EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62005CJ0325

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Internationale aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – associeringsrådet oprettet ved associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – afgørelse nr. 1/80 – familiesammenføring – barn af en tyrkisk arbejdstager, der har opnået ret til fri adgang til lønnet beskæftigelse

(Tillægsprotokollen til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, art. 59; Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80, art. 7, stk. 1, og art. 14, stk. 1)

Sammendrag

Det følger systemet i og formålet med afgørelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen, vedtaget af det associeringsråd, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, at en tyrkisk statsborger, der som barn fik tilladelse til indrejse på en medlemsstats område i forbindelse med en familiesammenføring, og som har erhvervet retten til fri adgang til enhver form for lønnet beskæftigelse i medfør af denne afgørelses artikel 7, stk. 1, andet led, kun fortaber den ret til ophold i værtsmedlemsstaten, der er afledt af nævnte ret til fri adgang, i to tilfælde, nemlig

- hvor den vandrende tyrkiske statsborgers tilstedeværelse på værtsmedlemsstatens område, på grund af hans personlige adfærd, udgør en faktisk og alvorlig trussel for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed i henhold til afgørelsens artikel 14, stk. 1, eller

- når den pågældende har forladt medlemsstatens område i en længere periode og uden lovlige grunde,

selv om han er ældre end 21 år, ikke længere forsørges af sine forældre, men fører en selvstændig tilværelse i den pågældende medlemsstat, og han ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i flere år på grund af afsoning af en ubetinget fængselsstraf af en vis varighed.

En sådan fortolkning er ikke uforenelig med kravene i artikel 59 i tillægsprotokollen til associeringsaftalen, hvorefter Tyrkiet ikke kan indrømmes en behandling, der er gunstigere end den, som medlemsstaterne anvender i deres indbyrdes forhold.

(jf. præmis 54, 57 og 75 samt domskonkl.)

Top