder, som kan påvirke disse oplysninger.

   De anmeldende parter kan ikke påberåbe sig en berettiget forventning for at undgå følgerne af en tilsidesættelse af pligten til at meddele fuldstændige og korrekte oplysninger med den ene begrundelse, at Kommissionen ikke opdagede denne tilsidesættelse ved den nævnte kontrol.

   Endvidere udgør den omstændighed alene, at Kommissionen tidligere har reageret på fremsendte oplysninger inden for få dage, ikke en tilstrækkelig præcis forsikring om, at Kommissionen ikke vil besvare en fremtidig fremsendelse af oplysninger efter en sådan frist.

   Endelig kan Kommissionens praksis vedrørende beslutninger angående spørgsmålet om, hvorvidt de fremsendte oplysninger, som er fremsendt inden for rammerne af undersøgelsen af en anmeldt fusion, er fuldstændige, ikke påberåbes i forbindelse med en beslutning, der vedrører spørgsmålet, om oplysninger er korrekte, og denne praksis kan således ikke begrunde en berettiget forventning.

   (jf. præmis 68, 117-120, 122 og 123)