Sag C-521/06 P

Athinaïki Techniki AE

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel — statsstøtte — Den Hellenske Republiks støtte til konsortiet Hyatt Regency — klage — beslutning om henlæggelse af klagen — forordning (EF) nr. 659/1999 — artikel 4, 13 og 20 — begrebet »anfægtelig retsakt« som omhandlet i artikel 230 EF«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 3. april 2008   I - 5832

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. juli 2008   I - 5862

Sammendrag af dom

Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – retsakter, der kan anfægtes af ophavsmanden til en klage om statsstøtte – Kommissionens beslutning om at henlægge sagen, hvorved den indledende procedure afsluttes – omfattet

(Art. 87, EF, art. 88, stk. 2, EF og art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4)

Ved afgørelsen af, om en akt vedrørende statsstøtte udgør en beslutning som omhandlet af artikel 4 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelse af artikel 88 EF, skal det undersøges, om Kommissionen, henset til aktens indhold og Kommissionens hensigt hermed, ved den undersøgte akt efter afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure endeligt har fastlagt sit standpunkt vedrørende den påklagede foranstaltning, og følgelig, om Kommissionen har fastslået, om denne udgjorde en støtte, som ikke gav anledning til tvivl vedrørende dens forenelighed med fællesmarkedet, eller om den rejste en sådan tvivl.

En skrivelse, hvorved Kommissionen meddeler ophavsmanden til en klage, hvorved det ønskes fastslået, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 87 EF og artikel 88 EF, at »den, da der ikke foreligger nogen yderligere oplysninger, der kan begrunde fortsættelsen af undersøgelsen, har henlagt sagen […]«, angiver, at Kommissionen reelt har vedtaget en akt om administrativ henlæggelse af sagen.

Det fremgår af aktens indhold og af Kommissionens hensigt hermed, at Kommissionen derfor havde besluttet at afslutte den indledende undersøgelsesprocedure, som var foranlediget af klagens ophavsmand. Kommissionen fastslog ved nævnte akt, at den påbegyndte undersøgelse ikke havde gjort det muligt at fastslå, at der forelå en støtte som omhandlet i artikel 87 EF, og at den stiltiende afslog at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF. I en sådan situation kan de interesserede parter, der er omfattet af de processuelle garantier i denne bestemmelse, kun opnå overholdelsen heraf, såfremt de ved Fællesskabets retsinstanser kan anfægte beslutningen i henhold til artikel 230, stk. 4, EF. Dette princip finder såvel anvendelse, når beslutningen er vedtaget, fordi Kommissionen finder, at støtten er forenelig med fællesmarkedet, som når den er af den opfattelse, at der overhovedet ikke forekommer nogen støtteforanstaltning.

Herved kan en sådan akt ikke betegnes som indledende eller forberedende, eftersom den under den under den administrative procedure ikke efterfølges af nogen anden akt, der kan give anledning til indbringelse af et annullationssøgsmål. Det er herved irrelevant, at den interesserede part stadig kan tilstille Kommissionen supplerende oplysninger, som kan forpligte denne til at tage sit standpunkt vedrørende den pågældende støtteforanstaltning op til fornyet overvejelse, eftersom lovligheden af en beslutning, der er vedtaget ved afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure, kun kan vurderes på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen kunne råde over på det tidspunkt, hvor den vedtog beslutningen, det vil her sige på tidspunktet for den administrative henlæggelse af sagen. Hvis en interesseret part meddeler yderligere oplysninger efter henlæggelsen af sagen, kan Kommissionen være forpligtet til eventuelt at indlede en ny administrativ procedure. Disse oplysninger kan derimod ikke påvirke den omstændighed, at den første indledende undersøgelsesprocedure allerede er blevet afsluttet. Heraf følger, at Kommissionen ved denne akt har fastlagt sit endelige standpunkt vedrørende klagerens anmodning.

Da denne akt indebærer, at klageren ikke kan fremsætte bemærkninger under den formelle undersøgelsesprocedure som omhandlet i artikel 88, stk. 2, EF, har den bindende retsvirkninger, som kan berøre vedkommendes interesser og udgør derfor en anfægtelig akt som omhandlet i artikel 230 EF.

(jf. præmis 46, 49, 51-58, 61 og 62)