This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62006CO0466
Sammendrag af kendelse
Sammendrag af kendelse
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 6. oktober 2008 — Société Roquette Frères mod Direction générale des douanes et droits indirects og Recette principale de Gennevilliers de la direction générale des douanes et des droits indirects
(Sag C-466/06)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3 — fælles markedsordning for sukker — isoglucose — fastsættelse af basismængder for tildeling af produktionskvoter — isoglucose fremstillet som mellemprodukt — artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81 — artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999 — artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000 — artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 — artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2002 — artikel 1 i forordning (EF) nr. 1739/2003 — produktionskvoter — gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen — medregning af sukkermængder, der er indeholdt i forarbejdede produkter — fastsættelse af det overskud, der kan udføres — fastsættelse af det gennemsnitlige tab«
Landbrug — fælles markedsordning — sukker — isoglucose — produktionskvoter [Rådets forordning nr. 1785/81, art. 24, stk. 2, nr. 2038/1999, art. 27, stk. 3, og 33, stk. 1, litra c), og nr. 1260/2001, art. 11, stk. 2, og art. 15, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 1443/82, som ændret ved forordning nr. 392/94, art. 5, stk. 5, første afsnit, nr. 2073/2000, art. 1, og nr. 314/2002, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 1140/2003, art. 6, stk. 4, nr. 1745/2002, art. 1, og nr. 1739/2003, art. 1] (jf. præmis 44-45, 51-53 og 56-60 samt konkl. 1 og 2)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse — tribunal de grande instance de Nanterre — gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81, artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999, artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000, artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2002 og artikel 1 i forordning (EF) nr. 1739/2003 — fælles markedsordning for sukker — produktionskvoter for isoglucose — (ikke) medregning af isoglucose anvendt som mellemprodukt — gyldigheden af forordning (EØF) nr. 1443/82 og forordning (EF) nr. 314/2002 — beregningsmetode for afgifter af isoglucoseproduktion.
Konklusion
|
1) |
Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2000 af 29. september 2000 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2000/01 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne, artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1745/2002 af 30. september 2002 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne og artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2003 af 30. september 2003 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2003/04 af garantimængden i forbindelse med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien i forbindelse med præferenceimport. |
|
2) |
Gennemgangen af artikel 5, stk. 5, første afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 af 8. juni 1982 om gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen for sukker, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 392/94 af 23. februar 1994, og artikel 6, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker, i givet fald som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1140/2003 af 27. juni 2003, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden heraf. |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 6. oktober 2008 — Société Roquette Frères mod Direction générale des douanes et droits indirects og Recette principale de Gennevilliers de la direction générale des douanes et des droits indirects
(Sag C-466/06)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3 — fælles markedsordning for sukker — isoglucose — fastsættelse af basismængder for tildeling af produktionskvoter — isoglucose fremstillet som mellemprodukt — artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81 — artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999 — artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000 — artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 — artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2002 — artikel 1 i forordning (EF) nr. 1739/2003 — produktionskvoter — gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen — medregning af sukkermængder, der er indeholdt i forarbejdede produkter — fastsættelse af det overskud, der kan udføres — fastsættelse af det gennemsnitlige tab«
Landbrug — fælles markedsordning — sukker — isoglucose — produktionskvoter [Rådets forordning nr. 1785/81, art. 24, stk. 2, nr. 2038/1999, art. 27, stk. 3, og 33, stk. 1, litra c), og nr. 1260/2001, art. 11, stk. 2, og art. 15, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 1443/82, som ændret ved forordning nr. 392/94, art. 5, stk. 5, første afsnit, nr. 2073/2000, art. 1, og nr. 314/2002, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 1140/2003, art. 6, stk. 4, nr. 1745/2002, art. 1, og nr. 1739/2003, art. 1] (jf. præmis 44-45, 51-53 og 56-60 samt konkl. 1 og 2)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse — tribunal de grande instance de Nanterre — gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81, artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999, artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000, artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2002 og artikel 1 i forordning (EF) nr. 1739/2003 — fælles markedsordning for sukker — produktionskvoter for isoglucose — (ikke) medregning af isoglucose anvendt som mellemprodukt — gyldigheden af forordning (EØF) nr. 1443/82 og forordning (EF) nr. 314/2002 — beregningsmetode for afgifter af isoglucoseproduktion.
Konklusion
|
1) |
Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2000 af 29. september 2000 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2000/01 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne, artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1745/2002 af 30. september 2002 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne og artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2003 af 30. september 2003 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2003/04 af garantimængden i forbindelse med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien i forbindelse med præferenceimport. |
|
2) |
Gennemgangen af artikel 5, stk. 5, første afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 af 8. juni 1982 om gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen for sukker, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 392/94 af 23. februar 1994, og artikel 6, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker, i givet fald som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1140/2003 af 27. juni 2003, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden heraf. |