Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62005CJ0205

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – arbejdsulykke og erhvervssygdomme – beregning af ydelserne

    (Art. 42 EF; Rådets forordning nr. 1408/71, art. 58, stk. 1)

    Sammendrag

    Artikel 58, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, hvorefter gennemsnitslønnen, når en medlemsstats lovgivning bestemmer, at kontantydelser bør beregnes på grundlag af en gennemsnitsløn, skal fastsættes udelukkende på grundlag af de lønninger, der er konstateret under de perioder, der er tilbagelagt efter den nævnte lovgivning, skal fortolkes i overensstemmelse med den i artikel 42 EF fastsatte målsætning, som bl.a. er, at de vandrende arbejdstagere hverken må miste retten til sociale ydelser eller tåle en nedsættelse af størrelsen af disse, fordi de har udnyttet den ret til fri bevægelighed, som tilkommer dem i henhold til EF-traktaten.

    Heraf følger, at for så vidt angår en ydelse for erhvervssygdom, hvis størrelse beregnes på grundlag af gennemsnitslønnen oppebåret under de seneste måneders arbejdsaktivitet på nationalt område, skal beregningen af nævnte gennemsnitsløn over for den vandrende arbejdstager foretages således, at den løn, som den berørte med rimelighed ville have oppebåret, under hensyn til udviklingen af hans erhvervsmæssige karriere, hvis han var fortsat med at arbejde i den medlemsstat, som den kompetente myndighed henhører under, skal tages i betragtning.

    (jf. præmis 38 og 43 samt domskonkl.)

    Top