Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CJ0491

    Sammendrag af dom

    Sag C-491/06

    Danske Svineproducenter

    mod

    Justitsministeriet

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret)

    »Direktiv 91/628/EØF — beskyttelse af dyr under transport — gennemførelse — skøn — husdyr af svinearter — over otte timers transporttid — minimumshøjde for hvert af køretøjets niveauer — lastetæthed«

    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. maj 2008   I - 3341

    Sammendrag af dom

    1. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af dyr under transport

      (Art. 249 EF; Rådets direktiv 91/628, som ændret ved direktiv 95/29)

    2. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af dyr under transport

      (Rådets direktiv 91/628, som ændret ved direktiv 95/29, bilagets kapitel VI, punkt 47, afsnit D)

    1.  Nationale bestemmelser, som indeholder taloplysninger vedrørende rumhøjden, således at transportvirksomhederne kan henholde sig til normer, der er mere præcise end dem, der er anført i direktiv 91/628 om beskyttelse af dyr under transport, som ændret ved direktiv 95/29, kan falde inden for det skøn, som er tildelt medlemsstaterne ved artikel 249 EF, under forudsætning af, at disse bestemmelser, som iagttager det formål vedrørende beskyttelse af dyr under transport, der forfølges med dette direktiv, ikke i strid med proportionalitetsprincippet hindrer opfyldelsen af de formål vedrørende afskaffelse af tekniske hindringer for handelen med levende dyr og skabelsen af grundlag for, at markedsordningerne kan fungere efter hensigten, som ligeledes forfølges med nævnte direktiv. Det tilkommer den forelæggende ret at kontrollere, om de nævnte bestemmelser iagttager disse principper.

      (jf. præmis 46 og domskonkl. 1)

    2.  Kapitel VI, punkt 47, afsnit D, i bilaget til direktiv 91/628 om beskyttelse af dyr under transport, som ændret ved direktiv 95/29, skal fortolkes således, at en medlemsstat er berettiget til at indføre nationale regler, hvorefter der ved transporter af mere end otte timers varighed skal være mindst 0,50 m2 for svin på 100 kg.

      Det fremgår af nævnte bestemmelses ordlyd, at fællesskabslovgiver udtrykkeligt har fastsat minimumsnormer for lastetæthed for svin på ca. 100 kg og bl.a. har tilladt medlemsstaterne at øge disse normer inden for en grænse på 20% på grund af vejrforholdene og forsendelsens varighed.

      (jf. præmis 49 og 51 samt domskonkl. 2)

    Top