Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne – mærkning af, præsentationsmåder og reklame for levnedsmidler – direktiv 2000/13

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13, art. 2, 3 og 12)

Sammendrag

Artikel 2, 3 og 12 i direktiv 2000/13 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, hvorved en erhvervsdrivende etableret i denne medlemsstat, der leverer en alkoholholdig drikkevare bestemt til salg i uforandret stand som omhandlet i direktivets artikel 1, og som er fremstillet af en erhvervsdrivende etableret i en anden medlemsstat, kan ifalde ansvar for en tilsidesættelse af den nævnte lovgivning, hvilken tilsidesættelse er fastslået af en offentlig myndighed, som følge af unøjagtigheder i det alkoholindhold udtrykt i volumen, producenten har anført på varens etiket, og følgelig sanktioneres i form af en administrativ bøde, selv om vedkommende blot som almindelig forhandler har markedsført varen i den stand, i hvilken den blev leveret af producenten.

En sådan national lovgivning, der i tilfælde af en tilsidesættelse af et krav til mærkning i henhold til direktiv 2000/13 bestemmer, at ikke blot producenten, men også forhandlerne kan ifalde ansvar, bringer på ingen måde det i direktivet foreskrevne resultat i fare. Det er derimod åbenbart, at en sådan lovgivning – for så vidt som den indeholder en bred definition af de erhvervsdrivende, der kan ifalde ansvar for tilsidesættelser af kravene til mærkning i henhold til direktiv 2000/13 – kan bidrage med at nå direktivets formål om oplysning og beskyttelse af den endelige forbruger af levnedsmidler.

Desuden tilkommer det i princippet den nationale lovgiver at fastsætte de nærmere bestemmelser for, hvornår forhandleren kan ifalde ansvar for en tilsidesættelse af det krav til mærkning, der følger af artikel 2, 3 og 12 i direktiv 2000/13, og navnlig de regler om ansvarsfordeling mellem de forskellige erhvervsdrivende, som deltager i markedsføringen af det pågældende levnedsmiddel.

(jf. præmis 49, 50, 59 og 60 samt domskonkl.)