Resumé af personalesag

Resumé af personalesag

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – tidspunkt for indbringelse af klagen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3. Tjenestemænd – søgsmål – bebyrdende retsakt – begreb – afgørelse om forlængelse af prøvetiden for en midlertidigt ansat

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1. Vedtægtens artikel 90, stk. 2, skal fortolkes således, at en klage ikke er »indbragt« når den afsendes til institutionen, men når den er kommet frem til institutionen. Denne fortolkning er nødvendig ud fra hensynet til princippet om retssikkerhed, da denne fortolkning alene gør det muligt for administrationen at fastsætte begyndelsestidspunktet for fristen, i løbet af hvilken institutionen skal give meddelelse om sin begrundede afgørelse som svar på klagen. Den omstændighed, at administrationen anbringer et registreringsstempel på et dokument, den har modtaget, giver den ganske vist ikke mulighed for med sikkerhed at antage, at dette er datoen for indgivelsen af dokumentet, men det er ikke desto mindre et middel i henhold til god forvaltningsskik, der skaber en formodning for, at dokumentet, indtil det modsatte bevises, er kommet frem til institutionen på den påstemplede dato.

(jf. præmis 37-39)

Henvisning til:

Domstolen, 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 8 og 13.

Retten, 25. september 1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, præmis 28 og 29.

Personaleretten, 15. maj 2006, sag F-3/05, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 9, og II-A-1, s. 33, præmis 28 og 29.

2. En tjenestemand kan ikke gyldigt påberåbe sig en undskyldelig fejl som berettigelse for en for sent indbragt klage, hvilken forsinkelse er frembragt ved, at administrationen i sit svar på en tidligere klage havde anført, at tidspunktet for indgivelse af denne klage var den dato, tjenestemanden havde anført på klagen, og ikke den dato, hvor klagen var kommet frem til administrationen. En simpel fejl ved den dato, der desuden er anført på et andet dokument end den afgørelse, der er genstand for den nye klage, kan nemlig ikke – for så vidt angår den dato, hvor klagen skal anses for indbragt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2 – anses for at kunne fremkalde en undskyldelig vildfarelse hos et retssubjekt, der er i god tro, og som har udvist den omhu, der kræves af en normalt påpasselig person.

Den omstændighed – dersom dette godtgøres – dels, at de fleste medlemsstater i deres lovgivning anser den relevante dato for bedømmelsen af, om en administrativ klage er indgivet inden for den fastsatte frist, for afsendelsesdatoen og ikke det tidspunkt, hvor den kommer frem til den administrative myndighed, dels at Kommissionen anvender afsendelsesdatoen i forbindelse med andre procedurer end den i vedtægtens artikel 90, stk. 2 omhandlede klage, eller endelig at Kommissionen, i tilfælde, hvor den dato, der skal henses til i forbindelse med indbringelsen af en klage eller et søgsmål er modtagelsen heraf, udtrykkeligt giver de berørte personer meddelelse herom, kan heller ikke fremkalde en sådan vildfarelse, der medfører en undskyldelig fejl.

(jf. præmis 47-49)

3. Påstande vedrørende annullation dels af afgørelsen om forlængelse af prøvetiden for en midlertidig ansat, dels af udtalelserne ved prøvetidens udløb, som ansættelsesmyndigheden har lagt til grund for afgørelsen om afskedigelse, skal afvises. Selv om afgørelsen om afskedigelse, som endeligt fastsætter administrationens stillingtagen, og hermed direkte og umiddelbart berører den ansattes interesser, er bebyrdende, gælder dette ikke udtalelserne ved prøvetidens udløb og afgørelsen om forlængelsen af prøvetiden, der blot udgør dokumenter til forberedelsen af afgørelsen om afskedigelsen.

Denne konklusion indebærer ikke, at sagsøgeren fratages muligheden for en effektiv domstolsprøvelse. Ved afskedigelse af en ansat ved prøvetidens udløb har denne mulighed for at indbringe en klage over denne afgørelse og påberåbe sig uregelmæssigheder vedrørende tidligere retsakter, som er snævert forbundet hermed.

(jf. præmis 59-61, 68 og 70)

Henvisning til:

Retten, 8. marts 2005, sag T-275/02, D mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 211, præmis 45.